Tag Arkiv: Målsætning

Farvel fedt – goddag påskeferie!

Mon de havde mig i tankerne, da trøjen blev produceret? 😉

I torsdags oprandt den længe frygtede dommedag for projekt “jeg-vil-kunne-passe-mine-kjoler-igen” – Scheisse! Min første måned i sundhedens tegn gik bragende godt med grøntsager i stride strømme og en masse lækker motion. Men hov, pludselig røg jeg i med et brag! Kager og alkohol kæmpede en brav kamp for at charme sig ind på mig igen, og min rygrad bøjede sig mere og mere som dagene gik.. Jeg holdt dog stadig ved motionen, for jeg har altid nydt at ryste dunken, men de kloge siger jo desværre, at 70% af et vægttab afhænger af kosten 🙁 Derfor var jeg lettere skeptisk, da jeg hoppede på vægten i torsdags efter 14 dages dårlig samvittighed..

Min kusine og jeg satte både æren og en biftur på spil, da vi tilbage i starten af februar væddede om, hvem der kunne tabe mest i fedtprocent pr. 26/3, og nu kan jeg afsløre, at jeg desværre tabte væddemålet til min seje og vedholdende kusine, MEN jeg kan til gengæld glæde mig over at have tabt 3 kg fedt og min fedtprocent har rykket sig fra 29% til 25,8%, så det var et bedre resultat end jeg havde turdet håbe på 🙂 Min slaskede krop har endda taget næsten et kilo på i muller, så der sker da et eller andet (selvom jeg ikke kan se det). Mon mormorarmene snart bliver nedkæmpet?

Resultatet af bodyanalysen gav mig heldigvis blod på tanden, så nu har vi aftalt en ny vejning om et par måneder. Hvad skal vi mon vædde om denne gang? En ny bikini? Puha, jeg er altså ikke fan af, at det snart er badesæson, men forhåbentlig ryger der lidt af topmaven inden da! Forleden var der forresten også en tidligere klassekammerat, som troede at jeg var “i lykkelige omstændigheder”, så der skal vist snarest ske noget med den sukkerglade dunk. Jeg måtte da også skuffe ham med at meddele, at det altså bare var en mad-baby, haha.. Fandens! 😀

Nåh, nu vil jeg se at komme op af de lune dyner! Jeg starter en længe ventet påskeferie ud med at hjælpe min mor i en genbrugs i Silkeborg, så det skal nok blive hyggeligt! Mon jeg kan opstøve en kjole derinde med god plads til topmaven? 😉

God weekend derude! Har I mon spændende påskeplaner?

At skulle op på hesten igen

Min største last: fastelavnsboller!

Min største last: fastelavnsboller!

Ups.. Jeg har mistet min sundhedsglorie!

I de første par uger gik det bragende godt med min “jeg vil kunne passe mine kjoler igen-kur“, men den sidste uges tid har jeg dælme ikke været noget pragteksemplar, når det kommer til sund kost!

I weekenden var jeg på visit ved en gammel gymnasieveninde, og det blev fejret med både hjemmebagte boller, bananasplit, fastelavnsboller og prikken over i’et: en chokoladesoufflé fra Lagkagehuset – ummenummenum! En enkelt opmærksom læser afslørede endda på Facebook, at hun havde spottet mig i lagkagebiksen.. Crap! 😀 Hvor er det dog bare ti gange rarere at blive genkendt i fitnesscenteret 😉

Hvorfor skal usunde ting også smage så forbandet lækkert?! Min svaghed er helt klart, at lækre sager er min form for belønning, når livet enten gør ondt eller er helt fantastisk – og nårh ja, også når jeg keder mig. Kort sagt: lækkerier er altid løsningen, og det er altså pudsigt, som der altid er legitime grunde til at spise lækkerier (synes jeg i hvert fald selv!).

I denne omgang havde jeg følgende undskyldninger for  at gå amok i kulhydraterne:

  • Jeg har lige fået nyt job: dét skal fejres!
  • Jeg har lige været syg og kan spise igen uden maven brokker sig: dét skal fejres!
  • Jeg skal hygge med en veninde, som jeg ikke ser særlig tit: dét skal fejres!
  • Jeg har tabt mig: dét skal fejres! (Katrine din knold!)
Hold kaje, mavse!

Hold kaje, dunk!

Der er vist visse ligheder at spore mellem min begejstring for lækkerier og Jem og Fix-Arnes begejstring for fyrværkeri 😉 Ja, som I kan høre, er det i den grad op af bakke for tiden, og pludselig strammer de fandens kjoler sgu igen! For fuck’s sake! 🙁

(I øvrigt får I lige en lille sidebemærkning til forkortelsen af “for fuck’s sake” (ffs): Jakob har hapset mange engelske gloser til sig på sine rejser, mens jeg vist stadig bare helst vil snakke dansk, så han bruger ofte forkortelsen “ffs”. I starten gad jeg ikke spørge, hvad det betød, men han grinede lidt, da jeg troede at det stod for “Føj For Satan” 😀 Jeg er vist ikke blevet så international endnu på trods af mange rejser 😉 )

Nåh, tilbage til krisen: Hvordan pokker kommer jeg op på hesten igen? Min umiddelbare tanke er, at jeg skal forsøge at fokusere på de positive ting, så ups’erne ikke kommer til at fylde for møj i tankerne. Så nu prøver jeg:

Det kan godt være, at jeg har været et svin med min mad i den sidste uge, men til gengæld har jeg:

  • Været i løbeskoene tre gange
  • Været i FW en enkelt gang (tænk, at det skal på positivlisten, men det er vel bedre end slet ikke?)
  • Snuppet nogle ekstra gåture i stedet for at tage bussen
  • Holdt roning ud i ti minutter i streg (normalt 5 minutter)

Okay okay, ovenstående kommer aldrig til at udligne kalorierebombardementet (lækkert langt ord!), men jeg er sikker på, at et positivt syn på tingene gør en enorm forskel 🙂 Kom så, Katrine! TÆNK POSITIVT! (og glem alt om den lækre chokolade, som kalder på dig med sin sprøde stemme ude fra køkkenskabet… ARGGH!).

 

Dommedag d. 26 marts

Just do it (lettere sagt end gjort!)

Just do it (jaja, fandme lettere sagt end gjort!)

I dag er jeg vågnet op med en krop, som hader mig. Jeg var dosk nok til at hapse en times bodyfit efter stepfit i går, så nu har jeg ondt i hver eneste muskel (som jeg ikke anede, at jeg havde…). Jeg føler mig ærlig talt som en plejehjemsbeboer, der er på vej til at stille træskoene, når jeg må støtte mig op af væggen for at kunne sætte mig ned på toilettet (damn you squats!).

Det er dog ganske forståeligt, at jeg er øm og ynkelig i dag, for det der med styrketræning rager mig ærlig talt en høstblomst, og derfor ser man mig sjældent på hold, der inkluderer nogen form for brug af håndvægte og vægtstænger. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg kiggede på uret under sådan en omgang bodyfit, men der er heldigvis en mening med galskaben!

I mit seneste indlæg vævede jeg lidt rundt i det der med at sætte mig et mål, når det kommer til projekt jeg-vil-kunne-passe-mine-kjoler-igen. MEN det er hermed lavet om! Min kusine og jeg fik lavet en bodyanalyse ved FitnessWorld tilbage i oktober, hvor jeg blev rådet til at tabe 5,4 kg fedt *hmpf*, og desværre sidder alt “guffet” lige midt på dunken, hvor det ikke er pokkers sundt, så der er vist ingen vej udenom. Sgu da belastende med sådan en æwle-form! 😉

Jeg må indrømme, at jeg ikke har skænket bodyanalysen særlig mange tanker siden, men i går satte min kusine og jeg os for at konkurrere om, hvem der har smidt den største fedtprocent pr. 26. marts 2015. Der er en biftur på højkant, så nu skal den saftsuseme bare have fuld hammer!

Fedtprocenten pr. 16/10 2014 sagde 29 %, og jeg vil tro, at status er nogenlunde det samme nu, så det er mit udgangspunkt.

Hvad skal der ske?

Jeg følger ikke nogen bestemt kur for at sætte fut i fedtforbrændingen, for jeg ved jo egentlig godt, hvad der skal til for at skrumpe dunken. Én ting er dog, hvad man ved – en anden ting er, hvad mavsen kræver 😉 Hurtige kulhydrater og sukker er mine fjender, så de skal først og fremmest bekæmpes!

Farvel kulhydrater *piv*

Farvel kulhydrater *piv*

Her er mine grove skitse for den næste halvanden måned:

  • Farvel til hvidt brød og kage (og dermed farvel til ballonmaven)
  • Kold tyrker fra slikposerne (og dermed goddaw til hovedpine de næste par dage). Jeg holder dog fast i mine sukkerfri Nellie Dellies, og må hapse lidt snolder en gang om ugen.
  • Motion så ofte som muligt (jeps, det er lidt fluffy, men jeg bøvler lidt med mit knæ, så der bliver modereret efter, hvad de rustne stænger kan holde til). Dog SKAL jeg indføre en form for styrketræning 1-2 gange om ugen! Crap!
  • Voldsom nedskæring på hurtige kulhydrater
  • De gyldne 10.000 skridt om dagen skal så vidt muligt rammes
  • Der må kun drikkes vand (jeg ved jo, at min krop og hud elsker mig for det). Eneste smuthul er de gratis proteinshakes, som FitnessWorld “serverer” for mig i hele februar 😉

Min største udfordring ved sådan en målsætning er helt klart at skrue ned for kalorierne og op for styrketræningen. Jeg elsker at få pulsen op med løb og stepfit, så cardiotræningen bliver ikke noget problem, men styrketræning hænger mig langt ud af halsen – endda før jeg overhovedet er begyndt, haha.

Selvom styrketræningen bliver noget mug, bliver det sværeste helt klart at skulle sige farvel (men dog på gensyn) til mine tro følgesvende: Hr. kage og Fru slikpose. Det gør dælme ondt i både hjerte og dunk 🙁 Jeg går allerede lidt i panik over, at jeg har 4 plader chokolade liggende ude i køkkenskabet, som nu skal samle støv! Wauw, det kommer til at kræve viljestyrke det her…

Nåh! Nu er datoen blevet råbt ud til jer alle, så der er hermed officielt ingen smutveje ud af min kommende elendighed den næste halvanden måneds tid. Wish me luck 😉