Tag Arkiv: Mad

Det der spark i måsen

"Speedy Gonzales" og jeg fordriver transporttiden med blogindlæg og foredragsforberedelser :)

“Speedy Gonzales” og jeg fordriver transporttiden med blogindlæg og foredragsforberedelser 🙂

Jeg sidder pt. som en hængt kat i toget fra København til Aarhus efter et møde i storbyen om det kommende nye design på min webshop, og jeg lover jer for, at der er både lækre varer og smukt design på vej, så stay tuned 🙂 Jeg glæder mig i hvert fald meget til at vise resultatet frem inden længe 🙂

Men nøj, en lang tur! Havde jo lykkeligt glemt, hvor langt der er til storbyen.. Det virker nok også en smule tosset at tage toget frem og tilbage i 2×3 timer for et møde på 3 timer, men jeg nyder alligevel transporttiden, som giver mig mulighed for at udnytte tiden til alt det, jeg ikke når for tiden, som f.eks. at opdatere bloggen om, hvor travlt jeg har, haha 😉 OG så der blev serveret en ordentlig røvfuld sushi inden mødet! Hvem kører ikke gerne langt for det? 😉

Som I nok kunne fornemme i mit seneste indlæg, er det som om, at mit liv flyver af sted, uden at jeg helt selv kan følge med. Jep, der er mange tegn på, at jeg snart skal give mig selv et seriøst spark i måsen:

Forkælelse inden kjøwenhavnermøde :)

Forkælelse inden kjøwenhavnermøde 🙂

  • Jeg går sukker-amok! Pt. står den på slik og kage hver dag, og det er satme ikke holdbart. Fuck.
  • FitnessWorld har ikke set mig i et par måneder(!). Af en eller anden grund sender de mig også utroligt mange mails for tiden. Mon de med vilje ivrigt prikker til den dårlige samvittighed?
  • Løbeskoene må nøjes med to ugentlige lufteture, selvom jeg VED at tre-fire løbeture er bedst for både humør og krop. Kom nu lige lidt, Katrine!
  • Jeg sover for lidt. ZzzZzZzzzz…
  • Jeg skriver for få indlæg på bloggen, selvom jeg jo elsker det, når først jeg sætter mig ned og skribler løs. Øv! Hvor blev inspirationen af? Men sådan er det jo nok, når tiden er knap..
  • Jeg når ikke at spise min morgenmad om morgenen (monstro sukkertrangen starter der?)
  • Forberedelserne til mine foredrag er stadig i stikordsform – fuuuuuck! Pssst… Der er kun 20 billetter tilbage til foredraget i Risskov. I er sgu vilde!
  • Jeg har for lidt tid til mig selv, da alle weekender er fyldt op med bryllupper, fødselsdage, skolefester und so weiter. Hvorfor klumper det sig altid sammen omkring august og september? Der må blive avlet for mange børn i de mørke julemåneder, så er I ikke venlige at samle juleskankerne fremover, de damer? 😉
Nu skal det være slut med "tirsdagskugler" fra kantinen! Piv...

Nu skal det være slut med “tirsdagskugler” fra kantinen! Piv…

Sådan vil jeg sparke til mig selv:

  • Slut med slik og kage i hverdagene (og ja, onsdag er stadig en helligdag til venindehygge) 😉 Tjaaaa, så er der jo egentlig kun mandag, tirsdag og torsdag tilbage.. Forhåbentlig strammer jeg mig mere an end det! Gevinst: Jeg kan forhåbentlig snart passe mit tøj igen(?).
  • Når der kommer lidt ro på jobbet igen, skal jeg af sted til fitness mindst en gang om ugen. Basta! Gevinst: mere overskud, glæde og mindre mormorarme..
  • Jeg skal prioritere at få løbet en tur i weekenden, så jeg ikke skal tidligt op på alt for mange hverdage. Gevinst: mere løb samt mere søvn. Derudover tvinger jeg mig selv til at have en dag fri for tømmermænd enten lørdag eller søndag. Jeps, ønsk mig blot held og lykke mæ’ det!
  • Jeg vil give mig selv lov til at sige nej til invitationer, hvis jeg ikke har overskuddet. Gevinst: mere tiltrængt Katrine-tid 🙂
  • OG så har jeg netop bestilt en forlænget weekend til Berlin i efterårsferien. Gevinst: pustepause, afstresning og et tiltrængt hvil. Det bliver skønt!

