Tag Arkiv: Jul

Langdistance-veninder

Tine og Katrine - dengang kinderne var lidt større, men kun lidt ;)

Tanner og Kannar er gla’je og klar til sneboldkamp 😉

Jeg er netop kommet hjem fra første runde julegaveindkøb med bedsteveninden, Tine. Efter sådan en traveomgang er jeg i følgende tilstand: kold i røven (altså bogstaveligt talt) og enormt oppustet af mange lækre kulhydrater (jeg nævner i flæng: rundstykker, varm kakao MÆ FLØ’JE!, burgermenu på Sunset og det sædvanlige hit: svampede gulerudsbrud fra Salling). MEN skide være med en ballonmave, når bare man har været i verdens bedste selskab! <3

Det var røvdårligt vejr, men heldigvis kunne vi zig-zagge os fra butik til butik og kaste uhæmmet om os med penge, som jeg ikke er helt sikker på, om jeg overhovedet har. Puha, december er en dyr måned, når man har en stor familie! – Især, når man også gerne vil ud at rejse med ham der Lillefar til jul 😉 Nåh, nu mangler jeg vist kun omkring 7-8 gaver, så det går da fremad, og så må vi se, om der er en slat penge til en afbudsrejse med ham hr. kæreste 🙂

Jeg er altid fan af Tine-selskab, så det er bare med at udnytte de sidste uger sammen, inden jeg rykker mod KBH. Tine er klart en af de største grunde til, at det har været så svært at tage beslutningen om at sige farvel til Aarhus. Vi plejer at have faste onsdagsdates med indtag af svimlende mange kalorier hver uge, men det må vi sige “Goodbye Ruth” til nu, og avs, hvor gør det ondt!
Jeg er ked af at sige det, Jakob, men du har dælme noget stort at leve op til! Jeg forventer, at snolderskålen står klar til mig hver onsdag, så jeg kan trøstespise! Maven skulle jo nødig skrumpe ind til “Jeg kan fandme se mine ben igen-størrelse” 😉

T&K i en lidt ældre model :) Dog stadig godt pakket ind!

T&K i en lidt ældre model 🙂 Dog stadig godt pakket ind!

Tine og jeg har kendt hinanden altid – ja, faktisk fra før vi blev født, for vores mødre gik til fødselsforberedelse sammen, og siden har vi været uadskillelige! Vi har lavet alt sammen: klaverundervisning (hvor ingen af os nogensinde gad øve, så vi lærte aldrig en skid. Klaver-Birthe må have været en meget tålmodig kvinde!), et smut på Mellerup efterskole, de første alkoholoplevelser (hvor vi tømte min fars barskab og blandede alt muligt låååårt sammen, som smagte af… Ja, låååårt!), og ikke mindst utallige ølejre på Lyø og Fur med lige så utallige gåture til kiolleren efter snolder.

Jeg kunne blive ved i en evighed med at remse fælles minder op, men hovedsagen er, at minderne er mange og skønne! Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange kalorier, der er røget ned i forbindelse med vores hyggeaftener. Wauw, hvor ville vi være tynde, hvis ikke vi havde haft hinanden som kaloriebuddies!

Noget der gør afskeden med Tine endnu sværere er, at hun og kæresten for halvandet år siden fik verdens skønneste tvillinger (i daglig tale kaldet “bøfferne”). Det bliver hårdt ikke rigtig at kunne følge med i deres udvikling, for det går dæl-dytme stærkt! Av, mit hjerte, hvor kommer jeg til at savne min muffi og fuffi 🙁 Stop lige med at gro, for pokker!

Jeg er dog ikke i tvivl om, at der skal mere end afstand til at drille det stærke bånd der er mellem “Tannar og Kannar”, så vi skal nok finde en løsning på KBH-Aarhus udfordringen! MEN jeg tager selvfølgelig gerne imod gode råd om, hvordan man plejer et langdistance-veninde-forhold, for vi skulle jo nødig ende med at blive ulykkelige skinny depri bitches i hver sin ende af landet 😉

1000 tak

Nix, alvorlig bliver jeg vist aldrig! Fjollefis ;)

Fjollefis til julefrokost 🙂

Jeg ligger her på sofaen med alko-ånde, pels på tænderne og dunkende hovedpine, men skidt da være med det, for i dag kan jeg juble over, at Hyggehytten har netop rundet de 1000 følgere på Facebook! Tak for jeres opbakning til mit projekt “jeg vil skrive noget mere” 🙂 Det er SÅ dejligt, at I vil læse med!

 

Den dunkende hovedpine trykker, fordi jeg i går gav den gas til julefrokosten på mit arbejde. Jeg var som altid en del af julefrokostudvalget, så vi havde haft travlt hele dagen med oppyntning til 125 festlige kollegaer, og fødderne var faktisk allerede trætte inden festen begyndte, MEN vi havde en fantastisk hyggelig aften, og jeg holdt den da kørende til kl. 4, hvor jeg dog sluttede af med at sidde og sove i en stol, haha.. Egentlig fatter jeg ikke, at jeg er i live i dag, for jeg cyklede hjem med en mega brandert, hvor jeg var nødt til at lukke det ene øje for at kunne se lige, haha.. Det var en spændende tur ned af Vestre Ringgade!

Da jeg vågnede kl. 12, var der strålende solskin udenfor, men det eneste jeg orkede var at smide mig på sofaen og bestille en ordentlig røvfuld sushi til morgenmad. Trist, men også ret lækkert! Nu er problemet blot, at jeg igen er blevet sulten, og stadig ikke har noget i køleskabet, men ville det ikke være lidt sørgeligt at skulle hive dankortet frem på JustEat for anden gang på én dag?

Jeg fik selvfølgelig også taget lidt toilet-selfies til Jakob, som var til julefrokost i KBHÅÅÅ. Weekenderne er lidt lange, når vi ikke kan ses, men det trøster lidt at vide, at vi snart kan fjolle sammen hver evig eneste dag 🙂 Kjøwenhavner-countdown: 13 dage tilbaws!

Når kroppen siger stop

Nu' det jul i Hyggehytten (næsten)..

Nu’ det jul i Hyggehytten (næsten)..

I går vågnede jeg op til en krop, som var slidt ned til sokkeholderne.

Hovedet var tungt som cement, og jeg var svimmel som bare pokker – Øv! Det føltes som en influenza på vej, men inderst inde vidste jeg jo nok godt, at det kunne være psyken der endelig sagde fra. Den råbte vel noget i retningen af: “SÅ SKRU DOG FOR HELVEDE NED FOR TEMPOET, KVINDE!”

Jeg har altid været et roligt og afslappet gemyt, som liiiige tænker tingene igennem en ekstra gang, inden der sker nogen form for aktion, men de sidste tre måneder har været anderledes hektiske, omvæltende og lærerige. Jeg kan endnu ikke afsløre, hvorfor mit liv har taget denne drejning, men jeg forstår til fulde, hvorfor min krop nu siger fra.

Det var derfor guld værd at få besøg af bedsteveninden Tine, som jeg hygger med hver onsdag aften. Velkomstkrammet var tiltrængt, og det var dejligt at få grinet lidt, da hun med det samme konstaterede, at der lugtede lidt af “g’is” i min lejlighed (læs: svedig gris som ikke havde luftet ud = mig). Et bad havde godt nok heller ikke lige fået førsteprioritet, da min eneste overskuelige bevægelse var den der foregik fra seng til sofa 😉
I anledningen af dagens møgvejr fik vi bikset en ordentlig gryde risengrød sammen. Julen nærmer sig jo også med hastige skridt! Det er egentlig utroligt så mange gange, man kan hælde kanelsukker på sådan en omgang grød! Nammenam 😛

Grøden blev indtaget foran en masse intetsigende tv, men Den Store Bagedyst satte dog mundvandet i gang. Heldigvis havde Tine taget gulerodsbrud og chokoboller fra Salling med til dessert, så vi gik bestemt ikke ned på kulhydrater! Generelt fik vi bare lavet en masse “ingenting” i hinandens dejlige selskab, og det er det bedste ved vores skønne onsdage, som altid kan redde et dårligt humør. Jeg er også ret sikker på, at grøden havde helbredende effekt på kroppen!

“Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen”