Tag Arkiv: København

Thumbs up for ordensmagt og singler

If your religion is worth killing for, please start with yourself!

If your religion is worth killing for, please start with yourself!

I dagens anledning vil jeg lidt atypisk starte dette indlæg med at give thumbs up til to seje grupper af danskere:

Normalt blander jeg mig ikke i politiske/religiøse sager, men denne gang får I nu alligevel et sjældent lille host fra mig, for vi kan godt nok takke politiet for en utrolig effektiv og professionel indsats i forbindelse med nattens frygtelige hændelser i København. Jeg fulgte den dramatiske udvikling på TV2News i nat, og jeg må sige, at jeg føler mig fuldstændig tryg under jeres vinger!

Det skræmte mig dog at se, hvor lidt respekt folk har for ordensmagten, når alkoholen går ind, og jeg så da også en gut som blev anholdt, fordi han ikke kunne finde ud af at adlyde ordrer. Det er sgu trist, og jeg håber, at folk fremover vil prøve at huske på, at de kære betjente jo altså blot passer på os og vores kære land.

Lidt kærlighed til alle singler <3

Lidt kærlighed og opbakning fra mig til alle singler <3

Et andet heppekor går til alle singler, som overlevede gårsdagens andet frygtelige “angreb” med (manglende) bamser, roser, kærlighedserklæringer og så videre. Valentines-hysteriet bliver værre og værre år for år, og jeg husker tydeligt, hvordan det er at være single på sådan en lortedag. Hvordan man mest af alt har lyst til at gemme sig under dynen, men alligevel har en snert af et naivt håb om at have en hemmelig beundrer derude et sted, som ganske uventet vil sende en et bombardement af røde roser (as if!).

I år har jeg endda spottet flere konkurrencer på Facebook, hvor man skulle tagge sin kæreste for at deltage – det er sgu da diskrimination af dem, som ingen har. No wonder, at de fleste singler drikker sig pissestive i stedet! I har min dybeste medfølelse…

Status på sundheden

Jeg vil faktisk slutte af med, at give en tommelfinger op til mig selv også 🙂 Der er nu gået en uge af projekt “jeg-vil-kunne-passe-mine-kjoler-igen” og det går overraskende smertefrit (hvad pokker sker der?!).

Vægten sagde 69,1 kg i morges, og dermed er der røget 1,7 kg på en uge, hvilket må siges at være mere end godkendt! Målebåndet viser også fremskridt, så jeg er optimist – selvom måsen stadig er over en meter bred 🙂

Nu vil jeg starte søndagen ud med min første introtime i yoga (fuck!). Jeg er ikke smidig på nogen måde – faktisk næsten stiv som et bræt, så jeg er godt nok spændt på, hvad jeg synes om det.. Umiddelbart tror jeg, at yoga er for fesent og fint til mig, men man har jo lov til at blive overrasket 😉

 

14587 skridt

På eventyrtur i København :)

På eventyrtur i København 🙂 Urimeligt, at hun har en tyndere mås end mig, når hun bare sidder der og glor…

Status på sundheden

Dag 3 på min “jeg-vil-kunne-passe-mine-kjoler-igen-kur”, og indtil videre går det faktisk overraskende smertefrit. Jeg syndede dog med en enkelt lækker lakrids i går, som råbte mit navn MEGET højt! Hurra for at Jakob var standhaftig nok til at smide resten af lakridserne ud, for ellers var jeg da gået helt bananas *savle savle*! Stakkels små forladte lakridser, som måtte lade livet i skraldespanden 🙁

I går startede jeg morgenen ud med at hive målebåndet frem, og så fik den ellers ikke for lidt med at måle dunk, patter og baller! Jeg ved af erfaring, at min vægt ikke altid afslører sandheden, så målebåndet er oftest mere pålideligt (men irriterende ærligt!). Min røv er fandme over en meter bred, hihi.. Mambomås! Nåh, men det var jo ikke den store overraskelse 😉 Hvis så bare patterne i det mindste gad at brede sig lige så meget som måsen *suk*!

Jeg har plottet alle målene ind i app’en Lifesum, som også hjælper mig med at få øjnene op for, hvor mange kalorier der ryger i dunken (chok!). Mon måsen når at skrumpe ind til at fylde mindre end en meter pr. 26. marts?

Det er fandme uhyggeligt, du!

Det er fandme uhyggeligt, du!

På eventyrtur i København

En af mine missioner er, at jeg vil op på de gyldne 10.000 skridt om dagen, og forleden fandt jeg ud af, at min kære iPhone åbenbart automatisk registrerer, hvor mange skridt jeg tager hver dag. Det var et pokkers til wake up call, for pøj hvor ser det skidt ud!! Mit gennemsnit for januar måned lå på 4.500 skridt om dagligt (ups), så nu har jeg besluttet mig for, at der skal ske noget action! Kontormusen skal op på dupperne, og derfor hapsede jeg forleden en skøn lang gåtur på egen hånd i København.

