Tag Arkiv: Sundhed

Farvel fedt – goddag påskeferie!

Mon de havde mig i tankerne, da trøjen blev produceret? 😉

I torsdags oprandt den længe frygtede dommedag for projekt “jeg-vil-kunne-passe-mine-kjoler-igen” – Scheisse! Min første måned i sundhedens tegn gik bragende godt med grøntsager i stride strømme og en masse lækker motion. Men hov, pludselig røg jeg i med et brag! Kager og alkohol kæmpede en brav kamp for at charme sig ind på mig igen, og min rygrad bøjede sig mere og mere som dagene gik.. Jeg holdt dog stadig ved motionen, for jeg har altid nydt at ryste dunken, men de kloge siger jo desværre, at 70% af et vægttab afhænger af kosten 🙁 Derfor var jeg lettere skeptisk, da jeg hoppede på vægten i torsdags efter 14 dages dårlig samvittighed..

Min kusine og jeg satte både æren og en biftur på spil, da vi tilbage i starten af februar væddede om, hvem der kunne tabe mest i fedtprocent pr. 26/3, og nu kan jeg afsløre, at jeg desværre tabte væddemålet til min seje og vedholdende kusine, MEN jeg kan til gengæld glæde mig over at have tabt 3 kg fedt og min fedtprocent har rykket sig fra 29% til 25,8%, så det var et bedre resultat end jeg havde turdet håbe på 🙂 Min slaskede krop har endda taget næsten et kilo på i muller, så der sker da et eller andet (selvom jeg ikke kan se det). Mon mormorarmene snart bliver nedkæmpet?

Resultatet af bodyanalysen gav mig heldigvis blod på tanden, så nu har vi aftalt en ny vejning om et par måneder. Hvad skal vi mon vædde om denne gang? En ny bikini? Puha, jeg er altså ikke fan af, at det snart er badesæson, men forhåbentlig ryger der lidt af topmaven inden da! Forleden var der forresten også en tidligere klassekammerat, som troede at jeg var “i lykkelige omstændigheder”, så der skal vist snarest ske noget med den sukkerglade dunk. Jeg måtte da også skuffe ham med at meddele, at det altså bare var en mad-baby, haha.. Fandens! 😀

Nåh, nu vil jeg se at komme op af de lune dyner! Jeg starter en længe ventet påskeferie ud med at hjælpe min mor i en genbrugs i Silkeborg, så det skal nok blive hyggeligt! Mon jeg kan opstøve en kjole derinde med god plads til topmaven? 😉

God weekend derude! Har I mon spændende påskeplaner?

Den kringlede vej

Opskrift på den perfekte weekend!

Opskrift på den perfekte weekend!

I går landede jeg i Hyggehytten med rander under øjnene, ballonmave og dvaskhed efter en fantastisk weekend i Aalborg med tre skønne veninder, som jeg mødte tilbage i 2010 på min uddannelse nummer to i rækken. Temaet for weekenden var: druk til vi segnede, mad til vi revnede og tøsehygge i uanede mængder. Det var det helt perfekte mix efter en lidt hård uge med offentliggørelse af dårlige nyheder, interviews und so weiter. Jeg vænner mig vist aldrig til medieinteressen..

På vej hjem mod smilets by snakkede vi en del om det der med at vælge uddannelse, for det har virkelig været ualmindeligt svært for mig at skulle finde og acceptere min plads i verden.

Det startede ellers godt ud: den stille pige i folkeskolen (jeps, det VAR faktisk mig dengang) sluttede at med et gennemsnit omkring de 10 på den gode gamle karakterskala, men så kom jeg i gymnasiet, hvor bajere og hankøn pludselig var noget mere interessant end differentialligninger og Erasmus Montanus, hvilket betød et alvorligt farvel til det gode gennemsnit, men goddag til et brag af en fest, som varede i tre skønne år.

Efter gymnasiet hapsede jeg et sabbatår, men derefter havde jeg stadig ingen idé om, hvad jeg ville være. What to do? Det endte med en uddannelse som multimediedesigner, da jeg jo alligevel sad meget bag computerskærmen, så hvorfor ikke bare udvide denne interesse? Uddannelsen var dog ikke noget at råbe hurra for (bortset fra 4 måneders praktisk i Malaysia, hvor jeg dog lærte mere om whisky end om programmering), så efter to år stod jeg med et uddannelsesbevis i hånden, som jeg ikke følte, at jeg kunne bruge til en døjt.

Flashback til de ubekymrede huedage :)

Flashback til de ubekymrede huedage 🙂

Nåh, der måtte et sabbatår mere til (undskyld, kære regering!), hvorefter jeg fik mod på at tage en professionsbachelor i offentlig administration. Jep, jeg må have været stiv, da jeg ansøgte! Godt nok mødte jeg de skønne piger, jeg lige har brugt weekenden sammen med, men ellers var der vist ikke meget andet der fangede mig på den uddannelse. – Sikke en overraskelse, når jeg ikke interesserer mig en døjt for politik 😉 Efter et år droppede jeg ud og var igen i panik. Hvorfor havde alle andre så let ved at finde deres plads i livet, når jeg rendte rundt som en forvirret skid?

Heldigvis dukkede der tilfældigvis en elevplads op på Aarhus Universitet, hvor jeg hurtigt faldt godt til. Desværre syntes jeg dog længe, at det var enormt pinligt “bare” at være kontorelev, for mine egne fordomme havde ramt mig selv lige i måsen. I mit hoved var kontorelever de stakler, der ikke kunne blive andet. Bum! Magen til uddannelsessnobberi 😀 Jeg ved ikke helt, hvor fordommen kom fra, men jeg brugte desværre enormt meget af min energi på at snakke udenom, når folk spurgte til min uddannelse. Jeg var kort og godt flov over min egen uddannelse, og det er jeg godt nok ikke stolt af den dag i dag.

Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg havde så svært ved at falde til ro ved tanken om at være kontorelev. Det føltes nok som et tabu at vælge karriereræset fra, da der virker til at være en generel forventning i samfundet om, at man skal sigte så højt man kan, og kontoruddannelsen lå bare ikke særlig højt ratet i min knold. Min hjerne ville sagtens kunne magte en universitetsuddannelse, så hvorfor gjorde jeg ikke bare det? Jeg har dog endelig indset, at mine prioriteter nok bare ligger et andet sted. For mig er tid til familien og det sociale hundrede gange vigtigere end en mønt mere i lønningsposen, men det tog mig mange år at acceptere, at det jo faktisk også er okay at prioritere sådan. Dermed siger jeg ikke, at det er forkert at tage en lang uddannelse og at en længere uddannelse ikke kan kombineres med et socialt liv, men det ville være tosset af mig at spendere mange år på skolebænken, hvis jeg alligevel ikke har tænkt mig at gå all in på det. Der er jo heldigvis ikke nogen der siger, at man SKAL bare fordi, at man kan. Og indrømmet: jeg har nok alligevel heller ikke selvdisciplin nok til at holde en lang uddannelse ud, når jeg ikke engang har rygrad nok til at holde mig langt væk fra en slikskål 😀

Det var vist en længere historie om mange års forvirring, men heldigvis føler jeg nu, at jeg har ramt min rigtige plads. Selvom jeg har brugt meget energi på at finde den rigtige vej, trøster det mig alligevel enormt, at jeg var gået glip af mange gode venskaber, hvis min uddannelsesjagt havde været uden “humpler”. Jeg er lykkelig for, at min forvirring har bragt en stor venskabskreds med sig, for så kan alt andet sgu da være lige meget. Det vigtigste er at have nogle venner, man kan danse på bordene med til den lyse morgen 🙂

Forsøgte at redde weekendens eskapader med lidt vitaminer..

Forsøgte at redde weekendens eskapader med lidt vitaminer..

