Tag Arkiv: Shopping

En moden beslutning

Dumme flade krop...

Dumme flade krop…

Jeg har taget en moden beslutning. Ja, man fristes endda til at påstå, at jeg er blevet en snert fornuftig (en eller anden dag skulle det jo ske).

Jeg har egentlig overvejet et par gange, om jeg turde indvie jer i min næste måneds store mission – for så binder skidtet jo pludselig – men jeg er sikker på, at lidt opbakning og motivation fra jer vil være guld værd, så here it goes…

I går blev jeg af mine kolleger sendt hjem i seng med en god omgang forkølelse, og jeg ligger stadig brak, så det virker generelt til, at min krop igen-igen har smidt håndklædet i ringen. Øv! Jeg har længe haft en fornemmelse af, at der var lidt for højt tempo på livet, hvilket nu er blevet bekræftet med anden runde sygdom på en måned. Så nu skal det slutte! Tempoet skal skrues ned, livet skal prioriteres på den rigtige måde, og nu skal jeg altså bare generelt til at passe bedre på den krop, som skal passe på mig de næste mange årtier (forhåbentlig!).

At passe bedre på min krop indebærer mange ting, og jeg er da også så småt begyndt at spise sundere. Løbeskoene bliver også flittigere brugt, og jeg kom endda af sted i går, hvor snotnæsen for alvor udfordrede mig gevaldigt, så jeg hev efter vejret som en stakkels KOL-patient. Hårdeste 5 km’er nogensinde!

En ting er, at kost og motion skal spille, MEN mit helt store mål for den næste måned er (tadaaaaaa), at alkoholen skal lægges på hylden indtil d. 8. oktober (mindst). For mange lyder det jo nok som en overkommelig opgave, men for mig bliver det uden tvivl en ordentlig mundfuld, da det betyder, at jeg skal skære en stor del af min personlighed fra: festaben Katrine.

Kunne ikke lade være med at hapse denne fra marensblog.dk ;)

Kunne ikke lade være med at hapse denne fra marensblog.dk 😉

Og hvem er så denne festabe? Festaben Katrine er hende, der er bange for at gå glip af noget i weekenderne, og derfor sjældent siger nej til en invitation. Festaben Katrine er hende, der ikke går hjem før festen lukker og slukker. Festaben Katrine er dog også hende, der bruger adskillige lørdage og søndage på at være smadret og sove dagene væk, og det har jeg simpelthen ikke dage nok i ugen til for tiden.

Derfor giver jeg nu leveren en pause, så jeg kan komme ovenpå igen, og samtidig bruge søndagen på andre vigtigere ting end at have det skidt. Forhåbentlig bliver det endda også til flere lange løbeture i den forbindelse? 🙂

Første udfordring bliver min kusines fødselsdag på fredag, men jeg må jo bare stramme ballerne! Det kan godt være, at jeg endnu ikke er moden nok til at lave madplan, styre min økonomi og være huslig, men denne målsætning er vel et skridt i den rigtige retning?

Klar til efteråret

Så er webshoppen opdateret med nye efterårsvarer :)

Så er webshoppen opdateret med efterårsvarer 🙂

Gårsdagens morgenløbetur blev den første iført lange løbetights og løbejakke, da jeg vågnede op til en kold, tåget morgen. Øv! Jeg har dælme aldrig været fan af efterår, og måske er det også vejrskiftet, mit helbred reagerer lidt på nu? Nåh, det eneste positive ved sæsonskifte er vel, at det er en god undskyldning for en ny garderobe?

Lige nu drømmer jeg i hvert fald om disse fine efterårsstøvler fra Gardenia. Jeg må vel egentlig gerne forkæle mig selv, når jeg kommer i mål med min alkoholfri måned? 😉

I forbindelse med vejrskiftet, har jeg desuden opdateret forsiden af min webshop med blandt andet 40% på en god stak udvalgte sko fra Gardenia, samt 60% på alt fra Karen by Simonsen, så I er velkommen til at kigge forbi, hvis I også skulle hige efter nye efterårsvarer eller bare lidt selvforkælelse 🙂

Tilbage til civilisationen

Min udsigt var ikke værst!

Min udsigt var ikke værst!

