Tag Arkiv: Shopping

Når januarudsalget sætter gang i fusserne

Pædagog-Jonna er klar til udflugt ;)

Pædagog-Jonna er klar til udflugt 😉

Man må aldrig gå ned på udstyr, og i dag fik jeg endelig taget mine løbekup fra januarudsalget i brug 🙂 For nogle uger siden fandt jeg den skønneste løbejakke fra Kari Traa i Salling, og i sidste uge stødte jeg på en smart løbetaske fra Salomon, da jeg snuste nettet igennem efter en fødselsdagsgave til Lillefar (ups). Det har længe irriteret mig, at jeg ikke kan løbe til og fra fitnesscenteret, da det virker tosset og bøvlet at løbe rundt med sit indendørsgrej i hænderne, men nu er der ikke længere nogen undskyldning 😉

Nyt grej motiverer mig nemt til en løbetur, så i morges stod jeg op samtidig med den hårdtarbejdende Lillefar, og hoppede mæ’ det vuns i mit lækre nye løbegear, så jeg kunne løbe til og fra Fitness World, hvor jeg havde meldt mig på en stram op-time kl. 9. Jeg må dog indrømme, at jeg så knapt så smart ud, da jeg sluttede af med at smække en refleksvest og taske over min smukke nye løbejakke, for pludselig lignede jeg blot pædagog-Jonna med sidegeschæft som skolepatrulje, som var klar til en spadseretur med lunkne leverpostejsmadder i tasken 😀 MEN ikke desto mindre var jeg praktisk klædt, og nu er jeg efterhånden oppe i den alder, hvor det jo egentlig er ok 😉 Jeg er edderma’me blevet kærestekedelig at se på, hihi..

Da jeg prustende nåede frem til FW, blev jeg overrasket over det store fremmøde, når man tager tidspunktet i betragtning. Måske er jeg ikke den eneste arbejdsløse her i byen? Salen var i hvert fald stort set fyldt op med et mix af tykke, tynde, unge og gamle, og så var der lige mig, som må kategoriseres til noget á la “slap, chubby og halvgammel” 😉 Nogle gange er jeg seriøst i tvivl om, om jeg ejer en eneste muskel i min slatne krop? Instruktøren var ved første øjekast en smule “truck” (bruger man mon også det ord herovre?), så jeg blev da heller ikke overrasket, da hun udbrød “I får desværre ikke store patter af denne øvelse, for det har jeg forsøgt i mange år, men tilgengæld forbliver de lige lange”, haha.. Men altså, jeg er stor fan af en bramfri tone, så det gav bare pluspoint i min bog!

Nu lyder det umiddelbart super overskudsagtigt, at jeg lige nappede en løbetur fra morgenstunden af, men fakta er altså, at det kun blev til 4 km i alt (ud og hjem fra fitness), og det var med tunge betonben det meste af vejen. Lige nu fatter jeg i hvert fald ikke, at min sovsekrop var i stand til at løbe et halvmaraton for bare et halvt år siden! Jeg prøver dog at trøste mig selv med, at jeg har været sløj de sidste par uger, så min krop nok stadig er lidt flad (jaja, undskyldninger er der jo nok af!) 😉 MEN det er altså lidt dyrt i længden at skulle købe sig til løbeglæden, så første skridt er vist at finde en god motivation for at få godt gang i fusserne igen. Jeg overvejer at finde mig en løbeklub i lokalområdet, men jeg er ikke rigtig kommet længere med overvejelserne endnu. Nogle gode ideer derude? I havde så mange kreative ideer i mit indlæg om motion i storbyen, men jeg holder mig nok til ideen omkring løbeklub eller håndboldklub, så kom frit frem, hvis I har gode kjøwenhavnertips i den retning 🙂

P.s. Tasken (Salomon Trail 20) kan i øvrigt virkelig anbefales, hvis andre skulle være på jagt efter det samme. Den er meget let og har nogle gode stropper omkring hoften, så den danser ikke rundt på ryggen, lige meget hvor møj dunserne end vibrerer 😉

