Tag Arkiv: Fitness

Det strammer!

Fandme også kun fordi det er gratis!

Skeptisk inden første slurk – MEN det er jo gratis…

Jeg faldt lige over dette vers forleden, som ramte mig lige i hjertet:

“Se min kjole,
Den er alt for lille,
Alt hvad jeg ejer,
Det er småt som den,
Det er fordi jeg elsker chokolade,
Og fordi at kage er min ven.” 😀

Jeg er livsnyder med et enormt L, og det skal der fisme også være plads til! MEN! Når yndlingskjolerne strammer, bliver jeg sgu en smule depri! Sundhedsfanatiker bliver jeg aldrig, da kærligheden til kage simpelthen er for stor, men jeg har vist indset, at der skal trænes noget mere for at kompensere for mit nærmest skamfulde indtag af sukker.

Tilbage i november fik jeg lavet mig en kropsanalyse, og jeg må indrømme, at der ikke er sket meget under solen siden. De kloge siger jo desværre, at kosten betyder 70% ved et vægttab, men det er sgu da en skide irriterende pis-teori! 🙁 Jeg har intet imod at træne noget mere, men mine kager holder I altså nallerne fra! “Jeg ska’ da haaaa’, Thorkild!” Bum bum, nærmer vi os monstro en afhængighed?

Proteinoverraskelse

Dagen i går startede ellers ganske fornuftigt ud. Vækkeuret ringede, en banan blev kvalt, fitnesstøjet blev pakket og løbeskoene blev snøret. Afsti-afsted til FitnessWorld det gik i et fint tempo (taget tidspunktet i betragtning). Der er godt nok kun 1,7 km til nærmeste center, men lidt tæller vel også – især når man også skal hjem igen 😉 I FitnessWorld hapsede jeg en omgang stepfit, og derefter måtte løbeskoene på igen. På vej ud af FItnessWorld blev jeg dog tryllebundet af et skilt, hvor der stod noget med “GRATIS”, og her er det som jyde livsnødvendigt at læse videre!

FitnessWorld kører åbenbart et februar-tilbud på grund af deres 10 års fødselsdag, hvor man kan tage et gratis proteinprodukt med hjem hver dag efter træning. Jeg har altid været stor modstander af det der klammo proteinpulver, som lugter af muggen bæ, og jeg har jo alligevel ikke nogle muskler, som proteinet kan gøre godt for. MEN skidtet er jo GRATIS, så pludselig havde proteintilskuds-modstanderen hapset en chokoshake med i løbetasken hjemad! I skulle satme se mig lave hønserøv, da jeg skulle drikke af flasken for første gang. Der var mange flashbacks til mit gamle arbejde som servicemedarbejder på Aarhus Sygehus, hvor jeg hældte utrolig meget proteindrik ud i vasken. Puuuuha, det var kun lugten af penicillin-pis, der kunne overgå det på kvalme-skalaen!

Desværre må jeg dog krybe til korset nu og indrømme, at chokoladeshaken smagte af… chokolade! Så pas på derude – muskelbundt er under opbygning! Eller.. Det kræver sgu nok noget styrketræning i første runde, hvilket jeg finder enoooormt kedsommeligt, så risikoen er vist minimal…

Flabet angreb fra FitnessWorld

Uha, min dag i går fremstår jo egentlig meget hellig, men heldigvis kan jeg berolige jer med, at jeg fik konsumeret hele tre fastelavnsboller senere på eftermiddagen, så der er ingen grund til panik! Jeg er skam stadig gode gamle Katrine 🙂

Faktisk tikkede der sjovt nok en mail ind fra Fitness World med emnet “Hvor er du nu”, da jeg sad med en ordentlig Børge af en fastelavnsbolle i kæften, og min første tanke var selvfølgelig “Hvad rager det dog jer?! Jeg har jo lige besøgt jer!”. Her sad man lige og havde det så rart, og havde god samvittighed over dagens træning, og så begynder de pludselig på det overvågningsfis midt i eftermiddagshyggen! Jeg blev dog beroliget, da jeg fandt ud af, at mailen blot indeholdt et spørgeskema omkring træningsmængde, mål osv. Det var dog lidt sigende, at jeg på spørgsmålet “Har du sat en fast deadline for hvad du vil opnå hvornår?” måtte svare “Nej”, for nu går det også op for mig, at jeg har vævet rundt i dagens indlæg uden at servere nogen konkret målsætning for jer.