Status på sundheden

Jeg må vist også hellere slutte pænt af for i dag med en sundheds-update, selvom det ville være mere humant bare at “glemme”, for det går helt af helvedes til for tiden! De sidste to weekender er blevet drukket og ædt så groft væk, at selv en amerikaner ville være stolt af mig, så jeg frygter i den grad boydanalysen på torsdag. Der er vist efterhånden en bif-tur på vej i min kusines retning (pokkers!)..

Mit største håb lige nu er, at jeg i det mindste har fået lidt flere muller, men man skal jo ikke jinxe det! På den anden side kan det vist kun gå fremad for frøken splat-arm…

At skulle op på hesten igen

Min største last: fastelavnsboller!

Min største last: fastelavnsboller!

Ups.. Jeg har mistet min sundhedsglorie!

I de første par uger gik det bragende godt med min “jeg vil kunne passe mine kjoler igen-kur“, men den sidste uges tid har jeg dælme ikke været noget pragteksemplar, når det kommer til sund kost!

I weekenden var jeg på visit ved en gammel gymnasieveninde, og det blev fejret med både hjemmebagte boller, bananasplit, fastelavnsboller og prikken over i’et: en chokoladesoufflé fra Lagkagehuset – ummenummenum! En enkelt opmærksom læser afslørede endda på Facebook, at hun havde spottet mig i lagkagebiksen.. Crap! 😀 Hvor er det dog bare ti gange rarere at blive genkendt i fitnesscenteret 😉

Hvorfor skal usunde ting også smage så forbandet lækkert?! Min svaghed er helt klart, at lækre sager er min form for belønning, når livet enten gør ondt eller er helt fantastisk – og nårh ja, også når jeg keder mig. Kort sagt: lækkerier er altid løsningen, og det er altså pudsigt, som der altid er legitime grunde til at spise lækkerier (synes jeg i hvert fald selv!).

I denne omgang havde jeg følgende undskyldninger for  at gå amok i kulhydraterne:

  • Jeg har lige fået nyt job: dét skal fejres!
  • Jeg har lige været syg og kan spise igen uden maven brokker sig: dét skal fejres!
  • Jeg skal hygge med en veninde, som jeg ikke ser særlig tit: dét skal fejres!
  • Jeg har tabt mig: dét skal fejres! (Katrine din knold!)
Hold kaje, mavse!

Hold kaje, dunk!

Der er vist visse ligheder at spore mellem min begejstring for lækkerier og Jem og Fix-Arnes begejstring for fyrværkeri 😉 Ja, som I kan høre, er det i den grad op af bakke for tiden, og pludselig strammer de fandens kjoler sgu igen! For fuck’s sake! 🙁

(I øvrigt får I lige en lille sidebemærkning til forkortelsen af “for fuck’s sake” (ffs): Jakob har hapset mange engelske gloser til sig på sine rejser, mens jeg vist stadig bare helst vil snakke dansk, så han bruger ofte forkortelsen “ffs”. I starten gad jeg ikke spørge, hvad det betød, men han grinede lidt, da jeg troede at det stod for “Føj For Satan” 😀 Jeg er vist ikke blevet så international endnu på trods af mange rejser 😉 )

Nåh, tilbage til krisen: Hvordan pokker kommer jeg op på hesten igen? Min umiddelbare tanke er, at jeg skal forsøge at fokusere på de positive ting, så ups’erne ikke kommer til at fylde for møj i tankerne. Så nu prøver jeg:

Det kan godt være, at jeg har været et svin med min mad i den sidste uge, men til gengæld har jeg:

  • Været i løbeskoene tre gange
  • Været i FW en enkelt gang (tænk, at det skal på positivlisten, men det er vel bedre end slet ikke?)
  • Snuppet nogle ekstra gåture i stedet for at tage bussen
  • Holdt roning ud i ti minutter i streg (normalt 5 minutter)

Okay okay, ovenstående kommer aldrig til at udligne kalorierebombardementet (lækkert langt ord!), men jeg er sikker på, at et positivt syn på tingene gør en enorm forskel 🙂 Kom så, Katrine! TÆNK POSITIVT! (og glem alt om den lækre chokolade, som kalder på dig med sin sprøde stemme ude fra køkkenskabet… ARGGH!).