Nu som kærlighedsekspert

I dag nyder jeg, at jeg endelig har en hel dag uden planer. Det overrasker mig virkelig, hvor travlt man kan have som arbejdsløs! Jeg er stadig sløj (og har nok heller ikke passet så godt på mig selv), så jeg har iført mig hyggedragten, og skovler den ene kop the ind efter den anden. Udenfor er der snemassakre og torden, så det er heldigvis perfekt vejr til en splat-af-dag på sofaen 🙂

Jeg havde egentlig også glædet mig til en rolig dag i mandags, hvor der oprindeligt kun var en jobsamtale på programmet, men om morgenen blev jeg ringet op af Jakob som fortalte, at vi var blevet inviteret i Aftenshowet samme aften. Jeg troede for længst, at vi var færdige med medieshowet, men der var tema om den eneste ene, og nu var vi åbenbart “kærlighedseksperter” (tjaaarhhh?). For dælen, hvor vil man da gerne have lidt mere forberedelsestid end 8 timer, når man står der med grimme udgroninger i håret, oppustet dunk og absolut INTET at tage på! Panik! Samtidig var jeg vågnet op til en lejlighed uden vand pga. rørarbejde, så jeg kunne hverken komme i bad, farve hår eller få noget at drikke inden jobsamtalen. Crap…

Jeg måtte derfor starte mandagen med at skynde mig ned i Fitness World, hvor jeg kunne skylle den værste lugt af gris af mig, efter lige at have klaret et telefoninterview med en af Aftenshowets journalister, imens jeg oksede af sted på løbebåndet. Snak lige om multitasking! 😉 Herefter gik den vilde jagt i H&M efter noget præsentabelt tøj, da jeg sjovt nok heller ikke kunne få vasket tøj pga. vandmanglen *aargghhh!*. Der var sved på panden, da jeg endelig kunne plante popo’en i S-toget på vej mod jobsamtalen. Sikke en start på dagen!

IMG_4304

Nye sneakers til Lillemor <3

På vej hjem fra jobsamtalen “kom jeg også til” at stå af i Valby, hvor jeg gluggede mig lidt omkring i Spinderiet, og pludselig faldt over et par fine Adidas sneakers – ups… 😉 Men jeg kunne jo ikke have de samme sko på i Aftenshowet, som jeg havde sidst vi var derinde! Det viste sig dog senere, at man alligevel næsten ikke kunne spotte mine fødder i udsendelsen, men derfor er jeg nu glad for dem alligevel, haha 😉 Jeg har også en teori om, at jeg bliver ved med at være sløj, fordi mine andre sko ikke er tætte, så der er konstant våde sokker i skoene *suk*. Så alt i alt: et godkendt panikkøb! Godt nok er banken sandsynligvis ikke enig med mig, men så må jeg jo hoppe på havregrynsvognen for at tilfredsstille slipsefyrene 😉

Aftenshowet havde også inviteret præsten Michael forbi, som var en af eksperterne i “Gift ved første blik”. Der var stor gensynsglæde, og det var rart lige at få snakket de sidste mange vilde måneder igennem med ham, for han er altid jordens flinkeste mand med en masse klogt på hjertet. Vi har ikke set ham siden d. 7. august, hvor projektet sluttede, så der var nok at opdatere om, og det gav flashback til mange gode oplevelser!

Selve udsendelsen gik fint nok, for jeg havde heldigvis ikke nået at bygge så meget nervøsitet op, som første gang vi var derinde. Jeg blev dog pludselig fanget på det forkerte ben, da jeg på et tidspunkt sad lidt i min egen verden, og derfor ikke havde fuldt fokus på, hvad Michael sagde, haha.. I sådan en situation er det altså ikke så sjovt at få spørgsmålet: “Kan du genkende det Michael siger, Katrine?” fra værten! Løsningen blev dog bare at udbryde “Bestemt” og så grine lidt (et smil kan vel få alle ud af enhver knibe?). Jeg tror heldigvis at værten fangede min panik, så vi gik hurtigt videre til andre spørgsmål 😉

Det er egentlig et meget interessant emne, om der virkelig findes “den eneste ene”. Efter min mening skulle det være utroligt, hvis der kun findes én eneste ene i hele verden, for så skal man edderma’me være heldig for at støde på den rigtige! Jeg tror på, at nogle er heldige at møde et match, der er så godt, at der ikke skal kæmpes særlig meget for at forblive helt rigtige for hinanden, men mon ikke de fleste par skal kæmpe for at forblive det perfekte match?

Hvad tænker I om emnet? Er I stødt på jeres “eneste ene”? <3

Langdistance-veninder

Tine og Katrine - dengang kinderne var lidt større, men kun lidt ;)

Tanner og Kannar er gla’je og klar til sneboldkamp 😉

Jeg er netop kommet hjem fra første runde julegaveindkøb med bedsteveninden, Tine. Efter sådan en traveomgang er jeg i følgende tilstand: kold i røven (altså bogstaveligt talt) og enormt oppustet af mange lækre kulhydrater (jeg nævner i flæng: rundstykker, varm kakao MÆ FLØ’JE!, burgermenu på Sunset og det sædvanlige hit: svampede gulerudsbrud fra Salling). MEN skide være med en ballonmave, når bare man har været i verdens bedste selskab! <3

Det var røvdårligt vejr, men heldigvis kunne vi zig-zagge os fra butik til butik og kaste uhæmmet om os med penge, som jeg ikke er helt sikker på, om jeg overhovedet har. Puha, december er en dyr måned, når man har en stor familie! – Især, når man også gerne vil ud at rejse med ham der Lillefar til jul 😉 Nåh, nu mangler jeg vist kun omkring 7-8 gaver, så det går da fremad, og så må vi se, om der er en slat penge til en afbudsrejse med ham hr. kæreste 🙂

Jeg er altid fan af Tine-selskab, så det er bare med at udnytte de sidste uger sammen, inden jeg rykker mod KBH. Tine er klart en af de største grunde til, at det har været så svært at tage beslutningen om at sige farvel til Aarhus. Vi plejer at have faste onsdagsdates med indtag af svimlende mange kalorier hver uge, men det må vi sige “Goodbye Ruth” til nu, og avs, hvor gør det ondt!
Jeg er ked af at sige det, Jakob, men du har dælme noget stort at leve op til! Jeg forventer, at snolderskålen står klar til mig hver onsdag, så jeg kan trøstespise! Maven skulle jo nødig skrumpe ind til “Jeg kan fandme se mine ben igen-størrelse” 😉

T&K i en lidt ældre model :) Dog stadig godt pakket ind!

T&K i en lidt ældre model 🙂 Dog stadig godt pakket ind!

Tine og jeg har kendt hinanden altid – ja, faktisk fra før vi blev født, for vores mødre gik til fødselsforberedelse sammen, og siden har vi været uadskillelige! Vi har lavet alt sammen: klaverundervisning (hvor ingen af os nogensinde gad øve, så vi lærte aldrig en skid. Klaver-Birthe må have været en meget tålmodig kvinde!), et smut på Mellerup efterskole, de første alkoholoplevelser (hvor vi tømte min fars barskab og blandede alt muligt låååårt sammen, som smagte af… Ja, låååårt!), og ikke mindst utallige ølejre på Lyø og Fur med lige så utallige gåture til kiolleren efter snolder.

Jeg kunne blive ved i en evighed med at remse fælles minder op, men hovedsagen er, at minderne er mange og skønne! Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange kalorier, der er røget ned i forbindelse med vores hyggeaftener. Wauw, hvor ville vi være tynde, hvis ikke vi havde haft hinanden som kaloriebuddies!

Noget der gør afskeden med Tine endnu sværere er, at hun og kæresten for halvandet år siden fik verdens skønneste tvillinger (i daglig tale kaldet “bøfferne”). Det bliver hårdt ikke rigtig at kunne følge med i deres udvikling, for det går dæl-dytme stærkt! Av, mit hjerte, hvor kommer jeg til at savne min muffi og fuffi 🙁 Stop lige med at gro, for pokker!

Jeg er dog ikke i tvivl om, at der skal mere end afstand til at drille det stærke bånd der er mellem “Tannar og Kannar”, så vi skal nok finde en løsning på KBH-Aarhus udfordringen! MEN jeg tager selvfølgelig gerne imod gode råd om, hvordan man plejer et langdistance-veninde-forhold, for vi skulle jo nødig ende med at blive ulykkelige skinny depri bitches i hver sin ende af landet 😉