Tag Arkiv: Hygge

Grinelisten

Sender smil og dårlig humor i jeres retning😉

Sender smil og dårlig humor i jeres retning😉

I de her mørke måneder, skal man fandme huske at grine! Måske vi kan inspirere hinanden til et lille smil i mørket?

Her er en lille spontan liste over, hvad der får mig til at grine:

  • De geniale karakterer fra Andersens Julehemmelighed. Det er min absolut favoritjulekalender, som blev båndet på VHS tilbage i 90’erne, og er set mindst 20 gange. F.eks. er jeg stor fan af Putte og Åse Andersens Mikado-fight. “Så tag den skide pind!”😄
  • Det her geniale klip og især Jeppes gengivelse af det😄 “Føøøøj, for helvede!”
  • Prutter. Jeg kan ALTID grine af en prut. Så simpel er jeg. Bum! Faktisk tror jeg ikke, at jeg kan blive bedste veninde med en, som ikke synes, at prut er sjovt!😉 (eller jo, jeg har en enkelt veninde, som ikke er den store prut-elsker, men hun er sgu dejlig på så mange andre måder, så hende lader jeg bare være med at prutte på)😉
  • Nu vi er ved emnet: mine veninder! Jeg er beriget med verdens sjoveste, festligste og rareste veninder, som altid kan bringe smil til en grå dag. Tak for jer! (også til dig, der ikke kan li’ prut)😄
  • Nikolaj Lie Kass’ dansemoves i “Sover Dolly på Ryggen”. “Ahuuua Aheiiiia, skal li’ igennem heeer”😄
  • Marens blog. Jeg har hendes kalender stående på jobbet, og den bringer glæde hver evig eneste dag. Hold nu kæft, hvor rammer hun plet på mange af hverdagens små skævheder!
  • String-Emil… Det er så modbydeligt, at det er sjovt! Tak til svoger for at præsentere mig for det lange, krusede hår😄
  • Duedamen af Peter Frödin. Brrrdrdrrr😄

Humor er selvfølgelig individuelt, så hvad får dig til at grine?😄

Primitiv Hyggehytte

Hr. og fru Danmark på camping😄

Hr. og fru Danmark på camping😄

Efter 1500 km på motorvejen, landede Jeppe og jeg i søndags ved Balatonsøen, hvor det fulde campinggrej nu har været stillet op i en lille uges tid☺️

Det er helt fantastisk at have mødt en fyr, som sætter lige så meget pris på det afslappede campingliv som jeg, og vi er virkelig hr. og fru Danmark med medbragt grill, kogeplader, campingcykler, remoulade og snolder til de mange dages ferie😍 Fantastisk!😄

Vi sover længe, spiser når vi er sultne (okay, i mit tilfælde er det jo egentlig konstant), solbader, griller, spiller yatzy, ruller ind til byen på campingcyklerne, når vi orker det, og sover igen når vi er trætte. Alt foregår i et tempo, som er 100 gange lavere end i hverdagen, og det har virkelig været tiltrængt, efter vi begge har haft et vildt forår på jobbet. Nu er det bare “dig og mig-tid”, og vi nyder det i fulde drag!

Camping kræver dog tilvænning. Jeg havde glemt, hvor nasty et dyr ørentvisten er, og hvor varmt det er i et telt om morgenen, men det er nok bare en del af camping-charmen at blive bidt i måsen af en ørentvist midt om natten og vågne op dryppende af sved😉 Der skal i hvert fald mere til at skræmme et ø-lejr barn som mig!

I nat, da vi havde lagt os i seng, fik vi dog besøg af et pindsvin i teltet, hvilket fik mig til at skrige som en lille pige😂 Jeg tror ikke umiddelbart, at “Svend Svin” – som vi selvfølgelig døbte det – kommer på nattevisit herinde igen😉 Pindsvin og luftmadras er altså også en skidt kombi!

Vores primitive Hyggehytte de næste par uger😉

Vores primitive Hyggehytte de næste par uger😉

 

Ørentvist i måsen og nærgående “svin” bliver dog opvejet af, at hvert eneste sted her ved Balatonsøen vækker særlige minder fra da vi mødte hinanden på selv samme campingplads sidste år❤️ Faktisk ligger vi i år lige ved siden af der, hvor vi boede sidst, så det er ren nostalgi☺️

Og der er godt nok mange dejlige minder her: vi har været forbi træet, hvor vi sidste år gik kolde sammen side om side i solopgangen efter lidt for mange whiskey-colaer😉 Forleden besøgte vi den italienske restaurant med fremragende pizza, hvor vi var ude at spise sammen med vores familier første gang, og i mandags så vi EM-fodbold på den bar, hvor Jeppe købte de første drinks til os❤️ Oh, those memories!☺️❤️

Nu er vi så i gang med at skabe nye minder hernede, og vi nyder hvert et sekund😊 Det bedste er, at vi ikke er bundet af andet end at skulle være tilbage på vores jobs d. 18/7, så vi triller bare hjemad, når savnet til Hyggehytten bliver for stort. Meeeeen det bliver nok ikke lige foreløbig😉

Hvad er jeres sommerplaner?

Jeg ønsker i hvert fald jer alle sammen en rigtig dejlig sommer, ligemeget om den står på hjemlig hygge, charter eller campinghabit😉😘

Klar på mere camping-spam? Følg med i vores ferie på Instagram (brugernavn: katrine_hyggehytten)☺️

Forsinket gave og mandestrip

image

Spændt på, hvad dagen ville bringe 🙂

Sidste år fik jeg en hotelovernatning af min søde bedsteste veninde i fødselsdagsgave, men få uger efter gik det pludselig løs med tv-optagelser og mange weekender i København, så vi fik aldrig rigtig gjort noget ved sagen. Heldigvis er min veninde en stædig rad, så i torsdags, 13 måneder senere, fik jeg endelig brugt mit “gavekort” 🙂

Jeg vidste intet om, hvor vi skulle hen, og hvad der skulle ske, – udover at vi selvfølgelig skulle have ædegilde, som vi plejer 😉 Efter lidt frokost ved åen, hoppede vi derfor i biffen efter snolder, hvor det så også viste sig, at hun havde bestilt billetter til “Magic Mike XXL”. Til dem der ikke kender til filmen, kan jeg afsløre, at den handler om en flok pæne (og et par knapt så pæne) letpåklædte mænd, der gnider sig op af nogle hujende, villige damer. Det var æææhhhh.. en oplevelse! 😉 Jovist, der var da nogle pæne maver imellem, men jeg har nu aldrig rigtig været til det polerede udseende, så helt vild i varmen blev jeg altså ikke 😉

HAY-himmerige på Comwell Aarhus :)

HAY-himmerige på Comwell Aarhus 🙂

I min optik har det en del større værdi, hvis han har en six pack i hånden i stedet – HVIS han deler, selvfølgelig! Så er vi også lidt færre høner om at kæmpe om haner med hakkede maver 😉

Efter filmen endte vi på det nye Comwell hotel i Aarhus, som er lækkert indrettet med HAY-interiør fra top til tå. Smukt! Resten af aftenen stod på film, sushi, bland-selv-slik og hindbærsnitter i sengen. Fantastisk dag i min yndlingsby! Jeg må i øvrigt hellere sende en undskyldning til Comwell for at have markeret dynen med en imponerende soya-plet, men det var altså svært at styre, det skidt 😉

Sporty nyheder på webshoppen

Ny kategori på Hyggehyttens webshop: Sport og fritid :)

Ny kategori på Hyggehyttens webshop: Sport og fritid 🙂

De sidste ugers ferie med lidt for mange is, øl og pommesfrites har sat sig på dunken, og det endda på trods af, at jeg i går nåede mit mål om 100 km løb i juli måned. Med mit madindtag skulle jeg sgu nok have løbet det ti-dobbelte, før det gik nogenlunde op 😉

Derfor er det vist bare op på hesten igen, nu hvor hverdagen kalder fra på mandag af. Måske er der andre derude i samme situation? I så fald kan jeg afsløre, at jeg netop har tilføjet en masse lækkert træningsgrej fra bl.a. Reebok og Adidas på webshoppen under den nye kategori “Sport og fritid”.

Er I klar til at svede tran med mig? 😉