Tag Arkiv: Makeup

Nervøs Lillemor i Aftenshowet

Rynkerne blev spartlet ud ;)

Rynkerne blev spartlet ud 😉

I onsdags fik jeg endelig overstået mit første live-interview i Aftenshowet med en godkendt indsats – PHEW!

 

Jakob havde været derinde for en måneds tid siden i forbindelse med det første afsnit, så han tog det ret afslappet, men denne gang havde han selskab af en let rødmende Katrine med meget klamme hænder, som han måtte forsøge at tale til ro. Jeg fik hurtigt flashback til d. 1/7, hvor jeg klamrede mig til min far, inden jeg skulle møde Jakob for første gang. Det er vildt, at det snart er 5 måneder siden! Tiden flyver af sted, når man har det sjovt 😉

Jeg nåede desværre ikke at modtage den kjole jeg bestilte i sidste uge, så jeg var ramt af en tøjkrise af dimensioner 🙁 Det gjorde heller ikke tøjkrisen meget bedre, at prins Joachim også skulle i Aftenshowet den dag, for så skal man vel se præsentabel ud? – Altså ikke fordi jeg havde planer om, at ville snave på ham, men Emma Gad ville bestemt have en mening om korrekt påklædning i den forbindelse! – Og mormor ikke mindst 😉

Heldigvis havde jeg taget fri onsdag, så det var en god anledning til at lære Strøget lidt bedre at kende. Nu er København jo snart min “hjemby”, så jeg kan lige så godt begynde at udforske byen lidt. Jeg tror sgu, at det er en farlig by at bo i, når det kommer til fristelser i form af tøj, lækre bolig”dimser” og ikke mindst: kage (Lagekagehuset titter jo frem alle vegne!!). Når man så lægger til ligningen, at jeg ikke længere skal okse op af Aarhus-bakkerne på min jernhest, bliver min konklusion, at jeg risikerer at blive både fattig og “fatty”, men heldigvis nok til gengæld rig på kærlighed 😉
Jeg endte til sidst med at finde en ganske fin kjole i H&M til sølle 180 kr., men den var stram som bare satan, så den var ikke optimal til et siddende interview, hvor bildæk for alvor kommer til sin ret. Nok også lidt for skanky til Jokke? Heldigvis havde jeg et stort kjoleudvalg med hjemmefra, så jeg endte med at hoppe i en gammel sag fra H&M, som Jakob dog syntes lignede en kimono, haha.. Mænd 😉

Da vi ankom til Aftenshowet, gennemgik vi hurtigt spørgsmålene med værten, Kristian, og så blev vi ellers kastet i sminken. Wauw, hvem der bare havde sådan en makeupsamling! Frøken forfængelig havde som altid selv haft gang i lag-på-lag hjemmefra, så jeg fik bare lige en hurtig runde pudder og læbestift, men jeg bruger normalt aldrig læbestift, så der gik ikke mange minutter, før jeg havde røde tænder über alles – smukt! Heldigvis opdagede jeg det inden der skulle charmes på Jokke 😉 Det viste sig dog senere, at Jokke ikke var frisk på selfies, så vi måtte nøjes med et gensidigt “God aften” og så smuttede han igen med sit følge. Ak ja, pøblen må nøjes 😉

Vi skulle på som tredje indslag, så imens Jokke fortalte om sine oplevelser i Laos, var jeg ved at dø af nervøsitet! Heldigvis fik jeg lidt ro på igen, da vi kom ned i studiet. Det virkede ikke så stort og skræmmende, som jeg havde frygtet, og stemningen var meget afslappet. Men altså, Aftenshowet burde da også være piece of cake i forhold til at skulle giftes med en, man ikke kender 😉

Interviewet gik fint, selvom jeg gik lidt i stå nogle gange, men så var det rart at have Jakob ved min side 🙂 Og det skønneste var, at nu er det slut-prut-overstået alt det her mediehalløj! Det bliver så rart, at vende tilbage til en nogenlunde normal hverdag igen, hvor man godt kan tillade sig at ligne bæ engang imellem, og ikke skal tænke over hver enkelt sætning man fyrer løs!

Så pas på derude: Katrine er snart tilbage på slap line igen 😉 Jeg kan i øvrigt høre nogle bajere kalde i det fjerne…

Hvor dælen forsvinder pengene hen?

Så er vi halvvejs i måneden, hvilket som altid betyder, at der ikke er mange monetos at fjale rundt med resten af måneden. Måned efter måned sidder jeg over de tørre rugbrødsmadder (i dagens tilfælde pøllehorn fra fryseren) og grubler over, hvor dæææælen de penge forsvinder hen!

Sidste år oprettede jeg en bruger på Spiir.dk. Her kan man få et dejligt gennemskueligt overblik over, hvor pengene smutter hen, og det har da bestemt givet stof til eftertanke. Det giver nok også et billede af, hvilke prioriteter jeg har i livet, haha..

Mit gennemsnitlige privatforbrug er på 5200 kr. hver måned.. Fordelingen af de største poster ses herunder:

Spiir

Her kunne jeg jo så begynde at overveje, hvor der skal spares, hvis jeg skal undgå “midtvejskriser” allerede d. 15. i hver måned.

– Zalando kan vist tage æren for den største post, men jeg kan jo heller ikke gå rundt med røven bar! Eller jo, i princippet kunne jeg godt, for jeg er jo trods alt vokset op som ø-lejr barn, men det ville nok give ganske unødvendig opmærksomhed – OG jeg er en frossenpind! Måske skulle jeg som en start blot indse, at jeg VIRKELIG IKKE har brug for flere kjoler? – Wish me luck 😉

– Bar, cafe og restaurant.. Tja, her kan jeg næsten garantere, at der menes: DRINKS! – og måske et par bøffer i ny og næ.. Her kunne muligvis skæres lidt i budgettet, men jeg gider jo heller ikke være frøken kedelig…

– Gaver og velgørenhed.. Først og fremmest: Jeg har en kæmpe familie! (og heldigvis også mange søde venner), så der er vist ikke så meget at gøre her 🙂 Derudover er jeg “fadder-mutter” til en sød lille nougat-dreng i Etipopien, og han skal da ikke lide under, at jeg er lidt for god til at bruge penge på drinks 😉

– Frisør og personlig pleje.. Her forsvinder pengene helt klart i Matas, og jeg må indrømme, at det er svært at skulle ændre på dette. Forfængeligheden længe leve! YSL Touche Éclat concealer til at dække de evige tømmermænds-rander under øjnene, Diorshow til at fremtvinge lidt længere øjenvipper osv. Ak ak, det er dyrt at være pige, for jeg gider ikke ligne mug.. At det så alligevel sker dag efter dag er en anden sag 😉

Okay okay, det går sgu ikke særlig godt det her. Måske skal jeg bare indse, at jeg endnu ikke er blevet voksen nok til at have en opsparing? Nu har jeg i det mindste overblikket, og så tager jeg mig forhåbentlig sammen en dag, når alvoren banker på døren. Indtil da må jeg leve med leverpostejsmadder og godter fra fryseren, når nu andre ting har højere prioritet 😉

I skal da i øvrigt ikke snydes for et billede af dagens gourmet-middag! Jeg havde hverken penge eller overskud til andet efter en svedig stepfit-time…

Pøllehorn

Slatten bankkonto og slatten krop gav dette aftensmadsresultat 😉

 

Makeup-monsteret i Malmø

Krise!

Nyt makeup til den glemsomme :)

Nyt makeup til den glemsomme 🙂

I fredags tog jeg venindeweekend i Malmø UDEN min evige redningskrans: makeuptasken! Jeg gik helt i panik, da jeg forgæves havde rodet hele hotelværelset igennem og måtte sande, at min tro følgesvend samlede støv hjemme i hyggehytten, og at mit nøgne fjæs derfor ikke kunne reddes med de sædvanlige penselstrøg 🙁 Velkommen til frøken bæ-fjæs med rander under øjnene, grå kulør og næsten ikke-eksisterende øjenbryn 😀 Puha, hvor er jeg ugly som naturel! 😀

Det betød så i det mindste, at der var en god grund til at bruge penge.. Alt for mange penge! Problemet var blot, at der var 500 meter ned til nærmeste makeup-biks, og derfor måtte denne distance nærmest tilbagelægges i løb, så ingen kunne nå at få et glimt af bæ-fjæset!

Jeg fik hurtigt hevet yndlingsmascaraen, Diorshow Black Out, ned fra hylden og den sædvanlige pudderdåse fra Maxfactor var næste offer (jep, jeg er en pudder-“lujer”!). Derudover tog jeg chancen med en ukendt concealer og rouge fra Maybelline, samt en pudderbørste, som skulle vise sig at være elendig.. Det samme var rougen desværre også, så det var ris til egen røv for ikke at spendere lidt ekstra på den sædvanlige fra MAC. Til gengæld var jeg fint tilfreds med concealeren, som sparkede min sædvanlige fra MAC af pinden, så “yay” for at kunne spare lidt monetos næste gang!

Det var vildt skønt med en weekend i afslapningens tegn. Jeg har virkelig haft nogle hektiske og omvæltende måneder siden juli, så det var tiltrængt med et hvil. Vi havde booket et rigtig lækkert værelse på Mayfair Hotel Tunneln med venligt personale og stooor morgenmadsbuffet med en masse lækkerier. Meget anbefalelsesværdigt 🙂
Det meste af weekenden blev brugt i sengen med en kæmpe pose snolder, og vi sluttede weekenden af på restauranten T.G.I. Fridays, som serverede store bøffer akkompagneret med en næsten u-flydende bearnaicesovs – smous!

Kroppen er nu fuld af en masse usunde fristelser, men til gengæld er der også kommet lidt mere overskud på kontoen igen, så nu vil jeg mæt og veltilpas vende næsen hjemad mod Aarhus 🙂 Et par kilo tungere, men med et lettere sind.