Newline event, storby og savn

imageSidder netop nu med rumpen godt plantet i toget fra København mod Aarhus (efter et skønt veninde-pitstop i Odense). Transporttid er den optimale gødning til en støvet blog, so here you go☺️

I tænker jo nok: hvorfor døvlan har ærkejyden brugt weekenden i storbyen, når nu hun har det så trygt og godt i den jyske muld? Jooooow, jeg var blevet inviteret til et hyggeligt løbeevent med Newline, hvor jeg mødte en masse søde mennesker og fik luntet lidt rundt i storbyen, så der var en mening med “galskaben”😉 Vi fik også præsenteret den fine nye forårskollektion, som landede i min webshop for nogle uger siden😊 SÅ smukke farver!😍

Jeg er stadig i fuld gang med at træne op til halvmarathon i Aarhus d. 19/6, og i den forbindelse står den lige nu på en challenge i samarbejde med Newline, hvor mit mål er at løbe 80 km i alt i april måned. Efter gårsdagens 4 km luntetur med Newline, er jeg nu oppe på 42 km, så det virker efterhånden overskueligt😊

Da vi var færdige med lunteturen, mødtes jeg med en gammel gymnasieveninde, som (desværre) er flyttet til København. Vi er flittige biografgængere, når vi en sjælden gang i mellem ses, så vi nød en “vild” lørdag aften med filmen “Room”, popcorn og tonsvis af skumbananer (knaldtilbud i Føtex FTW!)😛 Hold kæft, hvor er vi egentlig blevet gamle😂

Et bette godt råd: Hvis I endnu ikke har set “Room”, bør I altså skynde jer mod lærredet! Scheisse, for en gribende historie og imponerende skuespil!👌🏻 Mutter her sad flere gange og vandede høns😭

Nåh, nu varer det ikke længe før toget endelig ruller ind på Aarhus-perronen, hvor en savnet Jeppe står klar med kæmpe kram og snavere❤️ Jeg kan ikke huske, hvornår Jeppe og jeg sidst har sovet hver for sig, så det har sgu været hårdt at være væk fra hinanden, men savn er nok sundt engang imellem, selvom det er hårdt😊 Nu vil jeg dog gerne hjem til Hyggehytten og min klippe!❤️

Savn er sundt – med måde!😉

8 Kommentarer

  1. Lune

    Tak for din blog!!! 🙂
    Et lidt spøjst spørgsmål, som jo alligevel er noget relevant, når det også handler om løb herinde! Jeg har en fornemmelse af (det kan så nemt komme til at lyde så forkert :D), at du, ligesom mig, heller ikke har jordens mindste barm. Har du anbefalinger til sports-bh’er?? Jeg er godt i gang med træning til halvmaraton, og jeg HADER når de sådan dingler rundt …

    Søndags-KH’er

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Lune
      Dejligt kompliment, at mine babbelutter virker større end de egentlig er, haha 😀

      Men ja, det er vigtigt at stramme dem godt op, så de ikke forstyrrer i løbet 🙂 Jeg har hørt rigtig meget godt om Purelimes kompressions bh’er, så prøv evt. at give dem et forsøg 🙂
      https://zircles.com/hyggehytten/compression-bra-high-impact-1

      De findes også til halv pris i den hvide model, men der er desværre kun meget få størrelser tilbage.

      Jeg håber, at du finder den perfekte løsning 🙂

      Mvh. Katrine

      Svar
  2. Kirsten clausen

    Mia ! 👍❤️ Du har så evig ret !

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Dejligt, at min glæde skinner igennem 🙂

      Svar
  3. Mia Larsson

    Woow hvor virker du godt nok forelsket Katrine! ❤️ Det er så skønt at læse !
    Hold nu godt fast i den unge mand ! Han er vidst en keeper for livet ! ❤️

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hihi, det er vist svært at skjule, ja 🙂
      Jeg lover, at jeg holder fast i ham! Alt andet ville godt nok være tosset 🙂

      Svar
  4. Susanne Dalsgaard Nielsen

    Lyder til at du havde en skøn weekend i storbyen. Men det er jo også rart at være hjemme igen.

    Ude godt – men hjemme bedst 💐

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Det har du så evigt ret i 🙂

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *