Ned i gear

FullSizeRender(4)

Smuk aftensol på en bette gåtur..

Jeg troede aldrig, at det ville ske, men jeg er begyndt at gå! Altså det har jeg selvfølgelig kunnet i mange år (kan dog diskuteres, når der tilsættes alkohol), men jeg er begyndt at gå ture helt frivilligt! For mig er løbeture en forfriskende aktivitet, som giver god samvittighed og energi, men der er altså ikke overskud til de dybere tanker, da jeg er mere koncentreret om at trække vejret end om at fundere over livet, så derfor er gåturene et godt supplement til løb 🙂

Egentlig har jeg altid syntes, at gåture var skide kedelige og intetsigende, men jeg er pludselig begyndt at sætte pris på den smukke natur og roen til de dybere tanker. For helvede, hvor er jeg altså blevet en gammel kone! Hvad bliver det næste? Bankospil i boligforeningen?

Nåh, men jeg er altså for alvor på vej ned i gear efter år 2014’s vilde udskejelser, og i den forbindelse har jeg haft brug for lidt ro til at samle tankerne, hvilket nu pludselig er endt ud i en kærlighed til gåture. Det sidste halve år har kun handlet om “nu og her”, da det har været det eneste jeg kunne rumme, men nu har jeg faktisk fået lidt ro i mit liv til også at tænke fremad. Endelig er der tid til lidt eftertænksomhed oppe i Katrines gale knold, i stedet for at køre i det konstante 5. gear, som til sidst var tæt på at brænde mig ud.

Jeg ved godt, at det sikkert ikke er skide politisk korrekt at indrømme, men mit sind har virkelig sat pris på at have en måneds tid som ledig til at fundere lidt over, hvad der nu skal ske i mit arbejdsliv. For hvad gør mig egentlig lykkelig? Jeg vil ikke længere blot hoppe på et rullende tog, som tilfældigvis har en ledig plads til min booty. Nej, nu vil jeg sgu selv til at vælge, hvilket tog der skal bestilles pladsbillet til, fordi rejsen og destinationen tiltaler MIG!

Indtil videre er jeg kommet frem til, at jeg virkelig sætter pris på at hjælpe andre. Mon ikke at det er min kære papi’s hjælpsomme gener og min muttis omsorgsfulde gener, der skinner igennem her? Den sociale arv – på den gode måde 😉 Jeg mener dog ikke nødvendigvis, at jeg skal redde liv og være den nye frøken Superwoman eller Mother Teresa. Nej, jeg kan skam godt nøjes med at hjælpe med mindre dagligdags ting, som med et smil kan gøre dagen bedre eller lettere for andre. Jeg er ikke tosset med blod and all that jazz, så jeg skal nok være hjælpsom på en mere lavpraktisk “kontornusser-måde” 😉

Jeg har dog ikke udpenslet mine tanker mere præcist end det, da jeg tror, at man skal passe på med at gøre sine ønsker for fremtiden alt for konkrete. Enten risikerer man at blive skuffet, eller også overser man måske nogle muligheder, som ikke ved første øjekast var det man egentlig ledte efter?

2 Kommentarer

  1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

    Hej navnesøster 🙂
    Dejligt at kunne inspirere til lidt tankestrøm.
    Dagene har det nemlig med at flyve af sted, uden at man når at stoppe op og mærke efter engang imellem 🙂

    Svar
  2. Katrine

    Hej Katrine

    super godt oplæg 😉 det fik mig til at tænker over en masse.

    og jeg vil også sige at går tur giver en masse og jeg er “Kun” 25, så tror ikke kun det høre de ælder til 🙂

    Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *