Tag Arkiv: Sundhed

Madgrisens identitetskrise

Jep, det er mig i den lyserøde sag med en bolle i hånden (selvfølgelig).. Ingen sultekrise der! ;)

Jep, det er mig i den lyserøde sag med en bolle i hånden (selvfølgelig).. Ingen sultekrise der! 😉

Der er identitetskrise i Hyggehytten!

Jeg har det meget mærkeligt med at se, hvilken drejning billederne på min Instagram-profil har taget. Fastelavnsboller, slik-orgier, risengrød med dobbelt op på kanelsukker, flæskesteg, bajere og drinks er pt. skiftet ud med avokado-madder, kål, proteinshakes og løbeoutfit, og jeg er ærlig talt meget splittet omkring det. Der er ingen tvivl om, at mit liv hælder mod en mere sund retning nu, men hvem er jeg egentlig, når jeg ikke længere kaster mad i kæften, til jeg bliver lagt ned af kvalme og koldsved?

Det lyder helt tosset, men mad i store mængder har faktisk altid været en stor del af min personlighed: Når jeg hygger skal der ædes, når jeg er social skal der ædes, når jeg er glad skal der ædes, når jeg er trist skal der ædes.. Og nej, der skal ikke bare nippes, for jeg er en madgris uden stopklods! Til familiefødselsdage er det no problemos for mig at kvæle 6-7 hjemmebagte boller mæ’ pålæg, og min kære mormor har da også ofte udbrudt “At du ikke skammer dig!”, men nogle skal jo udligne, at hun kun spiser en fesen halv bolle! Regnskabet skal vel gå op? 😉

Barndoms”traumer”

Når jeg hører historier om min barndom, undrer det mig egentlig heller ikke, at mad har fået så stor en plads i mit hjerte (og mave). Min kære papa er også noget af et madøre, så jeg har det jo for det første ikke fra fremmede. Faktisk husker jeg tydeligt, hvor farligt det var at vende ryggen til tallerkenen, da jeg var bette, for så var min mad i fare for at havne i papas mavesæk (panik!). Det er sjovt, som jeg kan genkende følelsen den dag i dag, for den dukker op hver gang jeg f.eks. skal dele slikpose med andre. Jeg anser egentlig ikke mig selv som værende et hverken grådigt eller egoistisk menneske, men når det kommer til slikposer, kan jeg slet ikke styre mig! Det er psykisk umuligt for mig, at dele slikpose med andre, for så får jeg næsten stress over alt det, jeg måske går glip af! Nallerne væk fra min lakrids, du!

EatJeg har vist også været et lidt sært barn. Normale børn har (så vidt jeg ved) mareridt om monstre og bøh-mænd om natten, men ikke mig.. Jeg vågnede i stedet grædende op og hulkede “Far spiser min maaaad” 😀 Men rolig rolig: jeg led bestemt ikke nogen nød (se bare billedet af frøken delle!). Min mor har heller ikke tal på, hvor mange aftener mine forældre måtte opdatere mig på, om jeg nu VIRKELIG også havde fået alle de måltider, jeg var berettiget til. Derfor blev dagens menu gennemgået ved sengetid, så jeg kunne falde til i søvn med ro i sindet/maven. Gud nåde og trøste den der snød mig for en portion risengrød!

På vej til at blive en ansvarlig voksen?

Jeg kan egentlig godt forstå, at mange af mine venner stejler lidt over mit nye sundhedstiltag (som i øvrigt kun har varet et par uger), for de kan jo slet ikke genkende mig. Jovist, motion har jeg altid dyrket, men det plejer jo også altid at være mig, der slikker tallerkenen ren efter hvert måltid. All-you-can-eat er og bliver stadig mit yndlingsmåltid, men måske er jeg bare nået til det punkt i livet, hvor jeg skal udforske andre personlige talenter end det at kunne spise urimelige mængder mad?

Det er egentlig også fjollet af mig at tro, at jeg er en dårligere veninde, bare fordi jeg stopper med at spise før kvalmen og koldsveden rammer, for forhåbentlig indeholder min identitet mere og vigtigere ting end talentet for at æde. Det er nok på tide at tage lidt ansvar for den krop, som gerne skulle holde mig i live i mange år endnu, så nu vil jeg rent faktisk lære at tygge min mad.. Det er sgu ikke for sjov at blive voksen!

Thumbs up for ordensmagt og singler

If your religion is worth killing for, please start with yourself!

If your religion is worth killing for, please start with yourself!

I dagens anledning vil jeg lidt atypisk starte dette indlæg med at give thumbs up til to seje grupper af danskere:

Normalt blander jeg mig ikke i politiske/religiøse sager, men denne gang får I nu alligevel et sjældent lille host fra mig, for vi kan godt nok takke politiet for en utrolig effektiv og professionel indsats i forbindelse med nattens frygtelige hændelser i København. Jeg fulgte den dramatiske udvikling på TV2News i nat, og jeg må sige, at jeg føler mig fuldstændig tryg under jeres vinger!

Det skræmte mig dog at se, hvor lidt respekt folk har for ordensmagten, når alkoholen går ind, og jeg så da også en gut som blev anholdt, fordi han ikke kunne finde ud af at adlyde ordrer. Det er sgu trist, og jeg håber, at folk fremover vil prøve at huske på, at de kære betjente jo altså blot passer på os og vores kære land.

Lidt kærlighed til alle singler <3

Lidt kærlighed og opbakning fra mig til alle singler <3

Et andet heppekor går til alle singler, som overlevede gårsdagens andet frygtelige “angreb” med (manglende) bamser, roser, kærlighedserklæringer og så videre. Valentines-hysteriet bliver værre og værre år for år, og jeg husker tydeligt, hvordan det er at være single på sådan en lortedag. Hvordan man mest af alt har lyst til at gemme sig under dynen, men alligevel har en snert af et naivt håb om at have en hemmelig beundrer derude et sted, som ganske uventet vil sende en et bombardement af røde roser (as if!).

I år har jeg endda spottet flere konkurrencer på Facebook, hvor man skulle tagge sin kæreste for at deltage – det er sgu da diskrimination af dem, som ingen har. No wonder, at de fleste singler drikker sig pissestive i stedet! I har min dybeste medfølelse…

Status på sundheden

Jeg vil faktisk slutte af med, at give en tommelfinger op til mig selv også 🙂 Der er nu gået en uge af projekt “jeg-vil-kunne-passe-mine-kjoler-igen” og det går overraskende smertefrit (hvad pokker sker der?!).

Vægten sagde 69,1 kg i morges, og dermed er der røget 1,7 kg på en uge, hvilket må siges at være mere end godkendt! Målebåndet viser også fremskridt, så jeg er optimist – selvom måsen stadig er over en meter bred 🙂

Nu vil jeg starte søndagen ud med min første introtime i yoga (fuck!). Jeg er ikke smidig på nogen måde – faktisk næsten stiv som et bræt, så jeg er godt nok spændt på, hvad jeg synes om det.. Umiddelbart tror jeg, at yoga er for fesent og fint til mig, men man har jo lov til at blive overrasket 😉

 

14587 skridt

På eventyrtur i København :)

På eventyrtur i København 🙂 Urimeligt, at hun har en tyndere mås end mig, når hun bare sidder der og glor…

Status på sundheden

Dag 3 på min “jeg-vil-kunne-passe-mine-kjoler-igen-kur”, og indtil videre går det faktisk overraskende smertefrit. Jeg syndede dog med en enkelt lækker lakrids i går, som råbte mit navn MEGET højt! Hurra for at Jakob var standhaftig nok til at smide resten af lakridserne ud, for ellers var jeg da gået helt bananas *savle savle*! Stakkels små forladte lakridser, som måtte lade livet i skraldespanden 🙁

I går startede jeg morgenen ud med at hive målebåndet frem, og så fik den ellers ikke for lidt med at måle dunk, patter og baller! Jeg ved af erfaring, at min vægt ikke altid afslører sandheden, så målebåndet er oftest mere pålideligt (men irriterende ærligt!). Min røv er fandme over en meter bred, hihi.. Mambomås! Nåh, men det var jo ikke den store overraskelse 😉 Hvis så bare patterne i det mindste gad at brede sig lige så meget som måsen *suk*!

Jeg har plottet alle målene ind i app’en Lifesum, som også hjælper mig med at få øjnene op for, hvor mange kalorier der ryger i dunken (chok!). Mon måsen når at skrumpe ind til at fylde mindre end en meter pr. 26. marts?

Det er fandme uhyggeligt, du!

Det er fandme uhyggeligt, du!

På eventyrtur i København

En af mine missioner er, at jeg vil op på de gyldne 10.000 skridt om dagen, og forleden fandt jeg ud af, at min kære iPhone åbenbart automatisk registrerer, hvor mange skridt jeg tager hver dag. Det var et pokkers til wake up call, for pøj hvor ser det skidt ud!! Mit gennemsnit for januar måned lå på 4.500 skridt om dagligt (ups), så nu har jeg besluttet mig for, at der skal ske noget action! Kontormusen skal op på dupperne, og derfor hapsede jeg forleden en skøn lang gåtur på egen hånd i København.

IMG_4665

Lidt mere eventyrsstemning fra gåturen. Mon jeg også bliver en “lækker svane” en dag? 😀

Jeg startede ved Nørreport, og derfra havde jeg direkte kurs mod den bette havfrue. Men hovsa, Karsten: efter blot 200 skridt stødte jeg på Moss Copenhagen’s store lagersalg, som jeg selvfølgelig liiiiiige skulle lure lidt på. Det giver vel også lidt skridt på kontoen, at snige sig mellem tøjstativerne? 😉 Jeg fandt dog ikke nogle must haves, hvilket er meget heldigt taget i betragtning af, at min første dagpengeudbetaling lød på 4.776 sølle kroner, så der er ikke mange ører tilbage til tant og fjas (læs: kjoler og kage).

Jeg kom derfor ud fra lagersalget i live, og derefter udviklede gåturen sig til en vaske ægte eventyrtur, hvor jeg både stødte på et forladt grantræ, en svane, Den Lille Havefrue og en kirke, som mest af alt lignede noget fra et uhyggeligt eventyr med en indespærret prinsesse. Alt i alt: en smuk gåtur på trods af gråvejret, og jeg endte med at få gået 8,4 km og ramme de 14.587 skridt! Sejr!

OG jeg fandt endda hjem igen UDEN brug af Google Maps og Rejseplanen! Lad klapsalverne begynde 😉