Tag Arkiv: Jobsøgning

Jobbet er i hus!

IMG_4770

Jubel efter et dejligt opkald på løbeturen 🙂

Jeg har fået et arbejde! Jeps, den er god nok! Farvel dagpengeland og goddag til min første fastansættelse 🙂

Jeg kan lige så godt indrømme det: der er blevet gamblet lidt for at tilfredsstille mavefornemmelsen! Som jeg beskrev i mit indlæg “Fornuft vs. mavefornemmelse” tilbage i januar, betyder det meget for mig, at mavsen får lov til at bestemme over min knold, så den tilgang har jeg stædigt holdt fast i. Mange ville nok have panikket over at være arbejdsløs, men jeg har faktisk taget det meget roligt (måske næsten for roligt?), for jeg var sikker på, at det helt rigtige job nok skulle dukke op før eller siden. Og det gjorde det så i går! 🙂

Jeg var til jobsamtale i tirsdags, og kunne med det samme mærke, at jeg følte mig godt tilpas i deres selskab. Snakken gik super, og vi fik grint en masse, så jeg nåede ikke rigtig at blive nervøs. Da jeg blev spurgt til, hvordan mine tidligere kollegaer ville beskrive mig, var min første tanke, at de nok ville sige: “Hun er meget glad for mad”, men jeg fik da heldigvis tilføjet lidt andre mere relevante ord først 😉 Alt i alt gik jeg derfra med en rigtig god fornemmelse i mavsen både på grund af arbejdsopgaverne, men ikke mindst de kommende kollegaer.

Faktisk var jeg også kaldt til en anden jobsamtale dagen efter, som også gik rigtig fint. Jeg fik dog hurtigt en fornemmelse af, at jeg nok ville komme til at kede mig lidt med arbejdsopgaverne i forhold til det andet job. Jeg har brug for at have en ret udadvendt funktion, hvor jeg møder nye spændende mennesker hver dag, og det kunne de – i modsætning til det andet job – desværre ikke tilbyde.

Min kommende arbejdsgiver havde dog ikke givet lyd fra sig onsdag aften, så jeg panikkede lidt over, hvad jeg gjorde, hvis jeg nu fik tilbudt “plan b-jobbet” først, for kunne jeg virkelig tillade mig at sige nej tak til endnu et jobtilbud? Jeg var jo slet ikke sikker på at få det andet job, men jeg var bare stadig ikke klar til at nøjes med et “plan b-job” (jep, jeg er en forkælet tøs!). Faktisk sad jeg og frygtede, at “plan b” ville ringe mig op med positivt feedback, og det er jo helt tosset, haha.. Og ja, pludselig ringede de mig sgu op med et jobtilbud! Jeg besluttede mig dog hurtigt for, at isen i maven endnu engang måtte vinde, så jeg spillede højt spil og takkede pænt nej tak. Min far er vist stadig i chok over den dumdristighed 😉

Torsdag morgen blev jeg så endelig(!) ringet op af “den rigtige” arbejdsgiver:

De stod og skulle vælge mellem mig og 1-2 andre kandidater! Derfor blev jeg fanget lidt på det forkerte ben, da jeg pludselig skulle tale for min sag, imens jeg stadig prøvede at gnide søvnen ud af øjnene. Bagefter havde jeg en rigtig dårlig mavefornemmelse, og kom selvfølgelig i tanke om alle de kloge ting, jeg burde have sagt. Øv! Men det var jo ligesom for sent nu… Jakob forsøgte at muntre mig lidt op, men han måtte finde sig i at være i selskab med frøken mugfjæs resten af dagen. Jeg var sikker på, at slaget var tabt 🙁 Låååård!

Da jeg stadig ikke havde hørt fra jobbet i løbet af eftermiddagen, hoppede jeg i løbetøjet og hapsede en 6 km’er i skoven sammen med Jakob. Der var ingen grund til at vandre rastløs rundt og kigge trist på telefonen hele tiden, så det var bare med at komme af sted! Da vi ramte de fire kilometer vibrerede min telefon ENDELIG, og der var heldigvis fantastisk dejlige nyheder i den anden ende 🙂 Jeg udbrød vist også: “Jeg håber sgu, at det er sidste gang, I holder mig på pinebænken så længe!” 😀 Det havde dælme været en lang dag, men de lovede heldigvis at opføre sig pænt fremover 😉

Jeg ved godt, at I nu er pisse nysgerrige, og tænker “Hvor pokker er hun så blevet ansat?”, men der er jeg faktisk stadig lidt hemmelighedsfuld 😉 Jeg kan dog afsløre så meget, at jeg skal bruge mit hjælper-gen som kontormus på en uddannelsesinstitution, hvor jeg får meget med de studerende at gøre, og det er er den perfekte kombination for mig 🙂

Alle ingredienser er der til, at det meget vel kunne være mit drømmejob, så nu er jeg spændt på at komme igang! Faktisk har jeg kun en uge tilbage som arbejdsløs, så nu skal der satme soves og hygges, inden jeg snart skal til at lege voksen igen 😀

Ned i gear

FullSizeRender(4)

Smuk aftensol på en bette gåtur..

Jeg troede aldrig, at det ville ske, men jeg er begyndt at gå! Altså det har jeg selvfølgelig kunnet i mange år (kan dog diskuteres, når der tilsættes alkohol), men jeg er begyndt at gå ture helt frivilligt! For mig er løbeture en forfriskende aktivitet, som giver god samvittighed og energi, men der er altså ikke overskud til de dybere tanker, da jeg er mere koncentreret om at trække vejret end om at fundere over livet, så derfor er gåturene et godt supplement til løb 🙂

Egentlig har jeg altid syntes, at gåture var skide kedelige og intetsigende, men jeg er pludselig begyndt at sætte pris på den smukke natur og roen til de dybere tanker. For helvede, hvor er jeg altså blevet en gammel kone! Hvad bliver det næste? Bankospil i boligforeningen?

Nåh, men jeg er altså for alvor på vej ned i gear efter år 2014’s vilde udskejelser, og i den forbindelse har jeg haft brug for lidt ro til at samle tankerne, hvilket nu pludselig er endt ud i en kærlighed til gåture. Det sidste halve år har kun handlet om “nu og her”, da det har været det eneste jeg kunne rumme, men nu har jeg faktisk fået lidt ro i mit liv til også at tænke fremad. Endelig er der tid til lidt eftertænksomhed oppe i Katrines gale knold, i stedet for at køre i det konstante 5. gear, som til sidst var tæt på at brænde mig ud.

Jeg ved godt, at det sikkert ikke er skide politisk korrekt at indrømme, men mit sind har virkelig sat pris på at have en måneds tid som ledig til at fundere lidt over, hvad der nu skal ske i mit arbejdsliv. For hvad gør mig egentlig lykkelig? Jeg vil ikke længere blot hoppe på et rullende tog, som tilfældigvis har en ledig plads til min booty. Nej, nu vil jeg sgu selv til at vælge, hvilket tog der skal bestilles pladsbillet til, fordi rejsen og destinationen tiltaler MIG!

Indtil videre er jeg kommet frem til, at jeg virkelig sætter pris på at hjælpe andre. Mon ikke at det er min kære papi’s hjælpsomme gener og min muttis omsorgsfulde gener, der skinner igennem her? Den sociale arv – på den gode måde 😉 Jeg mener dog ikke nødvendigvis, at jeg skal redde liv og være den nye frøken Superwoman eller Mother Teresa. Nej, jeg kan skam godt nøjes med at hjælpe med mindre dagligdags ting, som med et smil kan gøre dagen bedre eller lettere for andre. Jeg er ikke tosset med blod and all that jazz, så jeg skal nok være hjælpsom på en mere lavpraktisk “kontornusser-måde” 😉

Jeg har dog ikke udpenslet mine tanker mere præcist end det, da jeg tror, at man skal passe på med at gøre sine ønsker for fremtiden alt for konkrete. Enten risikerer man at blive skuffet, eller også overser man måske nogle muligheder, som ikke ved første øjekast var det man egentlig ledte efter?

Fornuft vs. mavefornemmelse

FullSizeRender(2)Jeg er i fuld gang med projekt “find-et-arbejde-i-Kjøwenhavn”, og som de fleste vist har spottet, har jeg været til nogle jobsamtaler indenfor de sidste par uger. Ved den første samtale var jeg selv blevet kontaktet af HR-chefen for et firma, fordi hun sjovt nok havde set i et blad omkring “Gift ved første blik”, at jeg søgte arbejde i København 🙂 Jeg havde ellers været spændt på, om det ville spænde ben for mig, at have deltaget i et tv-program, men det virker det altså ikke umiddelbart til (phew!). HR-damen mente bestemt, at jeg måtte være et modigt menneske, når jeg havde meldt mig til sådan et program. Det er jeg også – på visse områder..

Samtalen gik fint, men jeg er stadig ret grøn i det der med at gå til “en rigtig” jobsamtale, så jeg blev taget lidt på det forkerte ben, da der pludselig skulle snakkes løn (selvom det selvfølgelig er en væsentlig detalje, så der er råd til at købe sovs!). Man må sige, at jyden blev ret benovet, da hun hørte om det kjøwenhavnske lønniveau, men det tror da fanden, når I har så dyre boliger herovre (mangler en smiley med store øjne!). Samtidig sluttede de af med at fortælle, at de havde tvungen frokostordning, og der duftede helt fantastisk af dunser, da jeg kom ud fra mødelokalet! Se DET er et salgsargument, der vil noget! Så er lønnen sgu da lige meget! 😉

Dog må jeg indrømme, at opgaverne og organisationsopbygningen ikke tiltalte mig særlig meget, så da jeg blev tilbudt jobbet dagen efter, måtte jeg igennem MANGE kampe mellem fornuft og mavefornemmelse. Fornuften argumenterede for, om jeg overhovedet kunne tillade mig at sige nej til et arbejde, men jeg vil dæl-dytme have et job, som jeg glæder mig til at møde ind til hver morgen! Derfor endte det til sidst med, at fornuften måtte bøje sig for den stærke mavefornemmelse. Jeg har trods alt også kun været ledig et par uger, og kan mærke, at jeg har brug for at finde jordforbindelsen igen efter de sidste mange mærkelige måneder. Jeg skal have tid til at mærke efter, hvad jeg egentlig brænder for, hvad der gør mig glad, og dermed hvad mit drømmejob er.

Og ved I hvad? Jeg fik simpelthen sådan en fantastisk ro i hovedet efter beslutningen, hvilket bekræftede mig i, at den rette beslutning var taget 🙂 Yay!

Det må konstateres, at min mave har mange talenter:

  • Den kan knurre vredt af mig (og nogle gange også af andre) når den er sulten
  • Den kan indtage imponerende mange kalorier uden brok
  • Den har ingen bund, når det kommer til alkohol
  • Den hjælper mig med at tage de rette beslutninger, når fornuften ikke argumenterer godt nok imod

Tak, mavse! Du er ret stærk på trods af de manglende mavemuller 😉