Tudeprinsessen

I anledningen af dagens 5. afsnit af “Gift ved første blik” bliver temaet for dette indlæg “tårer”.
Uhhhhh, sikke en appetizer, hva’? 😉

For ja, jeg er en tudeprinsesse, som man så pænt kalder det. Og ja, det er røvirriterende, for hver gang tårerne dukker op, er det i situationer, hvor det kunne være rart at udtrykke sig klart, og så hjælper det bare ikke at have en klump i halsen på størrelse med en mega trøffel med ekstra regnbuekrymmel (jep, jeg har cravings!).

Jeg har derfor altid helst undgået de dybere samtaler, som får tårekanalerne til at lege happy hour på mine kinder, for som 28-årig -og dermed i princippet(!) voksen- er det sindssygt frustrerende, at tårerne altid kommer i vejen for klar kommunikation, og ofte er jeg jo slet ikke så ked af det, som det kommer til udtryk. Tårerne har derfor hæmmet mig en del de sidste mange år, og jeg kan faktisk ikke engang gå til lægen uden at tude, – også selvom det bare er en øm finger der skal kigges på, haha.. Det er sgu tosset, men heldigvis har jeg en overbærende doktor 😉

I forbindelse med optagelsen af “Gift ved første blik” har det været en kæmpe personlig udfordring at skulle til psykologsamtaler, og jeg måtte også hele tiden sikre mig, at Annemarie (psykologen) havde Kleenex-pakken fremme, for ellers var jeg da druknet! Jeg er dog overbevist om, at det har været godt for mig at blive udfordret lidt på det punkt, og er så småt begyndt at indse, at jeg ikke bare kan lukke helt af. Hvem ved – måske må min omgangskreds fremover finde sig i et par saltvandsfloder i ny og næ?

I øvrigt har jeg også fundet ud af, at jeg tuder af at se mig selv tude, for da jeg så dagens afsnit, trillede tårerne ned af kinderne. Det kan man da kalde selvmedlidenhed 😉

God fornøjelse med afsnittet i aften! Er I klar? Jeg skal (gen)se afsnittet hjemme ved mormor i selskab med mor, far og søster, så det bliver ren råhygge, og forhåbentlig har jeg efterhånden tudet af, så vi får en tørlagt aften – hvis man ser bort fra mormors snaps selvfølgelig!

OBS: Læg lige mærke til Carina og Peters tøjmatch i dag – what are the odds?! 😀

4 Kommentarer

  1. Anne-Marie

    Hvor er du bare god til at skrive. Er vildt imponeret over din ligefremhed og utrolige sjove metafor.
    Jeg kender selv alt for godt til at tåre kommer i vejen og på tidspunkter hvor man Absolut ikke ønsker dem. Det er så fedt at læse den måde du beskriver det på og sejt at du skriver åbnet omkring det.

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Tak for de dejlige ord, Anne-Marie 🙂
      Hvor er det rart, at man ikke er ene om at være en tudemarie, hehe..
      Jeg fandt i øvrigt denne artikel til inspiration: http://woman.dk/article/72627-sadan-stopper-du-tarerne?page=0 Mon den kan hjælpe os med at finde en stopklods frem? 😉

      Svar
  2. Mette

    Katrine, jeg er 38 og er stadig ikke voksen nok til at smide titlen som tudeprinsesse

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Mette
      Godt der også er plads til os voksne tudeprinsesser her i livet! Mange prinser kan jo heldigvis godt li’ lidt skrøbelighed 😉 K.h. Katrine

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *