Tag Arkiv: Kjoler

Bag kameraet på “Gift ved første blik” – Part 1

En af de utallige kjoler, som ikke var gode nok..

En af de utallige kjoler, som ikke var gode nok til bridezillaen..

Velkommen tilbage fra påskeferien! Er I mon også mega påskedvaske og i “splat-af-humør”? Jeg er i hvert fald ikke mange potter pis værd, og er samtidig jaget af en slem, men velfortjent, halsbrand efter den sidste uges ubarmhjertige ædegilde 😀 Min dunk er glad, men min hals er fornærmet og straffer mig med en smag af konstant sur røv. Belastende!

I dag får I et lidt anderledes indlæg fra mig, hvor jeg serverer små skæve historier fra min deltagelse i “Gift ved første blik”. Hukommelsen er sgu ikke, hvad den har været, så måske er det også meget rart at nedfælde lidt ord mæ’ det vuns, før demensen rammer 😉

Der er mere på vej, men i dag starter vi ud med part 1 om kjolekøb, sammenbrud, selvmedicinering og sprogcensur 🙂 Enjoy!

Kjolepanik

Jeg havde en uge til at vænne mig til tanken om, at jeg faktisk snart skulle giftes med en ukendt mand. ÉN LILLEBITTE UGE! Normalt planlægger jeg alt i gooooood tid og ned til mindste detalje, så forestil jer panikken i frøken perfektionist, da jeg blot fik halvandet døgn til at finde den perfekte brudekjole! Jeg havde vadet gaderne i Aarhus tynde, og frustrationerne voksede i mig for hver butiks-nitte, jeg trak på min vej. Til sidst lykkedes det mig heldigvis at få en tid i Marianne Carøes kjolebiks, og der fik jeg endelig en kjole i hus (som dog lige skulle syes fra bunden af først…).

Mit største krav til kjolen var, at dunken skulle skjules godt, så mr. X ikke ved første øjekast ville tro, at han fik en gravid trunte serveret, for det ville edderma’me være et dårligt førstehåndsindtryk af dimensioner! 😀 – Med mindre han var pisse skruk selvfølgelig 😉 Heldigvis lød det ikke til, at Jakob spottede dunken som det første! Hip hurra for en strategisk godt placeret brudebuket: Æbledunkens redning!

Sammenbrud i Magasin

Her tilbragte jeg min sidste nat som frøken - lækre omgivelser på hotel SP34!

Her tilbragte jeg min sidste nat som frøken – lækre omgivelser på hotel SP34 🙂

Det var ikke kun mig, der skulle se præsentabel ud på tv, så jeg fik også slæbt min stakkels papa med på shopping. Normalt foretrækker han sandaler, træsko og mine aflagte vinterjakker, men hvis ikke et tv-bryllup var anledning nok til at få kastet et flot jakkesæt på ham – hvad er så? 🙂 Efter kyndig vejledning i Magasin, fandt vi det perfekte outfit til ham, så alt var efterhånden på plads..

MEN to dage før brylluppet forsvandt min fars bukser, da Magasin af en eller anden grund ikke havde fået dem tilbage fra skrædderen. Jeg kunne tydeligt mærke panikken brede sig i mig, da den stakkels mandlige ekspedient gang på gang vendte slukøret tilbage og meddelte, at han altså stadig ikke kunne finde bukserne på lageret.

Det endte med at blive dråben, der fik bægeret til at flyde over! Tårerne trillede ned af mine kinder, imens jeg beklagende forsøgte at undskylde for mine bridezilla-tendenser. Selvom jeg havde tavshedspligt om programmet dengang, blev jeg nødt til at undskylde min situation med, at jeg altså snart skulle giftes med en jeg ikke kendte, OG det skulle på nationalt tv, OG min far skulle føre mig op, OG at han ikke ejede andre jakkesæt, OG at han nu sad på en lille ø i det sydfynske øhav, så der ikke var mulighed for at få tilrettet et par nye. Samtidig havde jeg stort set ikke spist noget i flere dage, så korthuset var i forvejen skrøbeligt, da jeg bestemt ikke er noget festfyrværkeri, når jeg ikke har mad i mavsen 😀 Stakkels ekspedient! Der gik heller ikke længe, før han endte med at tilkalde sin boss, som højt og helligt lovede mig, at hun ville komme hjem til mig med bukserne dagen efter – om så hun skulle bryde ind ved skrædderen! Det var rart at mærke lidt fightervilje, da jeg selv var på sammenbruddets rand!

Og tænk sig: dagen efter (på en højhellig søndag) stod Magasin-bossen udenfor min dør med bukserne i favnen samt en æske chokolade som undskyldning. Hold nu op, hvor var jeg glad og lettet!! Fantastisk service til en panisk bridezilla 😀 Tak, Magasin! Heldigvis kom min appetit tilbage igen efter brylluppet, så jeg derefter kunne kvæle chokoladen med velbehag 😉

Panisk bridezilla dagen før brylluppet. Drugs needed!

Sådan så jeg ud dagen før brylluppet, da jeg var ved at skide en grøn neger af skræk.. Drugs needed!

Drugs

Mange har svært ved at forstå, hvordan man tør gifte sig med en, man aldrig har mødt før, og her bagefter forstår jeg egentlig heller ikke, at jeg rent faktisk havde nosser nok til det! Jeg var nok også noget mere nervøs end man måske fik fornemmelsen af, for af frygt for at dejse om af nervøsitet, endte jeg faktisk med at medicinere mig selv med en beroligende pille, der lige tog toppen af nervøsiteten. Egentlig var de beregnet til at bekæmpe min eksamensangst med, men begge situationer avlede panik, hjertebanken og svedige hænder, så det er vel Medina-Madonna 😉 Måske havde en kølig fadbamse haft samme effekt, men det var ikke rigtig en option ved morgenmadsbuffetten 😉

På trods af medicinering var der dog stadig sved på panden, da jeg stod foran døren til Københavns Rådhus, og jeg vil næsten vove at påstå, at Jakob sagde ja til frøken “Svend Sved” 😀 Rexona burde sgu lave et reklamespot ud af det 😉

Den grønne neger

Lige efter vielsen var det vigtigt for produktionsselskabet at få hevet lidt ord ud af os om førstehåndsindtrykket af hinanden, men de måtte altså liiiige tage optagelsen om, da jeg svarede “Det var rart at se, at Jakob også var ved at skide en grøn neger af nervøsitet”. Det endte med en noget mere konservativ udtalelse a la “Det var rart at se, at Jakob var lige så nervøs som mig” (booooooring!). Jeg er åbenbart for bramfri til DR 😉

Det var, hvad jeg havde af fun facts til jer i denne omgang, men der er flere historier på vej til jer i part 2. Mon I går og brænder inde med nogle sjove spørgsmål om de skøre måneder, som måske kan inkluderes? 🙂

 

 

 

Dommedag d. 26 marts

Just do it (lettere sagt end gjort!)

Just do it (jaja, fandme lettere sagt end gjort!)

I dag er jeg vågnet op med en krop, som hader mig. Jeg var dosk nok til at hapse en times bodyfit efter stepfit i går, så nu har jeg ondt i hver eneste muskel (som jeg ikke anede, at jeg havde…). Jeg føler mig ærlig talt som en plejehjemsbeboer, der er på vej til at stille træskoene, når jeg må støtte mig op af væggen for at kunne sætte mig ned på toilettet (damn you squats!).

Det er dog ganske forståeligt, at jeg er øm og ynkelig i dag, for det der med styrketræning rager mig ærlig talt en høstblomst, og derfor ser man mig sjældent på hold, der inkluderer nogen form for brug af håndvægte og vægtstænger. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg kiggede på uret under sådan en omgang bodyfit, men der er heldigvis en mening med galskaben!

I mit seneste indlæg vævede jeg lidt rundt i det der med at sætte mig et mål, når det kommer til projekt jeg-vil-kunne-passe-mine-kjoler-igen. MEN det er hermed lavet om! Min kusine og jeg fik lavet en bodyanalyse ved FitnessWorld tilbage i oktober, hvor jeg blev rådet til at tabe 5,4 kg fedt *hmpf*, og desværre sidder alt “guffet” lige midt på dunken, hvor det ikke er pokkers sundt, så der er vist ingen vej udenom. Sgu da belastende med sådan en æwle-form! 😉

Jeg må indrømme, at jeg ikke har skænket bodyanalysen særlig mange tanker siden, men i går satte min kusine og jeg os for at konkurrere om, hvem der har smidt den største fedtprocent pr. 26. marts 2015. Der er en biftur på højkant, så nu skal den saftsuseme bare have fuld hammer!

Fedtprocenten pr. 16/10 2014 sagde 29 %, og jeg vil tro, at status er nogenlunde det samme nu, så det er mit udgangspunkt.

Hvad skal der ske?

Jeg følger ikke nogen bestemt kur for at sætte fut i fedtforbrændingen, for jeg ved jo egentlig godt, hvad der skal til for at skrumpe dunken. Én ting er dog, hvad man ved – en anden ting er, hvad mavsen kræver 😉 Hurtige kulhydrater og sukker er mine fjender, så de skal først og fremmest bekæmpes!

Farvel kulhydrater *piv*

Farvel kulhydrater *piv*

Her er mine grove skitse for den næste halvanden måned:

  • Farvel til hvidt brød og kage (og dermed farvel til ballonmaven)
  • Kold tyrker fra slikposerne (og dermed goddaw til hovedpine de næste par dage). Jeg holder dog fast i mine sukkerfri Nellie Dellies, og må hapse lidt snolder en gang om ugen.
  • Motion så ofte som muligt (jeps, det er lidt fluffy, men jeg bøvler lidt med mit knæ, så der bliver modereret efter, hvad de rustne stænger kan holde til). Dog SKAL jeg indføre en form for styrketræning 1-2 gange om ugen! Crap!
  • Voldsom nedskæring på hurtige kulhydrater
  • De gyldne 10.000 skridt om dagen skal så vidt muligt rammes
  • Der må kun drikkes vand (jeg ved jo, at min krop og hud elsker mig for det). Eneste smuthul er de gratis proteinshakes, som FitnessWorld “serverer” for mig i hele februar 😉

Min største udfordring ved sådan en målsætning er helt klart at skrue ned for kalorierne og op for styrketræningen. Jeg elsker at få pulsen op med løb og stepfit, så cardiotræningen bliver ikke noget problem, men styrketræning hænger mig langt ud af halsen – endda før jeg overhovedet er begyndt, haha.

Selvom styrketræningen bliver noget mug, bliver det sværeste helt klart at skulle sige farvel (men dog på gensyn) til mine tro følgesvende: Hr. kage og Fru slikpose. Det gør dælme ondt i både hjerte og dunk 🙁 Jeg går allerede lidt i panik over, at jeg har 4 plader chokolade liggende ude i køkkenskabet, som nu skal samle støv! Wauw, det kommer til at kræve viljestyrke det her…

Nåh! Nu er datoen blevet råbt ud til jer alle, så der er hermed officielt ingen smutveje ud af min kommende elendighed den næste halvanden måneds tid. Wish me luck 😉

 

 

Det strammer!

Fandme også kun fordi det er gratis!

Skeptisk inden første slurk – MEN det er jo gratis…

Jeg faldt lige over dette vers forleden, som ramte mig lige i hjertet:

“Se min kjole,
Den er alt for lille,
Alt hvad jeg ejer,
Det er småt som den,
Det er fordi jeg elsker chokolade,
Og fordi at kage er min ven.” 😀

Jeg er livsnyder med et enormt L, og det skal der fisme også være plads til! MEN! Når yndlingskjolerne strammer, bliver jeg sgu en smule depri! Sundhedsfanatiker bliver jeg aldrig, da kærligheden til kage simpelthen er for stor, men jeg har vist indset, at der skal trænes noget mere for at kompensere for mit nærmest skamfulde indtag af sukker.

Tilbage i november fik jeg lavet mig en kropsanalyse, og jeg må indrømme, at der ikke er sket meget under solen siden. De kloge siger jo desværre, at kosten betyder 70% ved et vægttab, men det er sgu da en skide irriterende pis-teori! 🙁 Jeg har intet imod at træne noget mere, men mine kager holder I altså nallerne fra! “Jeg ska’ da haaaa’, Thorkild!” Bum bum, nærmer vi os monstro en afhængighed?

Proteinoverraskelse

Dagen i går startede ellers ganske fornuftigt ud. Vækkeuret ringede, en banan blev kvalt, fitnesstøjet blev pakket og løbeskoene blev snøret. Afsti-afsted til FitnessWorld det gik i et fint tempo (taget tidspunktet i betragtning). Der er godt nok kun 1,7 km til nærmeste center, men lidt tæller vel også – især når man også skal hjem igen 😉 I FitnessWorld hapsede jeg en omgang stepfit, og derefter måtte løbeskoene på igen. På vej ud af FItnessWorld blev jeg dog tryllebundet af et skilt, hvor der stod noget med “GRATIS”, og her er det som jyde livsnødvendigt at læse videre!

FitnessWorld kører åbenbart et februar-tilbud på grund af deres 10 års fødselsdag, hvor man kan tage et gratis proteinprodukt med hjem hver dag efter træning. Jeg har altid været stor modstander af det der klammo proteinpulver, som lugter af muggen bæ, og jeg har jo alligevel ikke nogle muskler, som proteinet kan gøre godt for. MEN skidtet er jo GRATIS, så pludselig havde proteintilskuds-modstanderen hapset en chokoshake med i løbetasken hjemad! I skulle satme se mig lave hønserøv, da jeg skulle drikke af flasken for første gang. Der var mange flashbacks til mit gamle arbejde som servicemedarbejder på Aarhus Sygehus, hvor jeg hældte utrolig meget proteindrik ud i vasken. Puuuuha, det var kun lugten af penicillin-pis, der kunne overgå det på kvalme-skalaen!

Desværre må jeg dog krybe til korset nu og indrømme, at chokoladeshaken smagte af… chokolade! Så pas på derude – muskelbundt er under opbygning! Eller.. Det kræver sgu nok noget styrketræning i første runde, hvilket jeg finder enoooormt kedsommeligt, så risikoen er vist minimal…

Flabet angreb fra FitnessWorld

Uha, min dag i går fremstår jo egentlig meget hellig, men heldigvis kan jeg berolige jer med, at jeg fik konsumeret hele tre fastelavnsboller senere på eftermiddagen, så der er ingen grund til panik! Jeg er skam stadig gode gamle Katrine 🙂

Faktisk tikkede der sjovt nok en mail ind fra Fitness World med emnet “Hvor er du nu”, da jeg sad med en ordentlig Børge af en fastelavnsbolle i kæften, og min første tanke var selvfølgelig “Hvad rager det dog jer?! Jeg har jo lige besøgt jer!”. Her sad man lige og havde det så rart, og havde god samvittighed over dagens træning, og så begynder de pludselig på det overvågningsfis midt i eftermiddagshyggen! Jeg blev dog beroliget, da jeg fandt ud af, at mailen blot indeholdt et spørgeskema omkring træningsmængde, mål osv. Det var dog lidt sigende, at jeg på spørgsmålet “Har du sat en fast deadline for hvad du vil opnå hvornår?” måtte svare “Nej”, for nu går det også op for mig, at jeg har vævet rundt i dagens indlæg uden at servere nogen konkret målsætning for jer.

Jeg kan vist efterhånden ikke længere give projekt gift-ved-første-blik skylden for min inaktivitet, så måske skal der snart ske noget action? Jeg skal bare lige tygge (uhhhhmmm) på, hvad der er realistisk. Stay tuned!