Newline event, storby og savn
Sidder netop nu med rumpen godt plantet i toget fra København mod Aarhus (efter et skønt veninde-pitstop i Odense). Transporttid er den optimale gødning til en støvet blog, so here you go☺️
I tænker jo nok: hvorfor døvlan har ærkejyden brugt weekenden i storbyen, når nu hun har det så trygt og godt i den jyske muld? Jooooow, jeg var blevet inviteret til et hyggeligt løbeevent med Newline, hvor jeg mødte en masse søde mennesker og fik luntet lidt rundt i storbyen, så der var en mening med “galskaben”😉 Vi fik også præsenteret den fine nye forårskollektion, som landede i min webshop for nogle uger siden😊 SÅ smukke farver!😍
Jeg er stadig i fuld gang med at træne op til halvmarathon i Aarhus d. 19/6, og i den forbindelse står den lige nu på en challenge i samarbejde med Newline, hvor mit mål er at løbe 80 km i alt i april måned. Efter gårsdagens 4 km luntetur med Newline, er jeg nu oppe på 42 km, så det virker efterhånden overskueligt😊
Da vi var færdige med lunteturen, mødtes jeg med en gammel gymnasieveninde, som (desværre) er flyttet til København. Vi er flittige biografgængere, når vi en sjælden gang i mellem ses, så vi nød en “vild” lørdag aften med filmen “Room”, popcorn og tonsvis af skumbananer (knaldtilbud i Føtex FTW!)😛 Hold kæft, hvor er vi egentlig blevet gamle😂
Et bette godt råd: Hvis I endnu ikke har set “Room”, bør I altså skynde jer mod lærredet! Scheisse, for en gribende historie og imponerende skuespil!👌🏻 Mutter her sad flere gange og vandede høns😭
Nåh, nu varer det ikke længe før toget endelig ruller ind på Aarhus-perronen, hvor en savnet Jeppe står klar med kæmpe kram og snavere❤️ Jeg kan ikke huske, hvornår Jeppe og jeg sidst har sovet hver for sig, så det har sgu været hårdt at være væk fra hinanden, men savn er nok sundt engang imellem, selvom det er hårdt😊 Nu vil jeg dog gerne hjem til Hyggehytten og min klippe!❤️
Savn er sundt – med måde!😉