Tag Arkiv: Gift ved første blik

Forpremiere og kropsanalyse

Endelig forpremiere!

I går var en længe ventet dag!
Som mange af jer efterhånden har luret, blev jeg i sommer “Gift ved første blik”, og i går var jeg så endelig til forpremiere på de første to afsnit. Mit hjerte hamrede bare derudaf halvanden time i streg af nervøsitet, MEN det var en enorm lettelse og forløsning endelig at se, hvordan de har klippet det sammen, og jeg føler heldigvis, at det er den ægte Katrine, seerne får serveret 🙂 Phew!
Der var dog flere gange, hvor jeg tænkte “Eeeej, hvorfor har de ikke taget det med”, for de har jo filmet helt sindssygt meget, men jeg trøster mig ved tanken om, at det er bedre end at tænke “Øv, hvorfor har de dog taget det med?” 😉

Så alt i alt: Jeg er glad og lettet – og faktisk er jeg også lidt stolt af, at tossen her turde melde sig til noget så vanvittigt. Når jeg har kunnet klare sådan et projekt, kan jeg dælme klare alt!

Flere detaljer må jeg desværre ikke afsløre (og det ville jo også være kedeligt), men jeg håber, at I har lyst til at følge med de næste seks tirsdage på DR1. Enhver opbakning er guld værd!

Dagen i dag: kropsanalyse(!)

Her er så udgangspunktet ;)

Her er så udgangspunktet 😉

Efter job tog jeg i Fitness World med min kusine, hvor vi fik lavet en InBody kropsanalyse på en eller anden fancy maskine. Vi havde lige brug for at give vores kroppe et grundigt servicetjek, for vi er begge glade for mad, drukture og andre lækre sager, så kiloene kommer jo hurtigt snigende 😉 Satans til djævelske små kalorie-sataner, som smelter sig fast lige på dunken!
Status blev, at den dumme maskine foreslog, at jeg skulle tabe 5,4 kg fedt, hmpf! Det er sgu mange jordbærtærter der skal svedes væk, kan jeg godt afsløre.. Utroligt nok påstod maskinen dog også, at jeg ikke var i underskud af muskler, hvilket jeg fatter hat af 😀 Magen til spaghetti-arme skal man da lede længe efter!

Nåh, men træneren der vejede os gav selvfølgelig også mange råd med på vejen, som jo egentlig ikke var så overraskende (man ved jo godt, hvad der skal til), men da han påstod, at han hellere ville spise 3 kg gulerødder end en plade chokolade, mistede jeg vist lidt respekten 😉 Jeg foreslog et kompromis med i det mindste at dyppe rødderne i lidt sovs, men det forslag blev ikke godkendt.. Træning er en rar ting, men det der med at pille ved min kost – det er jeg ik’ tosset med! Jeg vil hellere løbe en ekstra tur, så der er plads til lidt guf! Han gav dog også et enkelt tip om at droppe morgenmaden for at bibeholde natteforbrændingen i løbet af formiddagen (eller noget i den retning). Måske skal det afprøves i stedet for de 2-3 omgange morgenmad, som jeg normalt kan få kvalt i løbet af en dag? Det er da en overkommelig start..

Efter at have været på vægten, skyndte vi os op på løbebåndet. Det blev kun til 5 km, men taget i betragtning af at det var på et løbebånd, er jeg næsten imponeret over mig selv. Nu mangler jeg så nok kun at smide 5,39999999 kg. fedt 😉

Vi planlægger at tage en ny vejning om et par måneder, og så skulle der gerne være sket lidt. MEN fanatisk bliver jeg ALDRIG, så jeg er meget tilfreds, hvis der bare er røget lidt af. Nu skal der bare skrues lidt op for træningen, og så må vi se, om jeg også tør svigte hr. flæskesteg og frøken jordbærtærte..

Ukendt i Aarhus

Smukke postkort fra Ukendt Aarhus

Smukke postkort fra Ukendt Aarhus

I går modtog jeg disse fire smukke postkort for en flad halvtreller fra “Ukendt Aarhus”.

Jeg er meget fascineret af hans/hendes/deres(?) billeder, som virkelig formår at få det smukkeste frem i Aarhus fra vinkler, man ikke vidste fandtes. Generelt er jeg vist bare en sucker for hjemstavnsbilleder, for det går da lige i hende den gamles hjerte 😉 Nu skal jeg bare have fundet den perfekte plads i hyggehytten til mine nye darlings 🙂
Postkortene kan købes her.

– Og apropos det med at være ukendt i Aarhus (eller bare generelt hele DK), så nyder jeg stilheden ekstremt meget for tiden, da situationen nok desværre snart ændrer sig. Jeg må da helt ærligt indrømme, at tanken skræmmer mig ret meget, for jeg har altid sat enormt meget pris på at kunne gå rundt i min egen lille anonyme verden, hvor ingen lægger mærke til frøken leverpostej. Men når man har sagt A, må man jo også sige B, og så må jeg jo bare håbe, at det også bærer gode og sjove oplevelser med sig.

Der går nok heller ikke mange måneder før det hele er glemt igen, og jeg kan nyde tilværelsen som frøken leverpostej igen 🙂 – De næste par måneder bliver tilværelsen blot krydret med et par ekstra rødbeder 😉

Når kroppen siger stop

Nu' det jul i Hyggehytten (næsten)..

Nu’ det jul i Hyggehytten (næsten)..

I går vågnede jeg op til en krop, som var slidt ned til sokkeholderne.

Hovedet var tungt som cement, og jeg var svimmel som bare pokker – Øv! Det føltes som en influenza på vej, men inderst inde vidste jeg jo nok godt, at det kunne være psyken der endelig sagde fra. Den råbte vel noget i retningen af: “SÅ SKRU DOG FOR HELVEDE NED FOR TEMPOET, KVINDE!”

Jeg har altid været et roligt og afslappet gemyt, som liiiige tænker tingene igennem en ekstra gang, inden der sker nogen form for aktion, men de sidste tre måneder har været anderledes hektiske, omvæltende og lærerige. Jeg kan endnu ikke afsløre, hvorfor mit liv har taget denne drejning, men jeg forstår til fulde, hvorfor min krop nu siger fra.

Det var derfor guld værd at få besøg af bedsteveninden Tine, som jeg hygger med hver onsdag aften. Velkomstkrammet var tiltrængt, og det var dejligt at få grinet lidt, da hun med det samme konstaterede, at der lugtede lidt af “g’is” i min lejlighed (læs: svedig gris som ikke havde luftet ud = mig). Et bad havde godt nok heller ikke lige fået førsteprioritet, da min eneste overskuelige bevægelse var den der foregik fra seng til sofa 😉
I anledningen af dagens møgvejr fik vi bikset en ordentlig gryde risengrød sammen. Julen nærmer sig jo også med hastige skridt! Det er egentlig utroligt så mange gange, man kan hælde kanelsukker på sådan en omgang grød! Nammenam 😛

Grøden blev indtaget foran en masse intetsigende tv, men Den Store Bagedyst satte dog mundvandet i gang. Heldigvis havde Tine taget gulerodsbrud og chokoboller fra Salling med til dessert, så vi gik bestemt ikke ned på kulhydrater! Generelt fik vi bare lavet en masse “ingenting” i hinandens dejlige selskab, og det er det bedste ved vores skønne onsdage, som altid kan redde et dårligt humør. Jeg er også ret sikker på, at grøden havde helbredende effekt på kroppen!

“Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen”