Når januarudsalget sætter gang i fusserne

Pædagog-Jonna er klar til udflugt ;)

Pædagog-Jonna er klar til udflugt 😉

Man må aldrig gå ned på udstyr, og i dag fik jeg endelig taget mine løbekup fra januarudsalget i brug 🙂 For nogle uger siden fandt jeg den skønneste løbejakke fra Kari Traa i Salling, og i sidste uge stødte jeg på en smart løbetaske fra Salomon, da jeg snuste nettet igennem efter en fødselsdagsgave til Lillefar (ups). Det har længe irriteret mig, at jeg ikke kan løbe til og fra fitnesscenteret, da det virker tosset og bøvlet at løbe rundt med sit indendørsgrej i hænderne, men nu er der ikke længere nogen undskyldning 😉

Nyt grej motiverer mig nemt til en løbetur, så i morges stod jeg op samtidig med den hårdtarbejdende Lillefar, og hoppede mæ’ det vuns i mit lækre nye løbegear, så jeg kunne løbe til og fra Fitness World, hvor jeg havde meldt mig på en stram op-time kl. 9. Jeg må dog indrømme, at jeg så knapt så smart ud, da jeg sluttede af med at smække en refleksvest og taske over min smukke nye løbejakke, for pludselig lignede jeg blot pædagog-Jonna med sidegeschæft som skolepatrulje, som var klar til en spadseretur med lunkne leverpostejsmadder i tasken 😀 MEN ikke desto mindre var jeg praktisk klædt, og nu er jeg efterhånden oppe i den alder, hvor det jo egentlig er ok 😉 Jeg er edderma’me blevet kærestekedelig at se på, hihi..

Da jeg prustende nåede frem til FW, blev jeg overrasket over det store fremmøde, når man tager tidspunktet i betragtning. Måske er jeg ikke den eneste arbejdsløse her i byen? Salen var i hvert fald stort set fyldt op med et mix af tykke, tynde, unge og gamle, og så var der lige mig, som må kategoriseres til noget á la “slap, chubby og halvgammel” 😉 Nogle gange er jeg seriøst i tvivl om, om jeg ejer en eneste muskel i min slatne krop? Instruktøren var ved første øjekast en smule “truck” (bruger man mon også det ord herovre?), så jeg blev da heller ikke overrasket, da hun udbrød “I får desværre ikke store patter af denne øvelse, for det har jeg forsøgt i mange år, men tilgengæld forbliver de lige lange”, haha.. Men altså, jeg er stor fan af en bramfri tone, så det gav bare pluspoint i min bog!

Nu lyder det umiddelbart super overskudsagtigt, at jeg lige nappede en løbetur fra morgenstunden af, men fakta er altså, at det kun blev til 4 km i alt (ud og hjem fra fitness), og det var med tunge betonben det meste af vejen. Lige nu fatter jeg i hvert fald ikke, at min sovsekrop var i stand til at løbe et halvmaraton for bare et halvt år siden! Jeg prøver dog at trøste mig selv med, at jeg har været sløj de sidste par uger, så min krop nok stadig er lidt flad (jaja, undskyldninger er der jo nok af!) 😉 MEN det er altså lidt dyrt i længden at skulle købe sig til løbeglæden, så første skridt er vist at finde en god motivation for at få godt gang i fusserne igen. Jeg overvejer at finde mig en løbeklub i lokalområdet, men jeg er ikke rigtig kommet længere med overvejelserne endnu. Nogle gode ideer derude? I havde så mange kreative ideer i mit indlæg om motion i storbyen, men jeg holder mig nok til ideen omkring løbeklub eller håndboldklub, så kom frit frem, hvis I har gode kjøwenhavnertips i den retning 🙂

P.s. Tasken (Salomon Trail 20) kan i øvrigt virkelig anbefales, hvis andre skulle være på jagt efter det samme. Den er meget let og har nogle gode stropper omkring hoften, så den danser ikke rundt på ryggen, lige meget hvor møj dunserne end vibrerer 😉

4 Kommentarer

  1. Ida

    Hurra, hvor er du sej! 🙂
    Jeg var ikke heeelt så sej, for jeg var nemlig først forbi Fitness klokken 11 idag (men okay, jeg stod op 6.30 for at læse til eksamen så måske var jeg alligevel lidt sej?) men da var centeret også fyldt med folk!! Og det til trods for at jeg træner i det relativt nyåbnede Fresh Center på Jens Baggersens Vej i Århus, hvor der normalt ikke er ret mange 🙂 Det toppede i øvrigt da jeg skulle forbi Føtex for at hente et udsalgskøb som var blevet leveret med PostDanmark – Der var 12(!!!) foran mig i køen!

    I øvrigt – Hip hurra og tak for rigtig lækker læsning! Jeg nyder at læse med – Det er en særdeles lækker overspringshandling her i eksamensperioden! 🙂

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Jeg synes bestemt, at du stikker mig i sejhed!
      Tusind tak for dine søde ord og knæk + bræk med din/dine eksamen/eksaminer 🙂

      Svar
  2. Liv

    Åh altså. Det er da bare også rart nok at de er lige lange. Eller … Nåmn. Synes faktisk pædgog-Jonna ser godt ud! 🙂

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Haha, mange tak, Liv 😀 Men jeg følte mig altså lidt gammel og kærestekedelig 😉

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *