Tag Arkiv: Rejser

Adiós 2014

Godt nytår!

Godt nytår!

2014 er nu blevet til 2015, så det er selvfølgelig tid til den obligatoriske nytårsopsamling, og det har godt nok været et vildt år! Tanker om 2015 må dog vente til næste indlæg, for ellers bliver det dælme noget af en tekst for i dag!
I får 2014-opsamlingen i punktform, så I ikke går døde på halvvejen (jeg giver dog ingen garantier):

  • Januar 2014: Uddannelse nummer to kommer i hus, og jeg hopper direkte på et barselsvikariat på Aarhus Universitet (hip hurra for at arbejde i det offentlige, hvor der er mange fertile kvinder!)
  • Endnu en uddannelse i hus :)

    Endnu en uddannelse i hus!

    Januar-juni 2014: Der kom for alvor fut i løbeskoene. 5 km’eren blev skruet ned fra 31 minutter til 26 minutter i løbet af tre måneder,  og d. 8/6 løb jeg mit første halvmaraton med min søster. Det er første gang i mit liv, at jeg sætter mig et mål, som det rent faktisk lykkes mig at gennemføre. Sejr! Mine tånegle er i øvrigt stadig smadrede her et halvt år efter, så jeg bliver rimelig ofte mindet om den store dag! Det ligner neglesvamp, men jeg ved heldigvis bedre 😉

  • Februar 2014: Jeg brækker for første gang i mit liv en knogle i min krop, og jeg var så dygtig at starte ud med fuckfingeren, der kom på afveje til en håndboldkamp, haha.. Det må vel være første tegn på alderdom, når knoglerne begynder at fordærve?
  • Marts 2014: Min seje mormor fylder 90 år!
  • April 2014: Sender en uskyldig mail til et produktionsselskab, som er ved at stable 2. sæson af “Gift ved første blik” på benene. Jeg skriver noget i retningen af “27 år, festabe som gerne vil falde til ro, giver snart op, hjælp mig før jeg kaster håndklædet i ringen!” Regner ikke med at høre mere fra dem…
  • Maj 2014: Bliver indkaldt til 1. casting på Gift ved første blik (fuck!)… Og derefter 2. casting (fuck fuck fuck fuck!)
  • Maj 2014: Jeg flytter fra min tre-værelses lejlighed med walk-in-closet til en bette hyggelig 2’er i et rarere kvarter. Hyggehytten er indtaget!
  • Maj-juni 2014: Bedsteveninden Tine og hendes familie lejer sig ind i min fars hus, så der er travlt med
    Aarhus City Halvmaraton gennemført!

    Aarhus City Halvmaraton

    at flytte mine fars ting og gøre huset i stand til de nye beboere. Det var en vild omgang med tre flytninger (mig, papa og Tine) i løbet af to måneder!

  • Juni 2014: Halvmaraton, 28 års fødselsdag, samt arrangering og afholdelse af søsters polterabend. Herefter gik det stærkt! D. 23/6 blev jeg midt i frokostpausen ringet op af produktionsselskabet: “Der er et match til dig, og du skal giftes om en uge!” (!!!!). Kollegaerne jublede, jeg panikkede, og min familie vidste ikkehelt, hvad de skulle tænke!
    Resten af juni gik med optagelser, jagt efter brudekjolen, panik og manglende appetit (så er den gal!).
    D. 30/6 rullede jeg mod KBH med en brudekjole i favnen, og blev indkvarteret på et hotel med min veninde Julie, som heldigvis var med som støtte!
  • Juli 2014: Blev gift med en (sød) mand, jeg aldrig havde mødt før. Holdt et brag af en bryllupsfest (som dog sluttede lidt for tidligt efter vores smag), fik grint en masse og tog på bryllupsrejse til Malaga med en kamerakvinde i nakken. Herefter stod den på et par uger i København med en masse optagelser, samtaler med eksperterne og ikke mindst hygge med Jakobs venner.
  • August 2014: Vi besluttede os for at forblive gift efter 5 ugers ægteskab, og tog derefter direkte på Smukfest med en masse skønne damer. Herefter stod den på bryllup ved en god veninde og senere på måneden ved min søster.
  • September 2014: Pendler uendelig meget mellem Aarhus-KBH, og nyder freden inden programmerne bliver vist på tv.
  • Oktober 2014: Opretter Hyggehytten.dk, og napper en kærestetur til Malmø inden freden er forbi (officielt er jeg dog af sted med en veninde, da forholdet stadig er tys-tys, hehe).
    Gift ved første blik har tv-premiere d. 21/10 og pludselig går det op for os, at hele Danmark skal se med på tossestregerne! Dagen efter tv-premieren fylder min skønne far 70 år, hvilket bliver fejret med en ordentlig røvfuld sushi!
  • November 2014: Vi forsøger at vænne os til det nye liv som halv-kendte. Meget mærkeligt! Der er run på med interviews, og d. 25/11 kan vi endelig afsløre, at vi som det eneste par stadig er sammen. Sikke en lettelse endelig at kunne snakke frit fra leveren, og efter et besøg i Aftenshowet, fik vi endelig lidt fred fra medierne igen.
  • December 2014: Jeg flytter ind ved Jakob i Hvidovre. Hyggehytten er officielt blevet en kjøwenhavnerhytte!

Fortsættelse på december: Jeg nåede knap nok at hænge alle kjolerne på plads i Hvidovre, før vi pludselig sad i flyet på vej mod Schweiz, hvor Jakobs lillesøster er au pair. Vi havde ikke rigtig nogle planer for nytårsaften, så da hun lokkede med smuk natur og udendørs jacuzzi, sagde vi ja tak mæ’ det vuns! Og der VAR virkelig smukt overalt! Vi så det ene Toblerone-bjerg efter det andet, så jeg var selvfølgelig konstant chokoladesulten 😉

Nytårsaften fejrede vi med livestreaming af dronningens nytårstale, laksemadder og entrecote-bøffer. Derefter hoppede vi direkte tilbage i sofaerne, hvor filmen “Invictus” om Nelson Mandela blev smidt på. Filmen var lidt kedelig (politik siger mig nada), men vi peppede den op med lidt drukleg! Om eftermiddagen havde jeg bagt brownies med tre forskellig slags chokolade, som vi kørte ned til dessert sammen med en god klat vanilleis – smous! Den opskrift må I have en dag.

Da klokken nærmede sig 00:00, tændte vi op for jacuzzien, og hoppede derud med en flaske champagne, så vi kunne skåle det nye år ind med manér (selvom champagnen smagte af surt pis, hehe..). Og ja! Jeg fik mit nytårskys! Vi gik til køjs kl. 01:30, så det må siges at have været en rolig aften, men sådan er det vel, når man er blevet kærestekedelig? 😉

Når jeg ser tilbage på 2014, kan jeg egentlig godt forstå, at jeg er føler mig flad som en pandekage nu, for der har dælme været run på damen! Nu skal jeg liiiiige trække vejret lidt, og så må vi se, hvad 2015 byder på.

Jeg håber, at I alle havde en skøn nytårsaften, og ønsker jer et fantastisk 2015 med masser af sovs, kage, rejser og grin! Det er i hvert fald efter min optik det helt optimale mix 🙂

 

 

Jul det’ cool

Juletræet med sin pynt :)

Juletræet med sin pynt 🙂

Først og fremmest: glædelig (bag)jul til jer alle! Jeg håber, at I nyder juledagene, og alt det gode helligdagene bringer med sig (især svin og sovs selvfølgelig!).

Jakob og jeg er netop hjemvendt fra en bette og pissekold vandretur i Hareskoven, men hyggeligt var det bestemt. Der blev vel forbrændt i omegnen af 3 bittesmå pebernødder, så nu er jeg kun bagud med en halv liter sovs, fire skiver svin, tre andelår, 10 kartofler, en skovlfuld risalamande samt en halv skovlfuld kirsebærsovs.. Og nårh ja, snacks ad libitum 😉 Nuj, hvor jeg dog elsker julemad! I øvrigt er jeg godt nok blevet gammel, når højdepunktet ved julen ikke længere er gaverne, men at lykken i stedet bunder i, hvor meget svin og sovs jeg kan skovle ind.

Vi holdt juleaften ved min svogers mor i Struer, så det var en længere tøffetur fra Hvidovre, hvor jeg nu hører hjemme. På trods af lidt gavekaos, havde vi en hyggelig og afslappet aften med min far, søster, svoger, niece, nevø, svogers mutti og en masse god mad (som I nok allerede har opfanget). Maverne var på bristepunktet, da vi gik i gang med gaverne, men det var hele kampen og kødsveden værd! Min dejlige nevø på 2 år udbrød også pludselig midt i julemiddagen “Jeg elsker bare mad!”. Vores slægtskab kan vi vist ikke lyve os fra! 😉

Jeg fik mange fine julegaver i år, men det største hit var en ny rejsekuffert, som jeg fik af min kære papa. Nu er jeg klar til weekendture i Aarhus, når savnet til veninderne bliver for stort! I første runde skal kufferten dog pakkes til en nytårstur til Schweiz, hvor Jakob og jeg lige har bestilt flybilletter til fra 30/12-2/1 (indsæt jubel!). Mine oplevelser med nytårsaften har sjældent været særlig positive, for jeg plejer altid at være den eneste single, som står og bunder champagnen, når alle de andre tøser snaver det nye år ind med deres mænd. Avs, hvor kan jeg tydeligt huske det savn, man kan stå med på sådan en aften, og hvor er det dog en lettelse at slippe for den klump i maven i år! De eneste klumper der skal være i min mavse denne nytårsaften, skal være god mad vædet i bobler 😉 Og så skal der snaves med Lillefar!

1. juledag vågnede jeg – selvfølgelig – op med en velfortjent halsbrand, men til trods for det, hoppede min søster, Jakob og jeg i løbetøjet, så vi kunne nappe en bette formiddagstur i den nyfaldne sne. Det kniber lidt med løbemotivationen for tiden, men det gode selskab hjalp mig op på 6,6 km i det smukke landskab, så der var god samvittighed resten af dagen. Meeeeeen for at runde det hele smukt af på Katrine-manér, fejrede jeg selvfølgelig løbeturen med to portioner frugtsalat mæ’ flø’je, da vi trillede forbi min mutter i Silkeborg på vej hjemover 😉 Regnskabet skal jo gå op!

I morgen triller jeg mod Aarhus igen, hvor den årlige julefrokost med min fars familie venter. Jakob er ikke det store julemenneske, så han er efterhånden mættet af højtiden, men jeg skal liiiiige have det sidste familiehygge med 🙂

Hav nogle fortsat dejlige juledage 🙂

Makeup-monsteret i Malmø

Krise!

Nyt makeup til den glemsomme :)

Nyt makeup til den glemsomme 🙂

I fredags tog jeg venindeweekend i Malmø UDEN min evige redningskrans: makeuptasken! Jeg gik helt i panik, da jeg forgæves havde rodet hele hotelværelset igennem og måtte sande, at min tro følgesvend samlede støv hjemme i hyggehytten, og at mit nøgne fjæs derfor ikke kunne reddes med de sædvanlige penselstrøg 🙁 Velkommen til frøken bæ-fjæs med rander under øjnene, grå kulør og næsten ikke-eksisterende øjenbryn 😀 Puha, hvor er jeg ugly som naturel! 😀

Det betød så i det mindste, at der var en god grund til at bruge penge.. Alt for mange penge! Problemet var blot, at der var 500 meter ned til nærmeste makeup-biks, og derfor måtte denne distance nærmest tilbagelægges i løb, så ingen kunne nå at få et glimt af bæ-fjæset!

Jeg fik hurtigt hevet yndlingsmascaraen, Diorshow Black Out, ned fra hylden og den sædvanlige pudderdåse fra Maxfactor var næste offer (jep, jeg er en pudder-“lujer”!). Derudover tog jeg chancen med en ukendt concealer og rouge fra Maybelline, samt en pudderbørste, som skulle vise sig at være elendig.. Det samme var rougen desværre også, så det var ris til egen røv for ikke at spendere lidt ekstra på den sædvanlige fra MAC. Til gengæld var jeg fint tilfreds med concealeren, som sparkede min sædvanlige fra MAC af pinden, så “yay” for at kunne spare lidt monetos næste gang!

Det var vildt skønt med en weekend i afslapningens tegn. Jeg har virkelig haft nogle hektiske og omvæltende måneder siden juli, så det var tiltrængt med et hvil. Vi havde booket et rigtig lækkert værelse på Mayfair Hotel Tunneln med venligt personale og stooor morgenmadsbuffet med en masse lækkerier. Meget anbefalelsesværdigt 🙂
Det meste af weekenden blev brugt i sengen med en kæmpe pose snolder, og vi sluttede weekenden af på restauranten T.G.I. Fridays, som serverede store bøffer akkompagneret med en næsten u-flydende bearnaicesovs – smous!

Kroppen er nu fuld af en masse usunde fristelser, men til gengæld er der også kommet lidt mere overskud på kontoen igen, så nu vil jeg mæt og veltilpas vende næsen hjemad mod Aarhus 🙂 Et par kilo tungere, men med et lettere sind.