Langdistance-veninder
Tanner og Kannar er gla’je og klar til sneboldkamp 😉
Jeg er netop kommet hjem fra første runde julegaveindkøb med bedsteveninden, Tine. Efter sådan en traveomgang er jeg i følgende tilstand: kold i røven (altså bogstaveligt talt) og enormt oppustet af mange lækre kulhydrater (jeg nævner i flæng: rundstykker, varm kakao MÆ FLØ’JE!, burgermenu på Sunset og det sædvanlige hit: svampede gulerudsbrud fra Salling). MEN skide være med en ballonmave, når bare man har været i verdens bedste selskab! <3
Det var røvdårligt vejr, men heldigvis kunne vi zig-zagge os fra butik til butik og kaste uhæmmet om os med penge, som jeg ikke er helt sikker på, om jeg overhovedet har. Puha, december er en dyr måned, når man har en stor familie! – Især, når man også gerne vil ud at rejse med ham der Lillefar til jul 😉 Nåh, nu mangler jeg vist kun omkring 7-8 gaver, så det går da fremad, og så må vi se, om der er en slat penge til en afbudsrejse med ham hr. kæreste 🙂
Jeg er altid fan af Tine-selskab, så det er bare med at udnytte de sidste uger sammen, inden jeg rykker mod KBH. Tine er klart en af de største grunde til, at det har været så svært at tage beslutningen om at sige farvel til Aarhus. Vi plejer at have faste onsdagsdates med indtag af svimlende mange kalorier hver uge, men det må vi sige “Goodbye Ruth” til nu, og avs, hvor gør det ondt!
Jeg er ked af at sige det, Jakob, men du har dælme noget stort at leve op til! Jeg forventer, at snolderskålen står klar til mig hver onsdag, så jeg kan trøstespise! Maven skulle jo nødig skrumpe ind til “Jeg kan fandme se mine ben igen-størrelse” 😉
T&K i en lidt ældre model 🙂 Dog stadig godt pakket ind!
Tine og jeg har kendt hinanden altid – ja, faktisk fra før vi blev født, for vores mødre gik til fødselsforberedelse sammen, og siden har vi været uadskillelige! Vi har lavet alt sammen: klaverundervisning (hvor ingen af os nogensinde gad øve, så vi lærte aldrig en skid. Klaver-Birthe må have været en meget tålmodig kvinde!), et smut på Mellerup efterskole, de første alkoholoplevelser (hvor vi tømte min fars barskab og blandede alt muligt låååårt sammen, som smagte af… Ja, låååårt!), og ikke mindst utallige ølejre på Lyø og Fur med lige så utallige gåture til kiolleren efter snolder.
Jeg kunne blive ved i en evighed med at remse fælles minder op, men hovedsagen er, at minderne er mange og skønne! Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange kalorier, der er røget ned i forbindelse med vores hyggeaftener. Wauw, hvor ville vi være tynde, hvis ikke vi havde haft hinanden som kaloriebuddies!
Noget der gør afskeden med Tine endnu sværere er, at hun og kæresten for halvandet år siden fik verdens skønneste tvillinger (i daglig tale kaldet “bøfferne”). Det bliver hårdt ikke rigtig at kunne følge med i deres udvikling, for det går dæl-dytme stærkt! Av, mit hjerte, hvor kommer jeg til at savne min muffi og fuffi 🙁 Stop lige med at gro, for pokker!
Jeg er dog ikke i tvivl om, at der skal mere end afstand til at drille det stærke bånd der er mellem “Tannar og Kannar”, så vi skal nok finde en løsning på KBH-Aarhus udfordringen! MEN jeg tager selvfølgelig gerne imod gode råd om, hvordan man plejer et langdistance-veninde-forhold, for vi skulle jo nødig ende med at blive ulykkelige skinny depri bitches i hver sin ende af landet 😉
