Tag Arkiv: Mad

Jeppe-kuller

Funny-I-Love-You-Sayings-For-Him-12Normalt har jeg en masse at berette om: weekender med byture (og dertilhørende tømmermænd), løbeture og enorme mængde mad, men det er som om, at alle disse ting er blevet lidt ligegyldige. Ja, faktisk har jeg lidt svært ved at skrive blogindlæg for tiden, da jeg er bange for at kede jer en smule med mit “alt er jo bå’ dæjligt-liv” 🙂

Jovist, jeg løber da stadig i ny og næ, og jeg æder stadig som var der ingen dag i morgen, men hele min tilværelse lige nu handler stort set kun om én ting: Jeppe <3 Ja, jeg har jo nok fået lidt Jeppe-kuller, hvis jeg skal være helt ærlig 😉

I går mødte jeg lidt mere af hans dejlige familie i Haderslev, og de fandt lynhurtigt plads i mit hjerte både pga. deres skønne åbenhed og varme, men de fik selvfølgelig også ret billige points, da de serverede flæskesteg mæ’ sovs og hele svineriet! 😉 Så bli’r det da æ’ bedre! Jeg må dog indrømme, at jeg ofte skulle holde tungen lige i munden for at forstå det sønderjyske. Nøj, det går stærkt og ofte fløj pointerne forbi mig, uden jeg nåede at fange essensen, men så kunne de da også grine lidt af mig, når jeg sad med store øjne, og ikke fattede en bjælde 😉

I dag har Jeppe så været med mig som heppekor til en håndboldkamp, hvor mit hold mødte en flok dygtige unge damer med alt for friske ben, og dermed fik vi en ordentlig afklapsning på 9-29. Avs! Det var dælme intervaltræning, der ville noget! Rimelig dårlig timing at tage Jeppe med til kamp mod puljens numero uno, men jeg nød nu bare, at han havde tålmodighed til at glo på en flok gumpetunge trunter i serie 4 😉

Nu er vi så endelig landet i Hyggehytten igen, og efter et langt bad, er jeg blevet beordret ind på sofaen, hvor jeg ligger omgivet af levende lys, imens varmepuden luner min dumme skulder, og han selv leger mr. masterchef ude i køkkenet. Jeg har ønsket mig stegt flæsk med persillesovs (svin skal man jo aldrig gå ned på), så han er i fuld gang 😉

Hvor heldig har man egentlig lov at være?

 

Lad roen sænke sig

image

Den bunke sushi kan vi vist godt være stolte af!

Advarsel: Jeg er på kanten til at blive en smule kærestekedelig, men jeg nyder det i fulde drag 😉 (Psssst… En dummeflad fra jer er velkommen, hvis jeg når kvalmegrænsen en dag!).

Nåh, men efter mange måneders heftig aktivitet, er jeg nu endelig begyndt at kunne trække vejret igen, så hele weekenden er faktisk gået med kærestehygge, afslapning og lækker mad. Det er da ikke så mærkeligt, at man snakker om de dersens farlige kærestekilo!

I søndags rullede hr. kæreste og jeg endda sushi til den store guldmedalje, og vi var ærlig talt ret stolte af resultatet, taget i betragtning af, at vi er ret nye i faget 😉 Bevares – risene kunne da godt have kogt et par minutter ekstra, men alt i alt var det en stor succes, som helt sikkert skal gentages, næste gang vi er proppet med overskud. Pt. er dunken dog ret mættet ved tanken om mere sushi, så der går nok lige et par måneder, før vi skal have gang i rullemullerne igen 😉

Gift Ved Første Blik III

I aften skal vi så et smut til Silkeborg ved min mutti, hvor min søster, niece og nevøer også er på visit. Forhåbentlig får jeg overbevist flokken om, at der skal tændes for DR1 kl. 20 i aften, hvor første afsnit af Gift Ved Første Blik III ryger af stablen, for jeg er da ved at revne af nysgerrighed!

Egentlig var jeg også inviteret med som gæst i Aftenshowet i aften, men jeg valgte at lytte til mit hjerte, som sagde at jeg havde mere brug for familiehygge, så det var næsten en lettelse at sige pænt nej tak 🙂 Nu skal der ro i knolden på fru Nielsen! Der er faktisk kun nogle få journalister, som har kontaktet mig i forbindelse med den nye sæson, så det er en ganske overskuelig mængde i forhold til sidste år, og jeg nyder at være lidt ude i “kulden” igen 🙂

Det er lidt vildt at tænke på, hvad der venter de nye deltagere efter premieren, og jeg håber, at de føler sig godt rustet til “stormvejret” 🙂 Jeg ønsker dem i hvert fald alt det bedste, og så glæder jeg mig dæl-dytme til at heppe på kærligheden de næste mange uger! Tirsdag er nu officielt min yndlingsdag! Hvad siger I? 😉

Nyheder fra webshoppen

Fine nye sager på webshoppen :)

Fine nye sager på webshoppen 🙂

Nu varer det jo ikke længe, før jeg kan præsentere jer for det nye design på min webshop, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg kan dog afsløre, at der allerede nu er ved at ryge en masse lækre nye sager ind på lageret, hvilket bl.a. inkluderer:

– Og jeg tør godt love jer, at der er mange flere godter på vej! 🙂

Hav en fantastisk tirsdag!

 

What a Freakshow!

image

Mandagens eneste optur: Ømme stænger og god samvittighed!

Denne mandag står som altid i skarp kontrast til weekendens festlige udskejelser. Det er da også på grænsen til skammeligt, så deprimerende og røvsyge mandage kan være! Her er “højdepunkterne” fra min mandag:

  • Det var så pis-hamrende koldt i morges, at jeg overvejer handsker(!) i morgen… I starten af september måned, mine damer og herrer!
  • Jeg har hapset en forkølelse og dertilhørende hovedpine til mig. Jeg nåede da i det mindste lige at være frisk en heeeel smuk uge siden jeg lå brak sidst… Kroppen er vist lidt på overarbejde for tiden, så jeg kan love jer for, at jeg forsøger at kvæle den med vitaminer i alle udformninger for tiden. Kom nu krop!
  • Derfor har jeg også panikindkøbt ingredienser til en sund (ja, sgu!) aftensmad med en masse grøntsager, som jeg jo nærmest ikke kender navnet på. Go go go, Helse Helle! Gad vide hvornår det ligger på rutinen at købe kål fremfor kulhydrater? Jeg er i øvrigt fan af Pastella, som propper grøntsager i pastaen – thumbs up for at gøre pasta lidt mindre syndigt!
  • Pt. har jeg gang i fire baljer vasketøj, fordi jeg har haft for travlt til at vaske sure sokker den sidste halvanden uges tid. Nej, så bliver det sgu ikke mere uinteressant…
Fantastisk show af Le Freak!

Fantastisk show af Le Freak!

Hvor vil jeg dog i øvrigt ønske, at jeg snart bliver den tjekkede type, som laver madplan og rent faktisk tømmer mit vaskestativ, når tøjet er tørt! Er dovenskab en god nok grund til at anskaffe sig flere m2, så der er plads til at gemme et vaskestativ væk? Jeg har i hvert fald en fornemmelse af, at Hyggehytten snart bliver for bette til alt mit låååård…

Der er dog også en enkelt mandags-optur i dag: benene er røv-ømme fra i går, hvor jeg ENDELIG kom af sted til FitnessWorld igen efter 2 måneders pause (I’m so ashamed!). Jeg kan love jer for, at den fik fuld banjo til en times stepfit med Nik og Jay-tema (ohhh yes!). – Eller jeg gav den i hvert fald alt hvad den tunge snot-krop kunne magte 😉

Hvor har jeg dog savnet at føle mig “brugt” på den helt rigtige måde (og nu ikke nogen kreative fortolkninger, vel!) 😉

Mission pailletjakke

Mission accomplished!

Mission accomplished!

Som I nok fornemmer, er der ikke de store spændende beretninger fra min “kulørte” mandag, men jeg skal love jer for, at sagen var en anden i fredags!

Min arbejdsplads er flyttet til ny lokation hen over sommeren, så den nye skole skulle selvfølgelig indvies med manér, hvilket inkluderede mam, bajere, en rektor i pailletjakke samt ikke mindst: Le Freak som partyband! For døvlan, hvor har jeg dog aldrig danset så meget på en aften! Det band forstår sgu, hvordan man holder fest 🙂

Så snart rektor trak i pailletjakken, var missionen for aftenen klar: den sku’ være min, sku’ den! Jeg indviede derfor mine kollegaer i “mission pailletjakke”, men vi var vist alle lige overraskede, da jeg kom booty-shakende ud på dansegulvet iført sølvfrækkerten! Jeg havde vogtet over jakken som en grib, og var på det rette sted på det rigtige tidspunkt, da rektor måtte smide “glimmerkåben” pga. varmen. Mission accomplished 😉

Og ja, I skal da også lige have et lidt sløret billede af hende paillet-tossen 😉 Sikke en fest!