Det er efterhånden et par år siden, jeg sidst har besøgt Berlin, så har I nogle gode tips til mam og shopping (udover Kurfürstendamm/KaDeWe)? 🙂 Jeg skal i hvert fald helt sikkert på Das Klo, som var lukket sidst jeg var der! Hvem vil ikke gerne drikke af urinkolber? 😉

Goddag hverdag

image

Solbriller indenfor er det nye på VUC Aarhus!

Så er hverdagen startet igen med job, alt for korte weekender og pisse hamrende få timer i døgnet. Jow jow, det er da skønt at se kollegerne igen, meeeeen en ekstra uges ferie havde altså ikke skadet frøken hyggefis 😉 Dumme voksenliv, altså!

VUC Aarhus, hvor jeg arbejder, er netop rykket ind på den gamle Ingeniørhøjskole, så vi arbejder pt. i lettere kaotiske tilstande med håndværkere overalt. I går fik vi dog eeeendelig sat gardiner op, så jeg ikke længere skal være en stegt gris mellem kl. 9-12 hver dag, så der sker da fremskridt! Pyha, det har altså været en hed start på ugen, og det føles en anelse fjollet at sidde med solbriller på indenfor 😀

Men for fanden, hvor ville jeg dog ønske, at solbrillerne skulle luftes på Smukfest i stedet! Det er noget mug, at jeg ikke fik en billet i hus inden det var for sent, for det skærer i hjertet at se livedækning på DR3 fra festivallen 🙁  Hold nu kæææææft, hvor ser det fantastisk ud (som det plejer)!

I et panikanfald forsøgte jeg forleden forgæves at skaffe mig en fredagsbillet, men må nu desværre give fortabt, så i stedet vil min veninde og jeg nøjes med at drible mod Tivoli Friheden i aften, hvor der er koncert med Stine Bramsen. Planen er, at vi starter ud med grill og rødvin, og vupti! – Så er grundlaget jo hurtigt skabt for en skøn aften 🙂 Jeg vil dog sende mange tanker til alle I heldige labaner, som nyder festen i bøgeskoven. Haps lige en vodka-juice for mig, ik’? 🙂 Jeg må da vist hellere begynde at spare op til næste års billet, så jeg ikke skal sidde og ærgre mig igen i 2016 😉

Back on track

Forsøger at nedkæmpe sommerkiloene..

Forsøger at nedkæmpe sommerkiloene..

Sommerferien er slut, og jeg fik på blot tre uger konsumeret imponerende mængder is og en masse lækkert hvidt brød. Ups! Uden pis: Jeg tror virkelig, at min livret er hvidt brød med smør – smovs! Ingen fine fornemmelser her 😉 Mine stakkels kjoler er dog ikke helt enige i, at kulhydrater er “the shit”, så der sprænger sgu snart nogle syninger, hvis ikke jeg strammer mig lidt an med kost og motion igen. Pis og lååååård!

Pt. forsøger jeg at holder sukkerfrie dage hver anden dag (man skulle jo nødig starte for hårdt ud!). Planen er, at det skal ende med 5 sukkerfrie dage om ugen, men jeg tager det altså lige et skridt af gangen, for jeg skulle jo nødig gå i choktilstand 😉

Jeg må nok også hellere se at komme af sted til noget styrketræning igen snart, men jeg har godt nok svært ved at motivere mig selv. Styrketræning siger mig bare ikke en døjt, men heldigvis har jeg da holdt løbeformen ved lige i løbet af ferien. Det er dog også det eneste, jeg kan prale af 😉

foredragForedrag d. 8/10

Som en afslutter på dagens indlæg, får I lige en bette sidebemærkning med på vejen: Billetterne til mit foredrag på Åby Bibliotek er netop sat til salg, og jeg har ladet mig fortælle, at halvdelen af billetterne allerede er røget(!), så derfor skal I nok se få fingeren ud, hvis I også vil se mig svede tran over at skulle fortælle historien om mit livs mest tossede idé: deltagelsen i Gift ved første blik 😉 Billetter kan købes her.

Puha, nerverne sidder allerede udenpå tøjet nu, og det gør sgu ikke nervøsiteten mindre, når folk skriver, at de glæder sig til det. Jeg ved godt, at de selvfølgelig skriver det for at gøre mig glad, men nøj, hvor kan man da blive nervøs over sådan noget!

Jeg er dog så småt begyndt at tage hul på forberedelserne, så forhåbentlig bliver nervøsiteten mindre, efterhånden som jeg føler mig bedre forberedt. Farvel komfortzone (igen igen)!

Forsinket gave og mandestrip

image

Spændt på, hvad dagen ville bringe 🙂

Sidste år fik jeg en hotelovernatning af min søde bedsteste veninde i fødselsdagsgave, men få uger efter gik det pludselig løs med tv-optagelser og mange weekender i København, så vi fik aldrig rigtig gjort noget ved sagen. Heldigvis er min veninde en stædig rad, så i torsdags, 13 måneder senere, fik jeg endelig brugt mit “gavekort” 🙂

Jeg vidste intet om, hvor vi skulle hen, og hvad der skulle ske, – udover at vi selvfølgelig skulle have ædegilde, som vi plejer 😉 Efter lidt frokost ved åen, hoppede vi derfor i biffen efter snolder, hvor det så også viste sig, at hun havde bestilt billetter til “Magic Mike XXL”. Til dem der ikke kender til filmen, kan jeg afsløre, at den handler om en flok pæne (og et par knapt så pæne) letpåklædte mænd, der gnider sig op af nogle hujende, villige damer. Det var æææhhhh.. en oplevelse! 😉 Jovist, der var da nogle pæne maver imellem, men jeg har nu aldrig rigtig været til det polerede udseende, så helt vild i varmen blev jeg altså ikke 😉

HAY-himmerige på Comwell Aarhus :)

HAY-himmerige på Comwell Aarhus 🙂

I min optik har det en del større værdi, hvis han har en six pack i hånden i stedet – HVIS han deler, selvfølgelig! Så er vi også lidt færre høner om at kæmpe om haner med hakkede maver 😉

Efter filmen endte vi på det nye Comwell hotel i Aarhus, som er lækkert indrettet med HAY-interiør fra top til tå. Smukt! Resten af aftenen stod på film, sushi, bland-selv-slik og hindbærsnitter i sengen. Fantastisk dag i min yndlingsby! Jeg må i øvrigt hellere sende en undskyldning til Comwell for at have markeret dynen med en imponerende soya-plet, men det var altså svært at styre, det skidt 😉

Sporty nyheder på webshoppen

Ny kategori på Hyggehyttens webshop: Sport og fritid :)

Ny kategori på Hyggehyttens webshop: Sport og fritid 🙂

De sidste ugers ferie med lidt for mange is, øl og pommesfrites har sat sig på dunken, og det endda på trods af, at jeg i går nåede mit mål om 100 km løb i juli måned. Med mit madindtag skulle jeg sgu nok have løbet det ti-dobbelte, før det gik nogenlunde op 😉

Derfor er det vist bare op på hesten igen, nu hvor hverdagen kalder fra på mandag af. Måske er der andre derude i samme situation? I så fald kan jeg afsløre, at jeg netop har tilføjet en masse lækkert træningsgrej fra bl.a. Reebok og Adidas på webshoppen under den nye kategori “Sport og fritid”.

Er I klar til at svede tran med mig? 😉