
Her skal jeg plaske rundt til nytår – forhåbentlig uden strålemås 😉
Vi har i et stykke tid overvejet at give langemand til den kolde juleferie herhjemme, så for nogle uger siden efterspurgte jeg jeres hjælp til, hvor vi med fordel kunne holde varm jul, og samtidig flygte fra den altid skuffende nytårsaften.
Der kom rigtig mange gode bud, og det er nu endt med, at vi har bestilt en rejse til sølle 4300 bobs til Hurghada med all inclusive 🙂 Yes, I hørte rigtigt – Katrine skal æde Egypten til bankerot om få uger!
Jeg har aldrig prøvet det dersens all inclusive før, men jeg er helt sikkert allerede fan, så nogen kommer altså til at fortryde, at de har solgt en billig rejse til mig… Måske bliver det dog mest mig selv der fortryder, når tøjet kommer til at stramme efter nytår 😉
Der er blandt andet fri vaffel/pandekagebar hver dag fra kl. 14-17, så jeg har allerede meddelt Jeppe, at jeg bliver nem at finde om eftermiddagen 😉 Scheisse, der skal råhygges!
Jeg har aldrig været i Egypten før, da jeg har haft en del forbehold omkring liderlige kamelmænd og madbaktusser, men Jeppe siger god for destinationen, så ham stoler jeg på 😉 Jeg synes bare, at alle har beretninger med hjem fra Egypten om alvorlig strålemås, men forhåbentlig skal vi lave festfyrværkeri andre steder end på potten til nytår 😉 Kryds gerne fingre for os!
Stedet ser dog skæppeskønt ud, så jeg kan slet ikke vente med at komme ned i solen med kæresten min! Vi skal ikke lave en skid andet end at slappe af, nyde hinanden, grille flæskesværene og samle energi til resten af vinteren. Det er lige til at overkomme!
Så nu skal der altså bare tælles ned til d. 26/12! Juleaften holder vi ved svigerbasserne i år, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er dejligt at have udvidet familien med sådan en skøn svigerflok! 🙂 Mange synes, at det er lidt vildt, at vi allerede holder jul sammen efter kun at have kendt hinanden i et lille halvt år, men det føles nu egentlig bare dejligt naturligt 🙂
Det sværeste bliver nok at vænne sig til tanken om kalkun til julemiddagen i stedet for det sædvanlige svin, haha 😀 Jeg anede faktisk slet ikke, at nogen spiste kalkun til jul, men det er sikkert også lækkert. Det vigtigste er jo alligevel bare, at kartoflerne og den brune sovs spiller 😉
Vind gavekort på 2.500 kr.

-20% på alt fra 2Skin kun i dag 🙂
December er også i fuld gang på min webshop, hvor der hver dag er gode procenter at hente på forskellige brands.
Indtil kl. 23:59 i dag sparer I f.eks. 20% på alle de populære tights fra 2Skin 🙂 Jeg er tosset med mit “Champion”-par, som I ser på billedet!
Som en lille ekstra julegave til jer, er alle ordrer som bliver lagt ml. d. 7-19/12 med i lodtrækningen om “The Magic order”, som er et gavekort til min webshop på smukke 2500 kr. ☺️
Nåh, nok serviceinfo for denne gang 😉 Nu vil vi drible mod Silkeborg, hvor min mor venter med steg, frugtsalat og håndboldkamp. Jeg har i øvrigt lige vundet billetter til 1/8-finalen på søndag (VM i kvindehåndbold, you know), så jeg er i fuld gang med at varme klaphatten op! Yay, det bliver fedt! 😀
Hav en fantastisk weekend derude!