Tag Arkiv: Kærlighed

Lad roen sænke sig

image

Den bunke sushi kan vi vist godt være stolte af!

Advarsel: Jeg er på kanten til at blive en smule kærestekedelig, men jeg nyder det i fulde drag 😉 (Psssst… En dummeflad fra jer er velkommen, hvis jeg når kvalmegrænsen en dag!).

Nåh, men efter mange måneders heftig aktivitet, er jeg nu endelig begyndt at kunne trække vejret igen, så hele weekenden er faktisk gået med kærestehygge, afslapning og lækker mad. Det er da ikke så mærkeligt, at man snakker om de dersens farlige kærestekilo!

I søndags rullede hr. kæreste og jeg endda sushi til den store guldmedalje, og vi var ærlig talt ret stolte af resultatet, taget i betragtning af, at vi er ret nye i faget 😉 Bevares – risene kunne da godt have kogt et par minutter ekstra, men alt i alt var det en stor succes, som helt sikkert skal gentages, næste gang vi er proppet med overskud. Pt. er dunken dog ret mættet ved tanken om mere sushi, så der går nok lige et par måneder, før vi skal have gang i rullemullerne igen 😉

Gift Ved Første Blik III

I aften skal vi så et smut til Silkeborg ved min mutti, hvor min søster, niece og nevøer også er på visit. Forhåbentlig får jeg overbevist flokken om, at der skal tændes for DR1 kl. 20 i aften, hvor første afsnit af Gift Ved Første Blik III ryger af stablen, for jeg er da ved at revne af nysgerrighed!

Egentlig var jeg også inviteret med som gæst i Aftenshowet i aften, men jeg valgte at lytte til mit hjerte, som sagde at jeg havde mere brug for familiehygge, så det var næsten en lettelse at sige pænt nej tak 🙂 Nu skal der ro i knolden på fru Nielsen! Der er faktisk kun nogle få journalister, som har kontaktet mig i forbindelse med den nye sæson, så det er en ganske overskuelig mængde i forhold til sidste år, og jeg nyder at være lidt ude i “kulden” igen 🙂

Det er lidt vildt at tænke på, hvad der venter de nye deltagere efter premieren, og jeg håber, at de føler sig godt rustet til “stormvejret” 🙂 Jeg ønsker dem i hvert fald alt det bedste, og så glæder jeg mig dæl-dytme til at heppe på kærligheden de næste mange uger! Tirsdag er nu officielt min yndlingsdag! Hvad siger I? 😉

Nyheder fra webshoppen

Fine nye sager på webshoppen :)

Fine nye sager på webshoppen 🙂

Nu varer det jo ikke længe, før jeg kan præsentere jer for det nye design på min webshop, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg kan dog afsløre, at der allerede nu er ved at ryge en masse lækre nye sager ind på lageret, hvilket bl.a. inkluderer:

– Og jeg tør godt love jer, at der er mange flere godter på vej! 🙂

Hav en fantastisk tirsdag!

 

Foredragssucces

Første foredrag overstået med bravour på Åby Bibliotek :)

Første foredrag på Åby Bibliotek er veloverstået 🙂

Hold nu kæft, hvor er jeg lettet, flyvende og i et forrygende humør! I torsdags holdt jeg mit første foredrag nogensinde, og det gik heldigvis over al forventning 🙂 Tænk sig, at folkeskolens stille pige pludselig stillede sig (næsten) frivilligt op foran 100 mennesker! Nøj, et lækkert selvtillidsboost 🙂

Mange ugers bekymringer, dårlig samvittighed og sindssyg travlhed har derfor lagt sig, og jeg nyder det allerede i fulde drag! Hr. kæreste er vist også ganske godt tilfreds med at få den smilende og ubekymrede Katrine tilbage, så humøret er højt her i Hyggehytten 🙂

Jeg var egentlig overraskende rolig på dagen, men nerverne ramte for alvor en halv times tid før “kampstart”, hvor jeg også kæmpede en del med nervøsitetsblæren, som krævede et par ture på potten, inden publikum væltede ind. Jeg fik da også lige hapset et halvt glas dulmende hvidvin inden det gik løs med mine fortællinger om mit (tidligere) miserable kærlighedsliv og de ret skøre oplevelser med Gift Ved Første Blik. Det hjalp også virkelig meget på nerverne, at publikum var så søde, grinende, lyttende, nysgerrige hele aftenen igennem! Der var heldigvis også en god tålmodighed at hente, når jeg engang imellem gik i stå midt i en sætning, og da teknikken drillede et kort sekund 🙂

Næsten halvdelen af publikum var godt nok velkendte ansigter i form af venner, familie, holdkammerater og kolleger, men ikke desto mindre var det fantastisk at have så stor opbakning til endnu et ret grænseoverskridende projekt 🙂

Tak til alle jer, som gjorde aftenen til en god oplevelse for en nervøs pige, og tak for de mange gode spørgsmål, som jeg overvejer, om jeg skal have flettet ind til næste foredrag på Risskov Bibliotek. Jeg tager i øvrigt gerne imod både ris og ros, så jeg kan få finpudset detaljerne til i næste måned 🙂

Velkommen tilbage på arbejde, hr. lever! ;)

Velkommen tilbage på arbejde, hr. lever! 😉

Efter foredraget havde jeg inviteret min nærmeste familie hjem til boller og kage, samt et par længe ventede glas rødvin. Min alkoholfri måned er netop overstået med bravour, så hvad kunne være en bedre anledning end et veloverstået foredrag til at sætte leveren lidt i omdrejninger igen? Hr. kæreste (som i øvrigt også hedder Jeppe i daglig tale) har været en kæmpe støtte for mig i de sidste mange uger, så han havde da selvfølgelig også lige sørget for et veldækket bord, da familien kom væltende. Jeg er dælme en heldig og lykkelig kartoffel! 🙂

Min nyvundne frihed har vi derfor fejret med en hel weekend som “kærestekedelige”, hvilket har inkluderet et smut på Flammen til ædegilde, en tur forbi Tir Na Nóq til fadøl og whisky-cola (mon leveren snart går i chok?), og i går klarede han endda den vigtige IKEA-test med bravour 😉

Life’s good!

Når en bliver til to

En glad lille opdatering fra Hyggehytten + påhæng :)

En glad lille opdatering fra Hyggehytten + påhæng 🙂

Som I nok har kunnet fornemme på mine seneste indlæg, har jeg rygende travlt for tiden, og det er der efterhånden ret mange grunde til.

Foredragene napper selvfølgelig rigtig meget af mit overskud, men i de sidste par måneder, har jeg også skullet klemme en ekstra person ind i mit liv. Og nej, bare rolig: der er intet der vokser i dunken på mig (bortset fra, når det elskede hvide brød svulmer op i mavesækken på mig) 😉 I stedet kan jeg afsløre, at der er dukket en sød sønderjyde op, som jeg nu officielt kan kalde “min kæreste” 🙂

Det er ret upraktisk, at kærligheden dukker op i en periode, hvor jeg slet ikke har skyggen af overskud, men han viser sig heldigvis at være et meget tålmodigt og hjælpsomt menneske, som tackler en stresset og forvirret pige ret flot. Jeg undres i hvert fald ofte over, at han overhovedet kan holde frøken umuligbarn ud 😉

Kort sagt: både hjerte, mavefornemmelse og hoved er glade for tiden, hvilket bekræfter mig i, at jeg er en yderst heldig kartoffel, som måske endelig kan få lidt ro på mit liv 🙂 – Når jeg liiiiiige har overlevet foredragene først selvfølgelig!

Men hvordan støver man så kærligheden op, når man ikke har eksperter til at hjælpe en på vej? Tjo, i sommerferien tog jeg som bekendt en ret spontan beslutning om at flygte fra det danske bæ-vejr og tage på campingferie i Ungarn med min søsters familie, hvor vi helt tilfældigt fik nogle søde danske naboer. Og ja, så giver resten af historien jo nok lidt sig selv: to camping-“børn” mødtes og sød musik opstod 😉 Næste skridt bliver vel en matchende campinghabit? 😉

Jeg må jo nok indrømme, at det der sædvanlige fis med, at “Han dukker op, når du mindst venter det”, måske alligevel har lidt hold i sig, for jeg havde dælme ikke regnet med at støve kærligheden op i Ungarn. Men dejlige overraskelser er jo ik’ så ring’ endda, så jeg nyder det i fulde drag 🙂

– og ja, det er også ham jeg har æren af at kunne slæbe med til Berlin i efterårsferien (yay!), så gode Berlin-tips modtages stadig med kyshånd!

Nu vil jeg trække staklen med på jomfrubesøg ved svigermutti, så hun kan få stillet sin nysgerrighed, meeeeen jeg er nu sikker på, at de begge nok skal opføre sig pænt 😉

God søndag (og mojn!) derude fra en glad pige!