Tag Arkiv: Håndbold

Jeppe-kuller

Funny-I-Love-You-Sayings-For-Him-12Normalt har jeg en masse at berette om: weekender med byture (og dertilhørende tømmermænd), løbeture og enorme mængde mad, men det er som om, at alle disse ting er blevet lidt ligegyldige. Ja, faktisk har jeg lidt svært ved at skrive blogindlæg for tiden, da jeg er bange for at kede jer en smule med mit “alt er jo bå’ dæjligt-liv” 🙂

Jovist, jeg løber da stadig i ny og næ, og jeg æder stadig som var der ingen dag i morgen, men hele min tilværelse lige nu handler stort set kun om én ting: Jeppe <3 Ja, jeg har jo nok fået lidt Jeppe-kuller, hvis jeg skal være helt ærlig 😉

I går mødte jeg lidt mere af hans dejlige familie i Haderslev, og de fandt lynhurtigt plads i mit hjerte både pga. deres skønne åbenhed og varme, men de fik selvfølgelig også ret billige points, da de serverede flæskesteg mæ’ sovs og hele svineriet! 😉 Så bli’r det da æ’ bedre! Jeg må dog indrømme, at jeg ofte skulle holde tungen lige i munden for at forstå det sønderjyske. Nøj, det går stærkt og ofte fløj pointerne forbi mig, uden jeg nåede at fange essensen, men så kunne de da også grine lidt af mig, når jeg sad med store øjne, og ikke fattede en bjælde 😉

I dag har Jeppe så været med mig som heppekor til en håndboldkamp, hvor mit hold mødte en flok dygtige unge damer med alt for friske ben, og dermed fik vi en ordentlig afklapsning på 9-29. Avs! Det var dælme intervaltræning, der ville noget! Rimelig dårlig timing at tage Jeppe med til kamp mod puljens numero uno, men jeg nød nu bare, at han havde tålmodighed til at glo på en flok gumpetunge trunter i serie 4 😉

Nu er vi så endelig landet i Hyggehytten igen, og efter et langt bad, er jeg blevet beordret ind på sofaen, hvor jeg ligger omgivet af levende lys, imens varmepuden luner min dumme skulder, og han selv leger mr. masterchef ude i køkkenet. Jeg har ønsket mig stegt flæsk med persillesovs (svin skal man jo aldrig gå ned på), så han er i fuld gang 😉

Hvor heldig har man egentlig lov at være?

 

Hjerteløb og målmandstjans

Så er jeg landet i sofaen med trætte stænger og god samvittighed efter et 10 km’s skønt Hjerteløb. Eller rettere sagt: jeg landede egentlig i sengen for længst, men efter et par timer på øjet, har jeg nu opgraderet afslapningen til sofaen, haha 😀 Sikke en doven skid man har lov til at være, når man har været lige lovlig aktiv!

Hjerteløbet

Hjerteløbet i hus sammen med et par skønne kolleger!

Hjerteløbet i hus sammen med et par skønne kolleger!

Jeg var stor fan af skiftet til vintertid i morges, for kl. 07:00 måtte jeg nemlig op for at kvæle en obligatorisk skål havregrød. Det at time sit madindtag er faktisk næsten det værste ved at skulle løbe, for normalt spiser jeg jo næsten konstant! Jeg er dog ikke fan af sidestik, så jeg ved, at maden er nødt til at ligge i dunken i tre timer, før jeg er klar til at bevæge mit korpus. Heldigvis kunne jeg skynde mig under den lune dyne igen bagefter, så jeg fik da lige nappet et par timers søvn ekstra 😉

Den første kilometer foregik i det sædvanlige zig-zag-løb pga. “trafikprop”, men det løsnede sig stille og roligt, så jeg kunne løbe mit eget tempo på det meste af ruten. Jeg var lidt mørbanket i kroppen, men heldigvis ville kroppen gerne samarbejde med mig efter et par kilometers “opvarmning”. Mit håb var at komme under 57 minutter, men jeg vidste ikke rigtig, hvor realistisk det var, da løbeskoene har samlet lidt støv på det seneste. Der er jo pludselig en kæreste, som jeg også gerne vil bruge en del tid på 😉

Benene begyndte da også at blive tunge, da vi ramte de 8 km, men når der kun var 2 km tilbage, kunne det altså ikke slå mig ud! Jeg ramte målstregen i tiden 56:45, og var derfor mere end tilfreds med mig selv! Min gennemsnitspace var 5:40, men på den sidste kilometer fik den lidt ekstra power, for det er utroligt, som publikum kan motivere en til at give den lidt ekstra gas 😉

Jeg har aldrig løbet Hjerteløbet før, men det var alt i alt en kanon oplevelse. Vejret var strålende, ruten var dejlig flad og deltagerantallet var fornuftigt, så man ikke løb i kø på hele ruten. Jeg glæder mig allerede til Dupont-løbene til vinter!

Uvant målmandstjans

Lettere nervøs målmands-Kat!

Lettere nervøs målmands-Kat!

Min krop var som sagt en smule mørbanket, da jeg havde nappet en lidt uvant målmandstjans i går for mit håndboldhold (hvilket dog må jo være et sundt tegn på, at jeg dog i det mindste har ramt et par bolde).

Vi har et dejligt afslappet hold, hvor den kedelige træning er droppet til fordel for blot at spille kampe i ny og næ, og det var fantastisk at komme på banen igen! Vi er en broget flok tøser i en lige så broget aldersgruppe, og fælles for holdet er, at vi ikke helt kan sige farvel til harpiksen for good, men samtidig heller ikke har tid til faste træningstider hver uge. Det betyder dog også, at ambitionsniveauet ikke er særlig højt, så det er en fordel at være en god taber, og et særligt talent for håndbold er bestemt ikke et must 😉

I går måtte vi da også tage til takke med et nederlag på 17-24, men egentlig var det blot fantastisk, at vi overhovedet fik så mange mål (man skal altid huske de lyse sider af et nederlag) 😉 På tirsdag venter så endnu en kamp, men denne gang får jeg en plads ude i “marken” igen, så der er jeg lidt mere på hjemmebane, selvom talentet også halter en smule der 😉

Nu vil jeg dog tillade mig at fejre, at den aktive weekend er afsluttet med bravour, så jeg vil nyde resten af søndagen med hr. kæreste. Der er planer om et par afsnit af Broen, og en ordentlig skål snolder i sengen, så bedre kan det jo næppe blive! 🙂