Tag Arkiv: Mad

Røvballesnak på Mortens aften

Fagre nye verden!

Fagre nye verden for mormor!

Netop hjemvendt med udspilet sovsemave fra visit ved morbror og tante, hvor der blev serveret andesteg mæ’ det hele – I love it! Hvorfor hulen er det første gang, at jeg afprøver det dersens Mortens aften?! Hvem inviterer mon næste år? 😉

Aftenen var fyldt med mange grin, og mormor var som sædvanlig flyvende, men det er vel ikke så mærkeligt, når emnerne for aftenen var twerking og voksenbabyer! Mormor var meget fascineret af, hvordan hun havde set en pige i TV2oj vise sine talenter med at “ryste med røvballerne”, som hun så pænt kaldte det. Samtidig krydrede min tantes mor samtalerne med ret ofte at udbryde “Ååårh, rend mig i røven!”, når der var problemer med hendes nyindkøbte iPhone. Jep, der var overload af røvsnak fra den ældre generation ved middagsbordet, men hvor er det dog rart med en bramfri og uhøjtidelig stemning. Jeg er fan!

Min dunk takker mig lige nu for, at jeg nåede at nappe en stepfit-time inden jeg voldtog aftenens sovseskål. Dog tror jeg desværre ikke helt, at kalorieregnskabet ender med at gå op alligevel, men det var jo forsøget værd 😉 I øvrigt (apropos røvsnak): for døvlan, hvor havde jeg dog fået alt for korte tights på i dag! De sædvanlige yndlings lugtede af gammel ged fra weekendens svedige steptime, så jeg måtte finde reserver i skuffen. Jeg havde så bare lige glemt, at reserverne var størrelse “super-skank”, men det går jo nok, når 95% af holdet er tøser, som forhåbentlig har set appelsinlår før 😉

I morgen skal jeg i øvrigt finde håndværker-røvstregen frem! For ja, min veninde og jeg har i et svagt øjeblik meldt os til “Gør-det-selv-skole” i SILVAN med det frække tema “Ophæng i hjemmet”. Jeg er så røv(!)træt af, ikke at kunne en skid praktisk selv, så nu skal den satme have gas med boremaskinen! Jeg forventer i øvrigt, at det er halvsvedige, unge, muskuløse håndværkere i bar overkrop, der lige skal lære os et par tricks eller to, men jeg frygter lidt at skuffelsen lurer lige om hjørnet. Mon ikke vi må nøjes med pensionist-Benny, som helt sikkert er indehaver af et pragteksemplar af en behåret røvflænge? Lidt krydsede fingre må gerne sendes i vores retning… TAK! – og update følger selvfølgelig..

Den store tv-bryllupsdag

I går blev jeg gift! – Eller i hvert fald på tv og foran aaaalt for mange seere (indsæt selv den der smiley med skræmte store øjne).
Det er en vild dag at tænke tilbage på, men heldigvis er det gode minder fra et ikke helt normalt bryllup. Okay okay, nu underdriver jeg vist: et VANVITTIGT bryllup! 🙂

De sidste par uger har jeg været helt tappet for energi, fordi jeg opbygger så meget spænding og nervøsitet i dagene op til visningen af programmet. Jeg sidder fuldstændig spændt som en flitsbue imens afsnittene kører, så efter hvert afsnit er jeg fuldstændig drænet for energi, og klar til flere ugers restitution under dynen. Desværre fortsætter hverdagen jo sin – næsten – normale gang, så dynen må nøjes med 5-6 timers daglig kontakt, og jeg føler mig ærlig talt efterhånden som en zombie, der kun lige vågner op en times tid hver tirsdag aften, når det er tv-tid. Det er virkelig hårdt, at jeg hver tirsdag lige når at mærke en snert af lettelse når afsnittet slutter, hvorefter jeg hurtigt kommer i tanke om, at rutchebanen fortsætter de næste mange tirsdage. Puha!

Jeg er særlig nervøs for det næste afsnit, da jeg kun har set de to første afsnit til forpremieren. Det er enormt nervepirrende ikke at vide, hvad der kommer til at ske, og en smule stressende, at jeg først finder ud af det samtidig med resten af seerne. Altså jeg ved selvfølgelig godt, hvad der kommer til at ske (andet ville tyde på en smule demens fra min side), men jeg har ingen anelse om, hvad der er taget med af de mange dages optagelser. Mon der dukker en Amalie-kommentar eller to op? Måske lidt mere sovsekærlighed og hyggedragt? Jeg har i øvrigt lagt mærke til, hvor utroligt mange gange jeg siger “hygge”, uden at det helt giver mening i sætningen, haha.. Oh well, så fik min blog jo nok alligevel et meget passende navn 😉

Nu vil jeg trille op mod bedsteveninden, så vi kan æde os halvt ihjel i fiskedunser med remo, krydret med “en smule” chokolade til dessert, så kvalmen og koldsveden får perfekte vilkår – smous!

 

Når kroppen siger stop

Nu' det jul i Hyggehytten (næsten)..

Nu’ det jul i Hyggehytten (næsten)..

I går vågnede jeg op til en krop, som var slidt ned til sokkeholderne.

Hovedet var tungt som cement, og jeg var svimmel som bare pokker – Øv! Det føltes som en influenza på vej, men inderst inde vidste jeg jo nok godt, at det kunne være psyken der endelig sagde fra. Den råbte vel noget i retningen af: “SÅ SKRU DOG FOR HELVEDE NED FOR TEMPOET, KVINDE!”

Jeg har altid været et roligt og afslappet gemyt, som liiiige tænker tingene igennem en ekstra gang, inden der sker nogen form for aktion, men de sidste tre måneder har været anderledes hektiske, omvæltende og lærerige. Jeg kan endnu ikke afsløre, hvorfor mit liv har taget denne drejning, men jeg forstår til fulde, hvorfor min krop nu siger fra.

Det var derfor guld værd at få besøg af bedsteveninden Tine, som jeg hygger med hver onsdag aften. Velkomstkrammet var tiltrængt, og det var dejligt at få grinet lidt, da hun med det samme konstaterede, at der lugtede lidt af “g’is” i min lejlighed (læs: svedig gris som ikke havde luftet ud = mig). Et bad havde godt nok heller ikke lige fået førsteprioritet, da min eneste overskuelige bevægelse var den der foregik fra seng til sofa 😉
I anledningen af dagens møgvejr fik vi bikset en ordentlig gryde risengrød sammen. Julen nærmer sig jo også med hastige skridt! Det er egentlig utroligt så mange gange, man kan hælde kanelsukker på sådan en omgang grød! Nammenam 😛

Grøden blev indtaget foran en masse intetsigende tv, men Den Store Bagedyst satte dog mundvandet i gang. Heldigvis havde Tine taget gulerodsbrud og chokoboller fra Salling med til dessert, så vi gik bestemt ikke ned på kulhydrater! Generelt fik vi bare lavet en masse “ingenting” i hinandens dejlige selskab, og det er det bedste ved vores skønne onsdage, som altid kan redde et dårligt humør. Jeg er også ret sikker på, at grøden havde helbredende effekt på kroppen!

“Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen”