Selvdestruktiv adfærd i biffen

Graffiti fjæs ved Godsbanen

Spøjs graffiti på aftentur v. Godsbanen

Netop hjemvendt fra biftur med min skønne veninde, Camilla, som jeg endelig har fået retur fra London. Hun har været manglet i smilets by i mange år efterhånden, så jeg nyder at have hende hjemme igen!

Vi så “The Maze Runner”, hvilket måske var et lidt forkert valg af film til to kyllinger, som næsten ikke kunne holde spændingen ud. Jeg er viiiirkelig elendig til at se uhyggelige film, og i dag præsterede jeg sgu at spjætte så meget i chok, at jeg gav mig selv én på lampen, så jeg endte ud med en blødende underlæbe, haha.. Nøj, det’ da dosk!

Jeg savnede dælme at have fjernbetjeningen til rådighed, så jeg kunne mute lyden, når det blev lidt for uhyggeligt! Og hvor var dynen, man kunne gemme sig under? Måske burde jeg alligevel holde mig til at se film (i hvert fald de uhyggelige) hjemme i hyggehytten?

Alt i alt var det en ok film, så jeg lusker mig op på 3 ud af 6 stjerner – flottenhejmer! Dog var der lidt for få pæne mænd at kigge på, og måske lidt for mange kaotiske kampscener med gigant-edderkopper, hvor man næsten ikke kunne nå at opfange, hvad der skete. Det største minus var dog, at hverken Camilla eller jeg var klar over, at der er planlagt en fortsættelse til filmen. Skide træls at få en flad afslutning uden særlig mange svar på handlingen, så man bare lignede ét stort spørgsmålstegn efter to timer i mørket. Ohh well, så kan man lære at lave sin research ordentlig en anden gang, når man skal vælge film 😉 Det vigtigste er jo også, at der er godt selskab og rigeligt med snolder 😛

Jeg er i øvrigt overrasket over, hvor mange unge der går i biffen en lørdag aften! Jeg troede da, at de fleste på min alder sad til fest og bundede lunkne Slots om lørdagen, men jeg er åbenbart ikke den eneste der er blevet træt af at bruge søndagen på at ørle. Hip hurra for alderdommen! Jeg tvivler dog på, at jeg bliver fast lørdagsinventar i Cinemaxx, for det sker immervæk ofte, at jeg alligevel falder lige lukt i øl-fælden på trods af uendeligt mange erfaringer med grumme søndage foran kummen 😉 Det er vist min egen form for en 6-1 kur, og med alt det jeg æder i løbet af ugen, er det vel trods alt godt med en “fastedag” søndag? Kald mig bare genial 😉 – Selvom jeg dog ikke heeeelt kan se effekten på dunken endnu..

Filmen sluttede 23.30 og derefter tog vi på en lille aftentur i Aarhus. Der var overraskende dødt i byen, men vi fandt en fantastisk udsigtspost fra toppen af Godsbanen, som Camilla ikke havde oplevet endnu. Området omkring Godsbanen fremstår lidt som Christianias kiksede lillesøster, der prøver at være mere end det egentlig er. Men det er nok bare typisk Aarhus – vi vil så gerne lege med de store, men vi kan altså ikke helt følge med, og det synes jeg egentlig bare er ret charmerende 🙂

 

Fra nye løbesko til lune hyggesokker

Skinnende nye Asics Nimbus 16

Skinnende nye Asics Nimbus 16!

Tilbage i april investerede jeg i nye løbesko, da jeg skulle gennemføre mit første halvmarathon nogle måneder derefter. Udstyret skulle dælme være i orden, når dunken skulle slæbes over målstregen efter 21-komma-alt-for-mange-kilometer 😉

De kære Asics Nimbus 15 holdt også fin stand i nogle måneder, men desværre begyndte der at gå hul i inderstoffet ved hælen efter blot 3 måneders brug 🙁 Jeg er normalt ikke typen der klager, for jeg synes faktisk, at det er lidt pinligt at være besværlig. Meeeeen når man giver 1100 DKK for et par løbesko, synes jeg godt, at man må give et lille pip fra sig. Jyde er man jo!

 

Mors hjemmestrikkede hyggesokker

Mors hjemmestrikkede hyggesokker <3

Og ved I hvad – det gav sgu pote! Jeg frygtede ellers lidt bøvl, da skoene var købt i en webshop, men jeg blev mødt af en fantastisk og effektiv kundeservice. I løbet af få dage modtog jeg et par nye Nimbus 16 som byttehandel for de svedige Nimbus 15 – skønt! Gad vide, hvor mine lugtende halvmarathon-sko nu har endt deres dage?

Jeg modtog de nye sko i tirsdags, men lå desværre syg onsdag og torsdag, så de smukke og skinnende stakler stod og råbte forgæves efter mig 🙁 Men hvor er det dog en herlig følelse, at have opnået det, jeg ikke troede var muligt for bare et år siden: løbeafhængighed 🙂

I dag havde jeg endelig overskud til at få pulsen lidt op, så jeg rullede direkte i Fitness World efter job. Jeg startede ud med 4 km på løbebåndet, men hold nu kæææææft, hvor er jeg ikke fan af de røvsyge bånd! Kilometerne snegler sig af sted og det er sjældent, at mine stænger præsterer mere end 4 km, før jeg er døden nær. Nåh, men jeg overlevede og de nye sko var fantastiske (og flotte – det tæller jo også 😉 )

Jeg havde også været så dumdristig at lokke en veninde med til en times Spartacus efter løbeturen. Ingen af os har de vilde “muller” at prale med, men vi nød begge at være i samme båd, når vores arme nægtede at lave armbøjninger. Jeg er 100% overbevist om, at min krop er bygget på en måde, så armbøjninger bare ER en fysisk umulighed. De usædvanligt lange abearme gør, at der simpelthen er for langt ned til gulvet 😉 *Dårlige undskyldninger kan være indsat*

Da jeg kom hjem til hyggehytten, havde jeg ingen overskud til at lave aftensmad, så nu er jeg nærmest besvimet på sofaen iført mors hjemmestrikkede hyggesokker + natbukser og med leverpostejsmadder i maven – gourmet længe leve!

God weekend fra hyggemåsen 🙂

Når kroppen siger stop

Nu' det jul i Hyggehytten (næsten)..

Nu’ det jul i Hyggehytten (næsten)..

I går vågnede jeg op til en krop, som var slidt ned til sokkeholderne.

Hovedet var tungt som cement, og jeg var svimmel som bare pokker – Øv! Det føltes som en influenza på vej, men inderst inde vidste jeg jo nok godt, at det kunne være psyken der endelig sagde fra. Den råbte vel noget i retningen af: “SÅ SKRU DOG FOR HELVEDE NED FOR TEMPOET, KVINDE!”

Jeg har altid været et roligt og afslappet gemyt, som liiiige tænker tingene igennem en ekstra gang, inden der sker nogen form for aktion, men de sidste tre måneder har været anderledes hektiske, omvæltende og lærerige. Jeg kan endnu ikke afsløre, hvorfor mit liv har taget denne drejning, men jeg forstår til fulde, hvorfor min krop nu siger fra.

Det var derfor guld værd at få besøg af bedsteveninden Tine, som jeg hygger med hver onsdag aften. Velkomstkrammet var tiltrængt, og det var dejligt at få grinet lidt, da hun med det samme konstaterede, at der lugtede lidt af “g’is” i min lejlighed (læs: svedig gris som ikke havde luftet ud = mig). Et bad havde godt nok heller ikke lige fået førsteprioritet, da min eneste overskuelige bevægelse var den der foregik fra seng til sofa 😉
I anledningen af dagens møgvejr fik vi bikset en ordentlig gryde risengrød sammen. Julen nærmer sig jo også med hastige skridt! Det er egentlig utroligt så mange gange, man kan hælde kanelsukker på sådan en omgang grød! Nammenam 😛

Grøden blev indtaget foran en masse intetsigende tv, men Den Store Bagedyst satte dog mundvandet i gang. Heldigvis havde Tine taget gulerodsbrud og chokoboller fra Salling med til dessert, så vi gik bestemt ikke ned på kulhydrater! Generelt fik vi bare lavet en masse “ingenting” i hinandens dejlige selskab, og det er det bedste ved vores skønne onsdage, som altid kan redde et dårligt humør. Jeg er også ret sikker på, at grøden havde helbredende effekt på kroppen!

“Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen”