Tag Arkiv: Kærlighed

Thailand here we come!

Hvor skal vi hen, do'?☺️

Hvor skal vi hen, do’?☺️

Upsi-dupsi, så kom Jeppe og jeg sgu da lige til at booke en tre ugers rejse til Thailand til oktober. Okay okay, vi har længe drømt os langt væk til paradiset, men nu blev det pludselig alvor. Flybilletterne København-Bangkok t/r kom i hus i går aftes med afrejse d. 1/10 og hjemrejse d. 23/10, så nu skal vi “blot” have fyldt resten af dagene ud med fantastiske oplevelser☺️❤️

Vi har mange ting i overvejelserne i forhold til indholdet af vores tur. Vi vil gerne opleve hektiske Bangkok, vi vil gerne nyde tosomheden på en (eller flere) paradisøer, vi vil gerne forbi Chiang Mai, vi vil gerne bo i treehouses, vi vil gerne se den smukke Khao Sok nationalpark, ae elefanter osv. Vi vil faktisk gerne titusinde ting, men har kun tre uger til at nå det hele i, så vi bliver jo nok desværre nødt til at snævre mulighederne ind.

Jeg synes, at det er en jungle at finde ud, hvilke øer vi skal prioritere at nyde tosomheden på. Tilbage i 2009 var jeg 14 dage på Phuket og Koh Phi Phi i forbindelse med mit praktikophold i Malaysia, og det var da uden tvivl en kæmpe oplevelse, men jeg vil nu alligevel gerne opleve nogle mindre turistede steder, hvor man kan slænge sit legeme i fred og ro. Phuket er jo egentlig bare én kæmpe fest (hvilket dæl-dytme også blev udnyttet til fulde dengang!)😉

Billede fra min første tur til Thailand😍

Billede fra min første tur til Thailand😍

Oktober er lig med regntid i Thailand, men vi er optimistiske og satser på, at solen får bekæmpet skyerne størstedelen af tiden. Normalt varer en skylle jo kun få timer, og der er altså også noget charme over de kæmpe regnskyl, som vi oplevede dagligt, da jeg boede i Malaysia. Wauuuw, så kan tordenvejr i DK rende og hoppe!😳👌🏻

Nu skal vi blot have udvalgt vores must-sees, lægge en “ruteplan” og udvælge paradisøer. Men det kan fandme også være svært nok! Indtil videre har vi især fået anbefalet disse øer:

  • Koh Lanta
  • Koh Lipe
  • Koh Mook
  • Koh Kood/Kut (hihihihi)

Sidder der mon nogen med insiderviden derude? Især i forhold til, hvor vejret mon kunne være mest fantastisk midt i regntiden?😊

Ellers nogle gode tips til lækre/anderledes overnatningsmuligheder/oplevelser/you name it?😊

 

Hold da kæft, hvor vi glæder os!

#JeppeogKatrinepåtur❤️

Newline event, storby og savn

imageSidder netop nu med rumpen godt plantet i toget fra København mod Aarhus (efter et skønt veninde-pitstop i Odense). Transporttid er den optimale gødning til en støvet blog, so here you go☺️

I tænker jo nok: hvorfor døvlan har ærkejyden brugt weekenden i storbyen, når nu hun har det så trygt og godt i den jyske muld? Jooooow, jeg var blevet inviteret til et hyggeligt løbeevent med Newline, hvor jeg mødte en masse søde mennesker og fik luntet lidt rundt i storbyen, så der var en mening med “galskaben”😉 Vi fik også præsenteret den fine nye forårskollektion, som landede i min webshop for nogle uger siden😊 SÅ smukke farver!😍

Jeg er stadig i fuld gang med at træne op til halvmarathon i Aarhus d. 19/6, og i den forbindelse står den lige nu på en challenge i samarbejde med Newline, hvor mit mål er at løbe 80 km i alt i april måned. Efter gårsdagens 4 km luntetur med Newline, er jeg nu oppe på 42 km, så det virker efterhånden overskueligt😊

Da vi var færdige med lunteturen, mødtes jeg med en gammel gymnasieveninde, som (desværre) er flyttet til København. Vi er flittige biografgængere, når vi en sjælden gang i mellem ses, så vi nød en “vild” lørdag aften med filmen “Room”, popcorn og tonsvis af skumbananer (knaldtilbud i Føtex FTW!)😛 Hold kæft, hvor er vi egentlig blevet gamle😂

Et bette godt råd: Hvis I endnu ikke har set “Room”, bør I altså skynde jer mod lærredet! Scheisse, for en gribende historie og imponerende skuespil!👌🏻 Mutter her sad flere gange og vandede høns😭

Nåh, nu varer det ikke længe før toget endelig ruller ind på Aarhus-perronen, hvor en savnet Jeppe står klar med kæmpe kram og snavere❤️ Jeg kan ikke huske, hvornår Jeppe og jeg sidst har sovet hver for sig, så det har sgu været hårdt at være væk fra hinanden, men savn er nok sundt engang imellem, selvom det er hårdt😊 Nu vil jeg dog gerne hjem til Hyggehytten og min klippe!❤️

Savn er sundt – med måde!😉

Påskeferie!

image

Glad pige klar til påskeferie!

Yes yes yes! Endelig blev det min tur til at påske-juble! Efter nogle lange dage på jobbet, hvor jeg har følt mig som Palle alene i verden (eller i hvert fald bare på VUC Aarhus), kan jeg nu endelig springe ud i solskin og påskefrihed. Tre dejlige, velfortjente feriedage er længe ventet☺

Vi flyttede ind i den nye hyggehytte i lørdags, og det begynder allerede at ligne et hjem (og de trætte flytteben er ved at komme sig igen😁). Okay okay, der står stadig lidt flyttekasser hist og her, og opvaskemaskinen mangler stadig at blive monteret, men vi nærmer os bestemt at have et beboeligt hjem. Jeppe er heldigvis dejligt handy og effektiv, så det er vist bare et spørgsmål om tid, før det hele spiller👌🏻

Vi har heldigvis samme smag i møbler og diverse nips-sager, så det har været piece of cake at indrette vores nye hjem. Dog har jeg nok lidt flere planter på hjernen end Jeppe, men han har da accepteret det, når jeg er gået på rov i IKEA’s planteafdeling, hihi.. Jeg glæder mig til at vise den nye Hyggehytte frem for jer, når det værste flytterod er af vejen😊

I søndags fejrede Jeppe og jeg i øvrigt, at vi har været kærester i et halvt år, og i den forbindelse fik jeg det fineste dørskilt af ham i gave. Så nu er det indgraveret i “guld”, at hr. og fru Danmark bor i den nye hyggehytte sammen. Det er fantastisk! Vi fejrede dagen med brunch, IKEA-tur og et ordentligt læs running sushi på Oishii sushi i Nørregade. Det kan virkelig anbefales! Min eneste “kritik” er, at der var for få maki-stykker med mango i, haha😄 Besværligmås! Alt i alt havde vi den dejligste dag, på trods af manglende mango, haha😉

Påskeæg til jer

"Påskeæg" fra mig til jer :)

“Påskeæg” fra mig til jer 🙂

Påsken og den nylige indflytning skal selvfølgelig fejres, så jeg vil gerne forkæle jer med lidt “påskeæg” i webshoppen lige nu😊 Ved at købe udvalgte produkter fra House Doctor og Bloomingville, får I derfor et ekstra produkt med gratis. Hvem ved – måske er I også på jagt efter lækre sager til boligen? Her er mine påskeæg til jer:

Derudover er de lækre brand Purelime netop kommet online, og der er derfor -50% på de farvestrålende Purelime Move sko, samt deres sports-bh med kompression, som blev testvinder i iForms sports bh test i 2013. Den skulle være særligt god til en stor barm – eller sagt på godt dansk: et ordentligt yver😜

Påskeæg og 50% på Purelime gælder så længe lager haves, så tøv ikke for længe😊

Kan I nu have en rigtig god påske! Jeg vil nyde den med udpakning, oprydning, en enkelt påskefrokost, et par løbeture (forhåbentlig i solskin) og en masse hygge med ham den dejlige❤