I går kom jeg retur efter et par skønne dage på Limfjordsøen Fur, og jeg føler allerede, at mine batterier er blevet ladet med en del mere overskud. Søndag drog jeg mod Fur, og sagde dermed farvel til elektricitet, varmt vand og blød seng, og i stedet goddag til olielamper, iskoldt vand, fælles madlavning og luftmadras 🙂 Jep, inderst inde er jeg lidt hippie 😉

Som barn og teenager har jeg tilbragt alle mine sommerferier på Fur til “folkemusikalsk teltlejr”, som det så pænt hedder, og jeg har derfor glædet mig til at besøge lejren (og min far) igen. Begge mine forældre er bidt af en gal spillemand, hvilket jeg desværre ikke kan prale af at have arvet, men der skal jo også være nogen til at klappe af de dygtige musikanter, og det er jeg efterhånden ret eminent til 😉

Min far fik da også hevet mig op til en svingom eller to, selvom jeg efterhånden er en rusten folkedanser, som lige skulle have støvet polkaen af 😉 Det gav dog lidt tiltrængt motion på kontoen i kontrast til de obligatoriske Fur øl, der blev skyllet ned om aftenen!

Frokostlavning med baggrundsmusik :)

Frokostlavning med baggrundsmusik 🙂

Der kom desværre ikke så mange gå-kilometer i benene på turen som planlagt, da jeg måtte nøjes med en enkelt gåtur på 10 km, hvorefter jeg vred om på min fod i et hul i jorden – smukt. Damn you mother nature! Heldigvis er det ikke en slem forvridning, men det kan mærkes, hver gang jeg får ekstra vægt på (udover min egen kampvægt), så ferien blev lidt anderledes end planlagt, men skidt pyt.. Jeg fik slappet af i rare omgivelser, og det var hovedformålet med turen 🙂

I aften har jeg planer om en lille luntetur i mine nye løbesko, så forhåbentlig er min bette “fus” efterhånden klar på lidt ballade igen 🙂 Jeg har stadig 52 km tilbage af min juli-challenge på 100 km i alt! Scheisse…

Farvel Ungarn?

Næste planlagte stop i min ferie er jo egentlig Ungarn, men jeg er pludselig en af de “heldige”, som er fanget i Ryanair-balladen. Suk.. Så kan man lære at følge med i nyhederne, inden man køber sin flybillet!

Planen er, at jeg skal flyve mod Budapest på søndag, men pt. ved jeg ikke rigtig, om jeg er købt eller solgt. Jeg har live-chattet lidt med en ansat fra Ryanair, som åbenbart slet ikke kendte til problemet i Billund, så det gjorde mig jo ikke meget klogere.. Så vidt jeg forstår, bliver der dog kun aflysninger efter d. 30/7, men jeg er stadig ikke helt 100, da det er nogle mærkelige udmeldinger, der kommer i medierne. Der er vist ikke andet for end at afvente, om jeg får en aflysning fra dem. Forhåbentlig har jeg dog stadig en lækker solferie med familien i vente! Please!

Sommershopping

Skærmbillede 2015-07-15 kl. 16.16.47

…og et mere!

Skærmbillede 2015-07-15 kl. 16.17.22

Et bette kjoleindkøb…

Jeg har dog valgt at være optimistisk, så sommershopping skal der til, når jeg (selvfølgelig!) snart drager mod Ungarn! I min optik  kræver sommerferie, at man køber nye kjoler i massevis! Skide være med, at jeg har 40 kjoler i skabet i forvejen, for de har jo ikke liiiiige præcis de farver, jeg mangler 😉 Jeg burde snart rydde ud i det skab..

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem fra Fur, var derfor at hente en lækker lille pakke fra Zalando med disse fine sommerkjoler fra Twintip, som allerede er proppet i kufferten. I kan finde den blå til 149 kr. her, og den hvide til 179 kr. her 🙂 Den hvide er lidt gennemsigtig, men det kan jo klares med et ekstra lag, hvis man ikke vil flashe mås 😉

Og… Så er priserne presset ekstra i bund på de populære Oill-produkter i min webshop, hvor mange varer er på buuuu’j til smukke 60%, så jeg kom sgu da også lige til at bestille et par hvide Oill sneakers til 240 småbitte bobs. Hovsa, Karsten! I min optik er 240 kr. dog næsten gratis, og noget skal jo matche min nye, hvide kjole! 😉 Ak ja, der er mange undskyldninger for et glødende dankort!

240 kr. for disse fine labaner :)

240 kr. for disse fine labaner 🙂

Mit dankort er lettere utilpas – på trods af de lave priser -, men mit hjerte er lykkeligt!

Jeg er i øvrigt fan af ordsproget: “Den, der sagde, at penge ikke kan købe lykke, vidste simpelthen ikke, hvor hun skulle shoppe!”. Jeg må erklære mig dybt enig! Ahhhh, shoppelykke!

OBS: Tilbuddet kører i øvrigt så længe lager haves, så det er en stakket frist 🙂

Bryllupsglæde og selvforkælelse

image

Det endelig kjolevalg og det smukke brudepar 🙂

Efter mange ugers forberedelser var jeg i lørdags til min bedste venindes bryllup, og jeg er stadig helt varm og lykkelig indeni af al den kærlighed, der var i luften 🙂

Bryllupper er også fantastiske, fordi de er en dejlig mulighed for at give den fuld hammer med outfit og makeup, men jeg havde været lidt i syv sind med tøjet. Jeg har aaaalt for mange kjoler i mit skab, og min fineste festkjole er en lang sag, men føj, hvor var jeg allerede et svedigt svin fra morgenstunden af, så jeg endte i denne korte lækkerhed – sjovt nok af mærket “Little Mistress”, meeeen min veninde kan nu være helt rolig, hehe 😉 Der er stadig tre bryllupper tilbage i år, så den lange skal skam nok komme i brug før eller siden, med mindre jeg liiiiige tilfældigvis falder over noget andet lækkert på nettet, for jeg kender jo mig selv og mit gode shoppinggen 😉

Kjole- og makeupkrisen var nogenlunde hurtigt klaret, men jeg er altid i panik, når det kommer til mit hår, som jeg virkelig er en dør til at sætte! Hvorfor kan man ikke bare pille hovedet af, sætte håret fint op, og så klistre knolden på igen? Jeg efterspurgte derfor hjælp på Instagram, og der blev jeg anbefalet en sød 14-årig pige, som satte det fineste hår på mig i løbet af et kvarter for en meget begrænset skilling. Jeg er eddermame imponeret! Farvel frisørtid til 650 kr. i timen! Det er jo også helt vanvittigt..

image

Jeg er imponeret! 🙂

Tudeprinsessen

Min rolle som toastmaster gik nogenlunde smertefrit, men hold da kæft, hvor fik jeg tudet igennem hele min tale til brudeparret. Jeg kunne slet slet ikke styre det, så der var mascara i hele krydderen bagefter, haha.. Det er den tredje tale, jeg holder i mit liv, og jeg har endnu ikke præsteret at klare mig igennem nogen af dem uden at vande høns *suk*.. Det er godt nok svært at sætte ord på et 29 år langt venskab, men jeg fik da stammet mig igennem de vigtigste pointer, og fik mange dejlige opmuntrende kram bagefter 🙂

Vi dansede, hyggede og sang til kl. 7 næste morgen, så jeg lå fuldstændig brak i går, men det var selvfølgelig det hele værd!

Efter kun fire timers søvn, havde jeg dog alligevel overskud til at lokke min kusine med på stranden, hvor vi blev godt stegt (ups…). Jeg kan ikke anbefale tømmermænd og solskoldning til nogen! Heldigvis reddede jeg dagen med en god omgang fiskefileter og fritter, som fik mig lidt op i gear igen 😉 Der er nu ingen elendighed, som mad ikke kan fikse! 😉

Jeg har forkælet mig selv..

Lidt selvforkælelse har aldrig skadet ;)

Lidt selvforkælelse har aldrig skadet 😉

Som nogle af jer ved, har jeg været så heldig at blive kåret som ugens Zircles-partner to uger i streg (det er dem, der hjælper mig med min fine webshop), fordi I har været lige så tossede med at købe de fine Oill sko, som jeg selv var. Jeg håber, at I er blevet glade for dem, selvom det vist har været liiiige varmt nok til sneakers på det sidste 🙂

Med hver “titel” som ugens partner følger et gavekort på 500 kr. til min egen shop, og en af mine søde følgere var forleden så heldig at vinde det ene gavekort i en konkurrence på Facebook. Det andet gavekort har jeg lige fyret af på mig selv, så nu er der en smuk lysestage, en tosset nøglering og en skøn hjertering på vej i min retning. Lækkert! Jeg glæder mig til at flashe senere 😉

I denne uge har jeg i øvrigt fået æren af, at overtage #MitAarhus’s Instagram-profil, så kig endelig forbi, hvis I er nysgerrige på, hvad jeg tosser rundt og laver i Smilets By 🙂 I aften skal jeg blandt andet til møde med Zircles, hvor vi skal snakke brugervenlighed på shoppen, så byd endelig ind, hvis I har nogle kommentarer, da vi godt ved, at vi ikke er helt i mål endnu 🙂

Hav den dejligste dag!