Tag Arkiv: Selvudvikling

Ned i gear

FullSizeRender(4)

Smuk aftensol på en bette gåtur..

Jeg troede aldrig, at det ville ske, men jeg er begyndt at gå! Altså det har jeg selvfølgelig kunnet i mange år (kan dog diskuteres, når der tilsættes alkohol), men jeg er begyndt at gå ture helt frivilligt! For mig er løbeture en forfriskende aktivitet, som giver god samvittighed og energi, men der er altså ikke overskud til de dybere tanker, da jeg er mere koncentreret om at trække vejret end om at fundere over livet, så derfor er gåturene et godt supplement til løb 🙂

Egentlig har jeg altid syntes, at gåture var skide kedelige og intetsigende, men jeg er pludselig begyndt at sætte pris på den smukke natur og roen til de dybere tanker. For helvede, hvor er jeg altså blevet en gammel kone! Hvad bliver det næste? Bankospil i boligforeningen?

Nåh, men jeg er altså for alvor på vej ned i gear efter år 2014’s vilde udskejelser, og i den forbindelse har jeg haft brug for lidt ro til at samle tankerne, hvilket nu pludselig er endt ud i en kærlighed til gåture. Det sidste halve år har kun handlet om “nu og her”, da det har været det eneste jeg kunne rumme, men nu har jeg faktisk fået lidt ro i mit liv til også at tænke fremad. Endelig er der tid til lidt eftertænksomhed oppe i Katrines gale knold, i stedet for at køre i det konstante 5. gear, som til sidst var tæt på at brænde mig ud.

Jeg ved godt, at det sikkert ikke er skide politisk korrekt at indrømme, men mit sind har virkelig sat pris på at have en måneds tid som ledig til at fundere lidt over, hvad der nu skal ske i mit arbejdsliv. For hvad gør mig egentlig lykkelig? Jeg vil ikke længere blot hoppe på et rullende tog, som tilfældigvis har en ledig plads til min booty. Nej, nu vil jeg sgu selv til at vælge, hvilket tog der skal bestilles pladsbillet til, fordi rejsen og destinationen tiltaler MIG!

Indtil videre er jeg kommet frem til, at jeg virkelig sætter pris på at hjælpe andre. Mon ikke at det er min kære papi’s hjælpsomme gener og min muttis omsorgsfulde gener, der skinner igennem her? Den sociale arv – på den gode måde 😉 Jeg mener dog ikke nødvendigvis, at jeg skal redde liv og være den nye frøken Superwoman eller Mother Teresa. Nej, jeg kan skam godt nøjes med at hjælpe med mindre dagligdags ting, som med et smil kan gøre dagen bedre eller lettere for andre. Jeg er ikke tosset med blod and all that jazz, så jeg skal nok være hjælpsom på en mere lavpraktisk “kontornusser-måde” 😉

Jeg har dog ikke udpenslet mine tanker mere præcist end det, da jeg tror, at man skal passe på med at gøre sine ønsker for fremtiden alt for konkrete. Enten risikerer man at blive skuffet, eller også overser man måske nogle muligheder, som ikke ved første øjekast var det man egentlig ledte efter?

Nu med ro på

DorySilence! <3

Efter vores interview i Aftenshowet i sidste uge, har vi ikke hørt et pip fra medierne overhovedet, og det er helt fantastisk at genfinde rollen som gode gamle leverpostejs-Katrine. Mit overskud begynder så småt at titte frem, og jeg kan nærmest mærke, hvordan en indre ro breder sig i kroppen på mig, som når rødvin langsomt spreder sig i årerne. Ahhhhhh!

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det har været vildt spændende at opleve alt det her tv-gøjl, og det har i den grad båret mange sjove oplevelser med sig at være halv-kendis, men en mere anonym tilværelse er nu heller ikke sådan at kimse af! Jeg var derfor i starten også en anelse skeptisk ved ideen om vores nye side på Facebook “Jakob og Katrine – Gift ved første blik”. På den ene side er det smart at samle alle henvendelser ét sted, men jeg var samtidig også lidt bange for, om vi mon nogensinde får et almindeligt “sovs-og-kartofler-liv”? Men måske er den skid alligevel allerede slået? Og indrømmet: det er faktisk lidt hyggeligt at vise nogle af vores gode minder frem, som ikke før har set “dagens lys”, så pt. hygger vi os med vores foto-julekalender. Beklager denne omgang ananas i egen juice, men kig forbi, hvis I er nysgerrige 😉

Det er så rart endelig at have fået lidt ro til at fordøje de sidste fem måneders vilde oplevelser, rutchebaneture, store beslutninger og dejlige stunder. Jeg har endda fået ro til at begynde at finde mig til rette i min nye status: no longer single and ready to mingle. Sikke en omvæltning! Sikke en dejlig omvæltning! 🙂 Farvel til fem laaaaaaange singleår med foruroligende mange dates, der desværre oftest måtte defineres som nitten-pomfritten. Slut med “hvem skriver først-gamet”, slut med at blive dumpet af nogle man holdt af, slut med selv at såre andre, slut slut slut… Faktisk burde jeg næsten fyre en vejrmølle af som afslutning på dette indlæg, for for døvlan, hvor er jeg lykkelig for, at det er slut-prut med at gå på første dates med svedige håndflader, blussende kinder og akavet stilhed. Yay for eksperterne (og Jakob – så skidt..)!

Nu kalder livet med Jakob i København (okay okay, vi starter i Hvidovre) OG JEG GLÆDER MIG! Hurra for mit nye liv, som tvinger mig lidt ud af min komfortzone. Men er det ikke også der, magien sker? 🙂

Der er mange der spørger mig, hvad jeg rent personligt har fået ud af at være med i eksperimentet, men hvor kan det dog være svært at sætte ord på! Der er slet ingen tvivl om, at jeg har lært mange vigtige ting om mig selv i forløbet, men jeg tror, at det kræver lidt mere tid og overskud på kontoen, før jeg præcist kan sætte ord på, hvad jeg konkret har fået ud af det. Jeg må lige tygge lidt på det 🙂

Og apropos tygge: Mormor har budt mig på kage om en halv times tid, så jeg må hellere lette rumpetten mæ’ det vuns!

Hav en lækker torsdag aften (med eller uden kage)!

Tudeprinsessen

I anledningen af dagens 5. afsnit af “Gift ved første blik” bliver temaet for dette indlæg “tårer”.
Uhhhhh, sikke en appetizer, hva’? 😉

For ja, jeg er en tudeprinsesse, som man så pænt kalder det. Og ja, det er røvirriterende, for hver gang tårerne dukker op, er det i situationer, hvor det kunne være rart at udtrykke sig klart, og så hjælper det bare ikke at have en klump i halsen på størrelse med en mega trøffel med ekstra regnbuekrymmel (jep, jeg har cravings!).

Jeg har derfor altid helst undgået de dybere samtaler, som får tårekanalerne til at lege happy hour på mine kinder, for som 28-årig -og dermed i princippet(!) voksen- er det sindssygt frustrerende, at tårerne altid kommer i vejen for klar kommunikation, og ofte er jeg jo slet ikke så ked af det, som det kommer til udtryk. Tårerne har derfor hæmmet mig en del de sidste mange år, og jeg kan faktisk ikke engang gå til lægen uden at tude, – også selvom det bare er en øm finger der skal kigges på, haha.. Det er sgu tosset, men heldigvis har jeg en overbærende doktor 😉

I forbindelse med optagelsen af “Gift ved første blik” har det været en kæmpe personlig udfordring at skulle til psykologsamtaler, og jeg måtte også hele tiden sikre mig, at Annemarie (psykologen) havde Kleenex-pakken fremme, for ellers var jeg da druknet! Jeg er dog overbevist om, at det har været godt for mig at blive udfordret lidt på det punkt, og er så småt begyndt at indse, at jeg ikke bare kan lukke helt af. Hvem ved – måske må min omgangskreds fremover finde sig i et par saltvandsfloder i ny og næ?

I øvrigt har jeg også fundet ud af, at jeg tuder af at se mig selv tude, for da jeg så dagens afsnit, trillede tårerne ned af kinderne. Det kan man da kalde selvmedlidenhed 😉

God fornøjelse med afsnittet i aften! Er I klar? Jeg skal (gen)se afsnittet hjemme ved mormor i selskab med mor, far og søster, så det bliver ren råhygge, og forhåbentlig har jeg efterhånden tudet af, så vi får en tørlagt aften – hvis man ser bort fra mormors snaps selvfølgelig!

OBS: Læg lige mærke til Carina og Peters tøjmatch i dag – what are the odds?! 😀