IMG_4665

Lidt mere eventyrsstemning fra gåturen. Mon jeg også bliver en “lækker svane” en dag? 😀

Jeg startede ved Nørreport, og derfra havde jeg direkte kurs mod den bette havfrue. Men hovsa, Karsten: efter blot 200 skridt stødte jeg på Moss Copenhagen’s store lagersalg, som jeg selvfølgelig liiiiiige skulle lure lidt på. Det giver vel også lidt skridt på kontoen, at snige sig mellem tøjstativerne? 😉 Jeg fandt dog ikke nogle must haves, hvilket er meget heldigt taget i betragtning af, at min første dagpengeudbetaling lød på 4.776 sølle kroner, så der er ikke mange ører tilbage til tant og fjas (læs: kjoler og kage).

Jeg kom derfor ud fra lagersalget i live, og derefter udviklede gåturen sig til en vaske ægte eventyrtur, hvor jeg både stødte på et forladt grantræ, en svane, Den Lille Havefrue og en kirke, som mest af alt lignede noget fra et uhyggeligt eventyr med en indespærret prinsesse. Alt i alt: en smuk gåtur på trods af gråvejret, og jeg endte med at få gået 8,4 km og ramme de 14.587 skridt! Sejr!

OG jeg fandt endda hjem igen UDEN brug af Google Maps og Rejseplanen! Lad klapsalverne begynde 😉

Forvirret jyde i storbyen

Kæææmpe by og meget forvirret jyde!

Kæææmpe by og meget forvirret jyde!

Jeg er stadig en anelse forvirret over storbyen og samtidig dybt afhængig af både Rejseplanen og Google Maps, så pt. er jeg verdens mest asociale jyde, da jeg er dybt begravet i min telefon, for ikke at fucke for meget rundt. Hvorfor pokker er der også BÅDE noget der hedder Nørreport OG Nørrebro? Medina-Madonna, for pokker! Det er da ikke til at hitte ud af..

På trods af min storbyforvirring, kan jeg rent faktisk prale med, at jeg forleden fandt vej fra Nørreport til Store Kongensgade – og derefter krydrede jeg lige stoltheden med at finde Østerport helt uden hjælpemidler! Jeps, pas på – stolt jyde smider lige janteloven væk for en stund 😉 Til gengæld var jeg knapt så smart-i-en-fart på en af mine første S-togsture, da jeg skulle åbne døren inde i S-toget. Jeg viftede febrilsk med hånden mod den sensor over døren, som plejer at være der i regionaltogene, haha.. Jeg havde lidt røde kinder, da det gik op for mig, at man skal trykke på en – ret tydelig – blå knap i stedet 😉 Kære Københavnere: I må altså lige bære lidt over med mig!

Det er i øvrigt spøjst, at afstanden mellem Aarhus og København er så relativt kort (siger hende, der tudede på nationalt tv på grund af afstand), men at jeg alligevel observerer så mange forskelle mellem landsdelene. Jeg har nu nogle gange oplevet, at folk spontant er begyndt at snakke til mig, selvom vi slet ikke kendte hinanden, hvilket jeg aldrig(!) har oplevet i Aarhus. Mon aarhusianere måske er en anelse mere fortalere for privatsfæren end københavnere? Jeg smider i hvert fald en tommelfinger op for I modige københavnere, men jeg bliver altså stadig lidt paf, når en samtale pludselig opstår ud af det blå med en fremmed. Det kræver vist lidt tilvænning 😉

Månedens første og måske sidste fastelavnsbolle?

Månedens første og måske sidste fastelavnsbolle?

Ellers er der ikke så meget nyt under solen her (party-killer!). Eller jo, i går fik jeg årets første fastelavnsbolle! Fantastisk årstid! Jeg er dog spændt på, om det også bliver årstidens sidste fastelavnsbolle, da jeg er ved at gro et par meeeeget lange løg over, hvor bøvlet det skal være at få dagpenge! Jeg har aldrig i mit liv udfyldt så mange blanketter, og samtidig fået så mange forskellige “ekspert”-svar i øst og vest *suk*. Derfor er det lidt spændende, om fastelavnsbollerne skal skiftes ud med grød og kildevand i februar, hvis jeg pludselig står uden monetos (crap!).

MEN nu gik det jo så godt sidst jeg bagte kage, så jeg kunne jo selvfølgelig bare selv trække skåneærmerne på og gå i gang! Hvad man dog ikke gør for sit daglige kage-fix!

Er der nogle gode opskrifter derude på fastelavnsboller mæ’ creeeeeme? 🙂