Jeg kan vist efterhånden ikke længere give projekt gift-ved-første-blik skylden for min inaktivitet, så måske skal der snart ske noget action? Jeg skal bare lige tygge (uhhhhmmm) på, hvad der er realistisk. Stay tuned!

Når januarudsalget sætter gang i fusserne

Pædagog-Jonna er klar til udflugt ;)

Pædagog-Jonna er klar til udflugt 😉

Man må aldrig gå ned på udstyr, og i dag fik jeg endelig taget mine løbekup fra januarudsalget i brug 🙂 For nogle uger siden fandt jeg den skønneste løbejakke fra Kari Traa i Salling, og i sidste uge stødte jeg på en smart løbetaske fra Salomon, da jeg snuste nettet igennem efter en fødselsdagsgave til Lillefar (ups). Det har længe irriteret mig, at jeg ikke kan løbe til og fra fitnesscenteret, da det virker tosset og bøvlet at løbe rundt med sit indendørsgrej i hænderne, men nu er der ikke længere nogen undskyldning 😉

Nyt grej motiverer mig nemt til en løbetur, så i morges stod jeg op samtidig med den hårdtarbejdende Lillefar, og hoppede mæ’ det vuns i mit lækre nye løbegear, så jeg kunne løbe til og fra Fitness World, hvor jeg havde meldt mig på en stram op-time kl. 9. Jeg må dog indrømme, at jeg så knapt så smart ud, da jeg sluttede af med at smække en refleksvest og taske over min smukke nye løbejakke, for pludselig lignede jeg blot pædagog-Jonna med sidegeschæft som skolepatrulje, som var klar til en spadseretur med lunkne leverpostejsmadder i tasken 😀 MEN ikke desto mindre var jeg praktisk klædt, og nu er jeg efterhånden oppe i den alder, hvor det jo egentlig er ok 😉 Jeg er edderma’me blevet kærestekedelig at se på, hihi..

Da jeg prustende nåede frem til FW, blev jeg overrasket over det store fremmøde, når man tager tidspunktet i betragtning. Måske er jeg ikke den eneste arbejdsløse her i byen? Salen var i hvert fald stort set fyldt op med et mix af tykke, tynde, unge og gamle, og så var der lige mig, som må kategoriseres til noget á la “slap, chubby og halvgammel” 😉 Nogle gange er jeg seriøst i tvivl om, om jeg ejer en eneste muskel i min slatne krop? Instruktøren var ved første øjekast en smule “truck” (bruger man mon også det ord herovre?), så jeg blev da heller ikke overrasket, da hun udbrød “I får desværre ikke store patter af denne øvelse, for det har jeg forsøgt i mange år, men tilgengæld forbliver de lige lange”, haha.. Men altså, jeg er stor fan af en bramfri tone, så det gav bare pluspoint i min bog!

Nu lyder det umiddelbart super overskudsagtigt, at jeg lige nappede en løbetur fra morgenstunden af, men fakta er altså, at det kun blev til 4 km i alt (ud og hjem fra fitness), og det var med tunge betonben det meste af vejen. Lige nu fatter jeg i hvert fald ikke, at min sovsekrop var i stand til at løbe et halvmaraton for bare et halvt år siden! Jeg prøver dog at trøste mig selv med, at jeg har været sløj de sidste par uger, så min krop nok stadig er lidt flad (jaja, undskyldninger er der jo nok af!) 😉 MEN det er altså lidt dyrt i længden at skulle købe sig til løbeglæden, så første skridt er vist at finde en god motivation for at få godt gang i fusserne igen. Jeg overvejer at finde mig en løbeklub i lokalområdet, men jeg er ikke rigtig kommet længere med overvejelserne endnu. Nogle gode ideer derude? I havde så mange kreative ideer i mit indlæg om motion i storbyen, men jeg holder mig nok til ideen omkring løbeklub eller håndboldklub, så kom frit frem, hvis I har gode kjøwenhavnertips i den retning 🙂

P.s. Tasken (Salomon Trail 20) kan i øvrigt virkelig anbefales, hvis andre skulle være på jagt efter det samme. Den er meget let og har nogle gode stropper omkring hoften, så den danser ikke rundt på ryggen, lige meget hvor møj dunserne end vibrerer 😉

Motion i storbyen

Røjserne blev skiftet ud til fordel for disse smukke djævle ;)

Røjserne blev skiftet ud til fordel for disse smukke djævle 😉

Nu rammer jeg snart den første måned som københavner. Mange spørger til, om jeg er faldet til i storbyen, men jeg synes egentlig, at det pokkers svært at svare på! Indtil videre har jeg haft skide travlt, så jeg har slet ikke haft tid til at lægge mærke til mine omgivelser, og det er faktisk først de sidste par dage, at jeg er begyndt at få lidt ro og overskud i kroppen.

Min krop er drænet for energi, så jeg var ret stolt i går, da jeg fik kæmpet mig gennem regnen til Fitness World i Valby. Jeg overvejede ad flere omgange, om København mon var klar til at acceptere en jyde iført Smukfest-mudrede røjsere, regnjakke og de charmerende regnbukser, som min veninde kalder “Sanne-bukserne” – Salomonsen you know 😉 Af en eller anden grund valgte Helly Hansen engang at lave et par regnbukser med læderlook, og dem havde jeg hjerneblødning nok til at lægge i Bilka-kurven for nogle år siden, haha.. Heldigvis var der ikke umiddelbart den store forundring af spore i FW, men jeg skyndte mig også ned i omklædningsrummet 😉

Jeg havde meldt mig til en omgang Stepfit Intro med en instruktør der hed Thorbjørn, og jeg blev sgu ærlig talt lidt overrasket ved synet! Jeg gør mig tit mange forestillinger, når jeg ser navnet på en ny instruktør, og i Jylland er “en Thorbjørn” altså en blanding af tordenguden Thor og en kæmpe Bjørn. Alt i alt: en stor, muskuløs mand med lidt mave og stort fuldskæg! Så I skulle dælme have set mit fjæs, da der kom en høj, spinkel, energisk fyr med halvlangt hår iført stramme tights og farverigt pandebånd dansende imod mig 😀 Men jeg kunne selvfølgelig også have sagt mig selv, at ingen behårede tordenguder underviser i stepfit (øv!) 😉

Til trods for Thorbjørns energiniveau, var timen overraskende kedsommelig og i et virkelig laaaaangsomt tempo, så jeg var ofte ved at falde over bænken, fordi jeg mistede koncentrationen. Jeg måtte endda afslutte timen med en tur på løbebåndet for at få pulsen helt op. Dog vil jeg være fair og sige, at han er den første instruktør, som virkelig overholder ordet “intro”, så han gjorde som sådan ikke noget galt. Problemet er blot, at niveauet svinger ufatteligt meget alt efter, hvilken instruktør man støder på. I Aarhus er intro-hold meget sjældent for nybegyndere, så der har jeg følt mig godt tilpas og udfordret det sidste års tid, men det er jo ærgerligt for nybegynderne, at intro-holdene har en tendens til at være en anelse for avancerede til dem. Så dette er vist blot et pip om, at man måske kunne ønske sig at få strømlinet holdene lidt, så det er nemmere at ramme det rigtige niveau.

I morgen vil jeg forsøge mig med en ny intro-instruktør sammen med min søster, hvor der forhåbentlig bliver skruet lidt op for tempoet. I øvrigt er jeg virkelig overrasket over, hvor få stepfit-timer der er i København, for i Aarhus er der næsten ikke andet? Måske er det ikke hipt nok til storbyen? Nåh, jeg må finde en anden måde at svinge dunserne på 😉 Jakob er overbevist om, at jeg skal med til et af de dersens forhindringsløb, men det er som om, at mudder, strøm, hudafskrabninger og svømning i iskoldt vand ikke rigtig tiltaler hende hyggemåsen 😉 Hvad mon jeg kan finde på i stedet? Mit madindtag kræver jo desværre, at jeg får lidt sved på panden engang imellem, så gode forslag modtages med kyshånd 😉