Syndig Triple Chocolate Brownie

image

Klar til ovnen 🙂

Som I ved, er jeg en aaaanelse kageafhængig, så I skal selvfølgelig have opskrifterne på mine favoritter, som aldrig slår fejl😊

I anledningen af weekenden (eller vinterferien for nogle af jer) får I i dag opskriften på min yndlingsbrownie: Syndig Triple Chocolate Brownie! Den er simpelthen så let at lave, men smager alligevel himmelsk!😍

Jeg beklager, at billederne ikke er de bedste, men tro mig, når jeg siger, at den smager bedre end den ser ud😊

Ingredienser:

  • 185 gram smør
  • 185 gram mørk chokolade (gerne omkring 70%)
  • 150 gram lys chokolade
  • 150 gram hvid chokolade
  • 3 æg
  • 3,5 dl sukker
  • 1,5 dl hvedemel
  • 1,5 dl kakao

Fremgangsmåde:

  1. Serveret som jeg foretrækker den :)

    Serveret som jeg foretrækker den 🙂

    Ovnen tændes på 180 grader (ikke varmluft)

  2. Smør og mørk chokolade smeltes og køles af. Imens hakkes lys og hvid chokolade i grove stykker.
  3. Æg og sukker piskes godt sammen til det er hvidt og luftigt. Når smør/chokolademassen er afkølet, vendes den forsigtigt i æggemassen.
  4. Mel og kakao blandes i en skål for sig selv, og sigtes derefter over i dejen, hvor den vendes forsigtigt i.
  5. Til sidst tilsættes den hakkede chokolade til dejen.
  6. Hældes i en form på størrelse med et A4 ark, og bages ved 180 grader i ca. 35 minutter.

Server meget gerne kagen med en god vanilleis og eventuelt en lækker hindbærcoulis👍

Nåh, nu vil jeg hoppe ud af kagedrømmene og nyde en hjemlig fredagsdate med søde Jeppe – den står på karbad, sushi, X-Factor og afsplatning, inden vi i morgen får besøg af hans skønne forældre, så støvsugeren skal jo nok desværre også svinges😉

Jeg kan forresten anbefale jer at smutte forbi webshoppen i dag. Kun i dag er der fri fragt på alle ordrer og -20% på de lækre træningstights fra 2skin, hvis I bruger rabatkoden “2SKIN20” (når man har været aktiv, kan man jo tillade sig at spise et ekstra stykke brownie😉)👍

Kan I nu have en rigtig fantastisk weekend – måske med lidt kageforkælelse?☺️

2 Kommentarer

  1. Maja

    Afsplatning 🙈🙊😂

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hihi, beklager det interne sprog😂

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *