Tag Arkiv: Hygge

Madgrisens identitetskrise

Jep, det er mig i den lyserøde sag med en bolle i hånden (selvfølgelig).. Ingen sultekrise der! ;)

Jep, det er mig i den lyserøde sag med en bolle i hånden (selvfølgelig).. Ingen sultekrise der! 😉

Der er identitetskrise i Hyggehytten!

Jeg har det meget mærkeligt med at se, hvilken drejning billederne på min Instagram-profil har taget. Fastelavnsboller, slik-orgier, risengrød med dobbelt op på kanelsukker, flæskesteg, bajere og drinks er pt. skiftet ud med avokado-madder, kål, proteinshakes og løbeoutfit, og jeg er ærlig talt meget splittet omkring det. Der er ingen tvivl om, at mit liv hælder mod en mere sund retning nu, men hvem er jeg egentlig, når jeg ikke længere kaster mad i kæften, til jeg bliver lagt ned af kvalme og koldsved?

Det lyder helt tosset, men mad i store mængder har faktisk altid været en stor del af min personlighed: Når jeg hygger skal der ædes, når jeg er social skal der ædes, når jeg er glad skal der ædes, når jeg er trist skal der ædes.. Og nej, der skal ikke bare nippes, for jeg er en madgris uden stopklods! Til familiefødselsdage er det no problemos for mig at kvæle 6-7 hjemmebagte boller mæ’ pålæg, og min kære mormor har da også ofte udbrudt “At du ikke skammer dig!”, men nogle skal jo udligne, at hun kun spiser en fesen halv bolle! Regnskabet skal vel gå op? 😉

Barndoms”traumer”

Når jeg hører historier om min barndom, undrer det mig egentlig heller ikke, at mad har fået så stor en plads i mit hjerte (og mave). Min kære papa er også noget af et madøre, så jeg har det jo for det første ikke fra fremmede. Faktisk husker jeg tydeligt, hvor farligt det var at vende ryggen til tallerkenen, da jeg var bette, for så var min mad i fare for at havne i papas mavesæk (panik!). Det er sjovt, som jeg kan genkende følelsen den dag i dag, for den dukker op hver gang jeg f.eks. skal dele slikpose med andre. Jeg anser egentlig ikke mig selv som værende et hverken grådigt eller egoistisk menneske, men når det kommer til slikposer, kan jeg slet ikke styre mig! Det er psykisk umuligt for mig, at dele slikpose med andre, for så får jeg næsten stress over alt det, jeg måske går glip af! Nallerne væk fra min lakrids, du!

EatJeg har vist også været et lidt sært barn. Normale børn har (så vidt jeg ved) mareridt om monstre og bøh-mænd om natten, men ikke mig.. Jeg vågnede i stedet grædende op og hulkede “Far spiser min maaaad” 😀 Men rolig rolig: jeg led bestemt ikke nogen nød (se bare billedet af frøken delle!). Min mor har heller ikke tal på, hvor mange aftener mine forældre måtte opdatere mig på, om jeg nu VIRKELIG også havde fået alle de måltider, jeg var berettiget til. Derfor blev dagens menu gennemgået ved sengetid, så jeg kunne falde til i søvn med ro i sindet/maven. Gud nåde og trøste den der snød mig for en portion risengrød!

På vej til at blive en ansvarlig voksen?

Jeg kan egentlig godt forstå, at mange af mine venner stejler lidt over mit nye sundhedstiltag (som i øvrigt kun har varet et par uger), for de kan jo slet ikke genkende mig. Jovist, motion har jeg altid dyrket, men det plejer jo også altid at være mig, der slikker tallerkenen ren efter hvert måltid. All-you-can-eat er og bliver stadig mit yndlingsmåltid, men måske er jeg bare nået til det punkt i livet, hvor jeg skal udforske andre personlige talenter end det at kunne spise urimelige mængder mad?

Det er egentlig også fjollet af mig at tro, at jeg er en dårligere veninde, bare fordi jeg stopper med at spise før kvalmen og koldsveden rammer, for forhåbentlig indeholder min identitet mere og vigtigere ting end talentet for at æde. Det er nok på tide at tage lidt ansvar for den krop, som gerne skulle holde mig i live i mange år endnu, så nu vil jeg rent faktisk lære at tygge min mad.. Det er sgu ikke for sjov at blive voksen!

Hvorfor sagde jeg ikke noget?

Rillegrø'j, dyne og godt selskab <3

Rillegrø’j, dyne og godt selskab <3

Sidder med popo’en godt plantet i 888’eren på vej hjem fra en sviptur til Aarhus og Silkeborg, hvor min søde mutti holdt fødselsdag i søndags. Det var skønt med et skud familiehygge og ikke mindst afslapning og hygge med bedsteveninden Tine i går. Vi havde planlagt at spise os halvt fordærvede ved Sushi Sakura, som altid har nogle go’e “bu’j” (hjælp til de ikke-jyske: tilbud), men vi var begge lidt sløje, så vi endte istedet på sofaen, hvor vi åd rillegrø’j, schnittels og bru’j (risengrød, hindbærsnitter og gulerodsbrud) til vi -næsten- skammede os 😉

Hov, min nye telefon kender mig tydeligvis ikke godt nok endnu, for den foreslog gulerodspuré i stedet for gulerodsbrud! Glem det, mr. iPhone! – Hvilket i øvrigt minder mig om mine begynderproblemer med autocorrect på den gamle mobil, som tillod sig at rette “fredagsbajere” til “fredagsbønner”, haha.. Vi blev dog mere fortrolige med tiden 😉

Nåh, nu kom jeg lidt på afveje.. Jeg sidder som sagt i den smukke blå (og billige) bus mod København, og havde hapset mig en skide god vinduesplads tæt på toilettet (min blære er minimal – ja, nærmest ikke-eksisterende). Da jeg stadig er lidt sløj, havde jeg lumske planer om en bette morfar, så det var egentlig helt ok, at ingen turde sidde ved siden af mig. Mine medpassagerer kunne nok spotte på randerne under mine øjne, at jeg ville være den savlende type i dag 😉

På sædet foran mig sætter en dame i 60’erne sig. Egentlig skulle man dermed tro, at hun havde haft nok år til at lære om almindelig pli og medmenneskelighed, men den antagelse blev hurtigt gjort til skamme, for vi er knapt nok nået ud på motorvejen, før hun uden varsel banker hendes sæde tilbage for fuld skrue, så jeg nærmest knalder knæene op i hagen (jep, de her sæder kan lænes laaaangt tilbage!). Her regnede jeg egentlig med, at hun ved en fejl var kommet til at give den fuld skrue, og dermed ville udbryde “ups”, “hov”, “undskyld” eller noget lignende, da hun mærkede mine knæ i rygsøjlen, men der var ingen reaktion overhovedet. Hun trak blot knæene godt op under sig, og puttede sig til rette under sin jakke (indsæt irriteret smiley!). Det er altså spøjst, som nogle folk ikke kan tænke længere end til egen bekvemmelighed..

Jeg tager ofte mig selv i at blive helt paf, når folk ikke agerer på den måde jeg forventer, så jeg brugte lidt for lang tid på at overveje mit næste move. Da jeg så endelig blev enig med mig selv om, at det var en ok situation til lidt brok, var det ligesom for sent. Jeg er pokkers konfliktsky, så jeg hoppede i stedet (ret tydeligt) over på sædet ved siden af. Stadig ingen reaktion fra damen *suk*.

Nu ligger hun så og putter så rart, imens jeg sidder her og er pisse misundelig på hendes bekvemmelighed, og pisse ærgerlig over, at jeg ikke kan finde ud af at brokke mig. Istedet må jeg finde lidt glæde ved, at hun ikke kan finde ud af at slukke det lys, der skinner lige ned i knolden på hende *muahahahaaaa*. Mig får hun i hvert fald ikke hjælp fra! Herfra er der kun skulende -og trætte- øjne at hente!

Den kære hyggedragt

IMG_4628

Tannar og Kannar i hyggedragterne!

Den er snart oppe på 500 Instagram-likes, og sørme om der ikke er røget et tip til Dybvaaad om den også (crap!). Jeg taler selvfølgelig om den kære hyggedragt, som åbenbart stjal ret meget opmærksomhed i første afsnit af “Gift ved første blik”. Det er helt vildt, så stort et samtaleemne en uskyldig pink (og dejlig) heldragt er blevet! På Twitter er jeg endda blevet kaldt “pigen i den lyserøde sparkedragt”, og der kunne jeg sgu ikke lade være med at grine 😀 I’m sexy and I know it 😉

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg følger med i alle udtalelser omkring programmet (selvom jeg burde lade være), og det er sgu lidt mærkeligt at læse kommentarer om, at jeg da må tilhøre en lavere socialklasse, når jeg ifører mig en pink heldragt. Jeg vil nok bare mene, at jeg tilhører den del af befolkningen, som har selvironi og ikke tager livet så tungt og alvorligt 😉 – OG så er jeg jo bare i bund og grund en kuldskær hyggemås. Heldigvis har jeg trods alt også andre ting i klædeskabet, så jeg kan desværre ikke give dragten skylden for, at jeg har været single i mange år, selvom nogle mener, at det kan være årsagen til mit singleliv. Hvis jeg dog bare kunne nøjes med at give en hyggedragt skylden, haha 😉

Meeeen jeg ved godt, at folk nok ikke mener det så hårdt. Inderst inde er de vel blot dybt misundelige på min bløde hyggefætter 😉

Lidt nyt under solen: alle deltagere i programmet har i dag fået at vide, at vi heldigvis får lov til at se de sidste afsnit af “Gift ved første blik” på forskud, så det har givet mig utrolig meget ro i kroppen. Nu kan jeg forhåbentlig nyde tirsdagene fremover, når jeg er forberedt på handlingen. Jeg får tilsendt afsnit tre (bryllupsrejsen) i dag, så det bliver mega spændende! Der er nok ikke nogen af jer, som er nysgerrige, vel? 😉 Muahhahahaaaaa 😀

Nu vil jeg nyde resten af min fredag/lønningsdag/kan-sove-længe-i-morgen-dag! Nøj, den har været tiltrængt (både økonomisk og i forhold til søvn). Gad vide, hvor længe jeg kan holde dankortet i lommen? Jeg kan allerede høre Zalando kalde i det fjerne…

Godnat og god weekend til jer alle!