Tag Arkiv: Hverdag

Konstant dårlig samvittighed

Ugens outfit ;)

Ugens outfit 😉

Jeg har lige smidt mig på sofaen efter endnu en lang dag med lidt for mange timers arbejde. Vi har kursistopstart på jobbet for tiden, så der er fuld knald på, og derfor er bloggen stadig lidt nedprioriteret (beklager).

Det er dog rigtig spændende at tage imod alle de nye kursister, så tiden flyver heldigvis af sted, selvom arbejdet – efter min smag – fylder lidt for meget i tilværelsen for tiden 😉

Inderst inde

I går aftes fik jeg dog heldigvis tid til at hoppe i biffen med min gode veninde, som desværre er flyttet til Kjøwenhavn, så det er med at udnytte det, når hun endelig er i Aarhus. En eller anden dag får jeg dog forhåbentlig lokket hende tilbage til smilets by? 🙂

Vi så den nye Pixar-film “Inderst inde”, som er en fantastisk sød fortælling om, hvad der sker oppe i hovedet på en lille pige, som (selvfølgelig) skal hele følelsesregistret igennem på halvanden time 😉

Man bliver aldrig for gammel til Pixar-film!

Man bliver aldrig for gammel til Pixar-film!

Jeg har en stor svaghed for Pixar-film, så jeg har glædet mig til denne film i et års tid efterhånden, og jeg kan virkelig anbefale den! Skøn og sød film med en god flok fantastiske “personligheder”, som Pixar som altid er geniale til at skabe 🙂 “Find Nemo” er dog stadig min yndlings, men jeg skal uden tvivl se “Inderst inde” igen!

En del af charmen ved Pixar-film er de søde små forfilm, der altid følger med, men desværre blev jeg lidt skuffet denne gang. Jeg vil hellere grine end blive rørt, når der er tegnefilm på menuen, og det formåede forfilmen desværre ikke at opfylde. Mere vil jeg dog ikke afsløre om hverken film eller forfilm 🙂 Se den!

Jeg burde også…

Det gav lidt god karma til samvittigheden, at jeg kom i biffen med min søde veninde, for jeg føler ikke rigtig, at jeg har tid til de folk, der betyder noget for mig for tiden.

Hvad har jeg dog rodet mig ud i?

Hvad har jeg dog rodet mig ud i?

Alle mine weekender er booket op indtil starten af oktober, og selvom jeg skal mange dejlige ting med mange dejlige mennesker, så savner jeg altså efterhånden en weekend heeeelt uden planer. Samtidig er min lejlighed et bombet lokum, jeg æder stadig sukker som et bæst, vasketøjet hober sig op, jeg får ikke løbet så meget, som jeg gerne vil og værst af alt: jeg er ikke kommet særlig langt med forberedelserne til mine foredrag, som efterhånden er lige om hjørnet.

Jeps, I hørte rigtigt – foredrag i flertal! Jeg har fået en hjerneblødning, og sagt ja til endnu et foredrag på Risskov Bibliotek d. 5/11. Halvdelen af billetterne er allerede væk, så I skal være hurtige, hvis I vil være med på en lytter 🙂 Billetter kan købes her.

Det er dælme svært at nå det hele, men jeg håber på at have bare lidt at fortælle om til den tid. Sidder der nogle derude med gode tips til mindmapping/brainstorm-programmer, som man kan bruge til at samle tanker, der flyver lidt i øst og vest? 🙂