Tag Arkiv: Shopping

Big spender

Er det snart lønningsdag igen?😁

Er det snart lønningsdag igen?😁

Av, mine monetos!😳

Indflytning d. 15/3 i den nye lejlighed nærmer sig med lynets hast, og Jeppe og jeg er for alvor gået i indretningsmode! Heldigvis har Jeppe også en lige så stor svaghed for møbler og nips-ting som mig, så vi går konstant rundt med nye indretningsprojekter i knolden😉 Tænk sig at have fundet en fyr, som jubler hver gang vi ruller mod IKEA! – Og så er det ikke engang på grund af billige hotdogs! Tak, Gud!😄👍

Der er stadig lidt jule-efterveer i Hyggehytten, så pengene hænger desværre ikke på træerne her i de mørke vintermåneder, og vi har derfor været flittige brugere af DBA. Det endte da også lykkeligt ud i, at vi i dag afhentede det fineste, KÆMPE klædeskab fra IDEmøbler til 1000 bobs. Vi er begge i chok over, hvad et klædeskab koster fra ny, så det var en rigtig god handel at få i hus, og jyderne i os er svært tilfredse med besparelsen!😊

Vi har også ENDELIG fundet drømmesofaen efter at have besøgt diverse møbelpushere. Livet er fandme for kort til tre personers sofaer uden chaiselong! Vi var ret enige om, at sofaen ikke skulle købes brugt, for vi vil selv forme forme den unikt efter vores helt egen nummi😉

Sofaen er i hus👍

Sofaen er i hus👍

Vores smukke, nye sofa hedder Sofie og dukkede op i My Home Møbler til 4999,- (besparelse på 3000 kr. – ja tak!). Her er der god plads til, at vi begge kan slænge os i én uendelighed, og jeg glæder mig allerede enormt til, at hun skal indtage den nye hyggehytte😊 Jovist, jeg har da haft hede drømme om lækre modulsofaer fra Bolia, men det må altså blive i mit næste liv, når jeg har røven fuld af monetos😉

Vi har også investeret i denne fine kommode, samt disse reolkasser til stuen, så nu kan den nye lejlighed bare komme an!👌🏻

Stole og lamper søges

Nu mangler vi blot de helt perfekte (og billiige) spisebordsstole, samt nogle fine lamper til både stue og over spisebordet. Som stole har vi kig på de klassiske Eames-efterligninger fra IDEmøbler, Jysk og så videre á la disse, men har I mon nogle andre gode bud derude? – Også gerne til smukke (og igen billige) lamper😊 IKEA har ikke umiddelbart noget, der frister på den front😕

Ihhhhh, hvor bliver det altså bare spændende at skulle skabe et nyt, fælles hjem!😊 Heldige heldige mig!!❤️

 

Black Friday!

Vilde Black Friday tilbud på webshoppen :)

Vilde Black Friday tilbud på webshoppen 🙂

Det er sjovt, som Black Friday pludselig også er blevet en tradition i Danmark, men gode tilbud er da altid velkomne i min verden, så dagen bliver selvfølgelig også markeret i min webshop☺️

Desværre flyver der kun støvede møl ud af min pengepung for tiden, men derfor skal I jo ikke snydes for nogle gode tilbud 😉 Nedenstående tilbud gælder indtil i aften kl. 23:59:

Derudover er der -20% på en ordentlig røvfuld brands, som det vil tage for lang tid at remse op her, men I kan kigge forbi min tilbudskategori, og sortére på jeres helt egne favoritbrands.

Der er blandt andet 20% på den smukke julefrokostkjole fra Sofie Schnoor, som jeg har sukket efter længe, så det er pisse hamrende røv, at jeg ikke kan knibe en eneste snoldet dollar ud af kontoen for tiden. Pis! Det blev så heller ikke i år 2015, at jeg blev voksen nok til at få styr på min økonomi 😉

God shoppelyst til jer derude, som har lidt mere styr på økonomien end fru Nielsen her 😉 Og rigtig god weekend!

 

Satans til målebånd!

Meget godt ramt...

Meget godt ramt…

Forleden havde jeg en ret uværdig kamp mod mine alt for stramme jeans, så i går tog jeg modet til mig, og hev målebåndet frem (oh skræk, oh ve)! På sølle 8 måneder har jeg blandt andet tilføjet følgende til min krop:

  • + 7 cm på dunken
  • + 6 cm i taljen
  • + 4 cm patter (hvorfor f***** bliver dunken altid større end gajolerne?!)
  • og sidst men ikke mindst: 5,5 cm ekstra mås 😀

No wonder, at min popo ikke længere kan klemmes ned i cowbøjderne, så nu stopper det altså! Ro på med flødekagerne, fru Nielsen 😀

Morgenløbeturene bliver desværre også sjældnere og sjældnere her i den mørke tid. Jeg har forsøgt at lade være med at banke mig selv i hovedet med det, men i stedet juble, når det så en sjælden gang imellem lykkes. Meeeeeeen måske der snart skal et mål for løbetræningen på menuen igen, så jeg har noget at holde mig til ilden med? Hvordan motiverer I jer selv til motion om vinteren?

Jeg er heldigvis så privilegeret, at der netop er åbnet en FitnessWorld lige ved siden af mit arbejde, så den undskyldning kan jeg sgu ikke bruge mere. I dag er min ben stadig fuldstændig smadrede efter torsdagens omgang Bodyfit, men hvor er det dog rart at komme i gang igen 🙂 Jeg er ikke helt sikker på, om jeg nogensinde kommer spaghettiarmene til livs, men jeg kan da give det et ihærdigt forsøg 😉

Der er -20% på disse smukke tights indtil søndag kl. 23:59 :)

Der er -20% på disse smukke tights indtil søndag kl. 23:59 🙂

Så nu er det egentlig bare op på hesten, og hive motivationen frem fra gemmerne igen 🙂 I min verden findes der næsten ikke nogen bedre motivationsfaktor end nyt, farvestrålende træningstøj, og jeg har længe sukket efter dette smukke par træningstights, så nu er de endelig røget i kurven. Bum! Forkælelse skal der til, når der skal svedes!

Indtil søndag kl. 23:59 har jeg -20% på dette par og andre udvalgte træningstights fra 2skin, så det skulle selvfølgelig udnyttes 🙂

Nu kan de ekstra cm mås bare komme an! 😀