Weekend i Hamborg

To kærlighedsbøffer på tur❤️

To kærlighedsbøffer på tur❤️

Nu er det snart et par uger siden, at vi vendte hjem fra en lækker kæresteweekend i Hamborg, så jeg skal da selvfølgelig have smidt lidt Hamborg-tips i jeres retning👍

Først og fremmest: tuuuuusind tak for jeres mange gode ideer til, hvad man kan give sig til i byen i mit tidligere indlæg. Dette indlæg bliver et mix af jeres gode råd og vores egne oplevelser😊

Vi nåede desværre ikke at opleve så meget, som vi havde håbet, men det er jo en god undskyldning for at vende tilbage til byen igen 🙂

Pt. har vi dog store planer om, at der skal spares op til en lidt længere rejse til østen i næste omgang, så der skal nok spares lidt på diverse weekendture det næste stykke tid 😉 Vi har jo også en flytning lige om hjørnet, som koster et par dollars eller tyve!

Radisson Blu Hotel

Klar-parat-Hamborg!

Klar-parat-Hamborg!

Det er nok ikke den store hemmelighed, at jeg vælger hotel efter anmeldelserne af morgenmadsbuffeten, og vi blev IKKE skuffede på Radisson Blu Hotel! Udvalget bød blandt andet på friskpresset juice, rødbedeshots, varmrøget laks, croissanter, Nutella, spandevis af bacon og en masse lækkert brød. Det eneste der skuffede var pandekagerne, men jeg fik også en af de sidste, så måske var den blevet lidt tør af den grund😉 (Hip hurra for at sove længe!)

Beliggenheden var perfekt, og ligeledes var hotelværelset, som havde en skøn udsigt over byen (vi boede på 10. etage ud af 26). Eneste minus var, at hovedpuderne var lidt slatne, så medbring evt. selv hjemmefra, hvis I overvejer hotellet😉

På 2. etage var der fitness faciliteter til fri afbenyttelse, men vi havde mere travlt med at ligge i sengen og æde snolder eller shoppe, så ingen sved på panden i denne omgang😉

Shopping

Nye løbesko til mutter!

Nye løbesko til mutter!

Vi fik ikke shoppet det vilde (den kommende flytning har udtømt pengepungen), men vi fik da luret lidt hist og her😊 Vi startede tysklandsturen ud med at tage forbi det store Designer Outlet i Neumünster, hvor jeg hoppede fra den ene sportsbutik til den anden, og fik et par nye løbesko hjem til sølle 300 bobs👍 Jeg er ikke det store mærkedyr i hverdagstøj, som der ellers var et stort udvalg af, men jeg bliver nemt fristet af lækre sportsbrands, så det var turen værd😊

I Hamborg var vi et smut forbi Europa Passage, som er et stort shoppingcenter lige ved Alster søen. Centeret er som de fleste andre større shoppingcentre, men kig endelig forbi den nederste etage, som er fyldt med lækre madboder fra alle verdenshjørner. Det er et oplagt sted at nappe en frokost og vi ærgrede os derfor over, at vi kom forbi med dunken fuld😊

Spisning

Burgere på "The Bird"😊

Burgere på “The Bird”😊

I fornemmer vel allerede et tema for dette indlæg: mad!😛 Det vigtigste formål med weekendture er efter min (og heldigvis også Jeppes) mening, at man skal have en masse lækkert at spise – udover at nyde en masse kærlighed og afslapning❤️😊

Turen blev selvfølgelig(!) startet med bravour i Fleggaard, hvor vi kastede voldsomt mange kalorier i vognen – yum! Det er jo det rene slaraffenland for hende sukkergrisen!😍 Nåh, kroppen har jo desværre brug for andet end hvidt sukker, så da vi ankom til Hamborg, gik den ville jagt efter noget lækkert at æde😛

Fredag aften var vi til koncert med Mads Langer på spillestedet Gruenspan, og efter mange anbefalinger gik vi efter koncerten på jagt efter et par snaskede burgere på “The bird”. De høje forventninger var ikke til at skyde igennem, da vi ankom kl. 22!😊 Jeg tror dog, at vi ventede i næsten en time med rumlende maver, og det havde vores tålmodighed det lidt hårdt med, så alt i alt var vi en anelse skuffede. Jovist, burgerne var skam ganske udemærkede og der medfulgte en kæmpe bunke pommes til, men jeg synes bare ikke heeeeelt, at de var ventetiden værd. Næææh du – burgere fra gode gamle Sharks Diner ved busgaden i Aarhus er altså ikke sådan at hamle op med😉 Hvis I besøger “The Bird” har jeg altså dette vigtige råd: ankom til stedet før sulten indhaler jer😉

Vi havde også fået anbefalet mange lækre restauranter som skulle servere store, saftige bøffer (bl.a. Bullerei og M[eatery]), men der var desværre fuldt booket begge steder. Derfor endte vi i stedet på Blockhouse, som var en ganske udmærket plan b til rimelige penge👍 Blockhouse er en kæde, som man støder på overalt i Hamborg, men det føles heldigvis ikke som en “samlebåndsservering”😊

Flere smovse-steder nåede vi desværre ikke at udforske, for 1-2-3 og så var det pludselig søndag😔 Øv! Næste gang napper vi altså lige en fridag ekstra, så vi ikke går glip af nogle lækkerier😉

3 Kommentarer

  1. Line Thomsen

    Hvor er du dog heldig Katrine !!❤️ Misunder dig virkelig efter at have læst de blog indlæg hvor Jeppe og din og hans kærlighed Er i blandt ❤️😘

    God aften .

    Kh Line .

    Svar
  2. Betina Clausen

    Hehehe Radisson Blue var mig og min kæreste også på for et års tid siden .. :-)) gode minder , var virkelig et dejligt sted ! ❤️ Lyder som om i havde en fantastisk dejlig weekend i 2 forelskede mennekser !!❤️😍
    “Med en masse mad ” uhmm.

    Glæd jer til i får et lille barn , og kan gå en tur i Hamborg med barne vognen .
    Det er helt fantastisk ! Det oplevede vi , her efter vi har været sammen i 1.5 år , og lige været på første Tur i Hamborg med vores lille Anton ..❤️😍
    Mon ikke også i snart hopper med på den voksne vogn ” med alt den kærlighed i har ”

    Hav en dejlig weekend begge 2 ❤️
    Skønt at der endelig
    Var lidt kærlighed og ❤️ Med i bloggen igen:)

    Knus og kram Betina Clausen

    Svar
  3. Trine

    Radisson Blu er fantastisk sted i Hamborg, men det skulle The Empire Riverside Hotel også være – også pga deres Skybar

    Anyways fitness på Radisson Blu??? 2 Crosstrainere, to kondicykler, to løbebånd og lidt håndvægte – that’s it… Jeg var pænt skuffet… Bortset fra det lækre værelser og lækker morgenmadsbuffet – deres pandekager er vildt gode (så du har vidst bare været uheldig).

    Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *