Madgrisens identitetskrise

Jep, det er mig i den lyserøde sag med en bolle i hånden (selvfølgelig).. Ingen sultekrise der! ;)

Jep, det er mig i den lyserøde sag med en bolle i hånden (selvfølgelig).. Ingen sultekrise der! 😉

Der er identitetskrise i Hyggehytten!

Jeg har det meget mærkeligt med at se, hvilken drejning billederne på min Instagram-profil har taget. Fastelavnsboller, slik-orgier, risengrød med dobbelt op på kanelsukker, flæskesteg, bajere og drinks er pt. skiftet ud med avokado-madder, kål, proteinshakes og løbeoutfit, og jeg er ærlig talt meget splittet omkring det. Der er ingen tvivl om, at mit liv hælder mod en mere sund retning nu, men hvem er jeg egentlig, når jeg ikke længere kaster mad i kæften, til jeg bliver lagt ned af kvalme og koldsved?

Det lyder helt tosset, men mad i store mængder har faktisk altid været en stor del af min personlighed: Når jeg hygger skal der ædes, når jeg er social skal der ædes, når jeg er glad skal der ædes, når jeg er trist skal der ædes.. Og nej, der skal ikke bare nippes, for jeg er en madgris uden stopklods! Til familiefødselsdage er det no problemos for mig at kvæle 6-7 hjemmebagte boller mæ’ pålæg, og min kære mormor har da også ofte udbrudt “At du ikke skammer dig!”, men nogle skal jo udligne, at hun kun spiser en fesen halv bolle! Regnskabet skal vel gå op? 😉

Barndoms”traumer”

Når jeg hører historier om min barndom, undrer det mig egentlig heller ikke, at mad har fået så stor en plads i mit hjerte (og mave). Min kære papa er også noget af et madøre, så jeg har det jo for det første ikke fra fremmede. Faktisk husker jeg tydeligt, hvor farligt det var at vende ryggen til tallerkenen, da jeg var bette, for så var min mad i fare for at havne i papas mavesæk (panik!). Det er sjovt, som jeg kan genkende følelsen den dag i dag, for den dukker op hver gang jeg f.eks. skal dele slikpose med andre. Jeg anser egentlig ikke mig selv som værende et hverken grådigt eller egoistisk menneske, men når det kommer til slikposer, kan jeg slet ikke styre mig! Det er psykisk umuligt for mig, at dele slikpose med andre, for så får jeg næsten stress over alt det, jeg måske går glip af! Nallerne væk fra min lakrids, du!

EatJeg har vist også været et lidt sært barn. Normale børn har (så vidt jeg ved) mareridt om monstre og bøh-mænd om natten, men ikke mig.. Jeg vågnede i stedet grædende op og hulkede “Far spiser min maaaad” 😀 Men rolig rolig: jeg led bestemt ikke nogen nød (se bare billedet af frøken delle!). Min mor har heller ikke tal på, hvor mange aftener mine forældre måtte opdatere mig på, om jeg nu VIRKELIG også havde fået alle de måltider, jeg var berettiget til. Derfor blev dagens menu gennemgået ved sengetid, så jeg kunne falde til i søvn med ro i sindet/maven. Gud nåde og trøste den der snød mig for en portion risengrød!

På vej til at blive en ansvarlig voksen?

Jeg kan egentlig godt forstå, at mange af mine venner stejler lidt over mit nye sundhedstiltag (som i øvrigt kun har varet et par uger), for de kan jo slet ikke genkende mig. Jovist, motion har jeg altid dyrket, men det plejer jo også altid at være mig, der slikker tallerkenen ren efter hvert måltid. All-you-can-eat er og bliver stadig mit yndlingsmåltid, men måske er jeg bare nået til det punkt i livet, hvor jeg skal udforske andre personlige talenter end det at kunne spise urimelige mængder mad?

Det er egentlig også fjollet af mig at tro, at jeg er en dårligere veninde, bare fordi jeg stopper med at spise før kvalmen og koldsveden rammer, for forhåbentlig indeholder min identitet mere og vigtigere ting end talentet for at æde. Det er nok på tide at tage lidt ansvar for den krop, som gerne skulle holde mig i live i mange år endnu, så nu vil jeg rent faktisk lære at tygge min mad.. Det er sgu ikke for sjov at blive voksen!

11 Kommentarer

  1. Josephine

    Åhhh, tak for den beskrivelse! Føler jeg selv kunne have skrevet det præcist samme 😀

    Du er sej og bliv ved med det! Så går det nok man fyrer en hel kage og en pose Chips ned søndag aften..

    Svar
  2. Anne-Mette

    Hej Katrine,
    Jeg vil også lige sige tak for (med garanti) god underholdning, hvergang jeg læser dine blogindlæg! Som jyde i København, madelskende og hårdt kæmpende for træningen (for at godt gøre alt det, der ryger indbores), elsker jeg simpelthen at læse om en, der har det på samme måde! Som kvinde synes jeg ofte, at ens madvaner kan være et lidt tabubelagt emne at tale om, især i disse tider, hvor alt går op i helse, økologi, kostprogrammer, ja you name it!
    Sidst, men ikke mindst, så kæmpe skud ud til din selvironiske humor

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Anne-Mette
      Ja, vi har da godt nok en del til fælles så 😉
      Og bare rolig – min blog bliver aldrig sundhedsfanatisk 🙂

      Tak for de pæne ord 🙂
      Mvh. Katrine

      Svar
  3. Lotte

    Hej Katrine 😀
    Jeg vil bare sige TAK, eller faktisk tusinde tak for en helst fantastisk og sjov blog 😀 Jeg læser mig hver gang noget nyt kommer op, og griner hver eneste gang jeg læser dine indlæg. Det skal lige siges jeg er meget kræsen med hensyn til blogs, og det er kun lykkes mig at finde en lille håndfuld jeg trofast følger med i, og her ligger du også lige i blandt 😀 Ha en super skøn weekend.
    mange hilsner fra lotte

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Lotte
      Sikke nogle dejlige ord at starte weekenden med! Dejligt, at du vil følge med, selvom du er kræsen, hihi 😉
      Mvh. Katrine

      Svar
  4. Sine

    Hej Katrine…
    Jeg vil bare fortælle dig at jeg for det første synes din blog er fantastisk og lov mig ikke at ændre noget…
    Også vil jeg sige at i starten når der ændres livsstil er altid svær men giv det tid. Ofte tager det kroppen lang tid at forstå at de nye tiltag er noget du mener….

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Stine
      Tak for de pæne ord 🙂
      Starten har helt klart været hård, men det virker til, at kroppen/hovedet er ved at forstå mit budskab nu 😉

      Svar
  5. Marianne Winther

    Kære søde rare fremmede Katrine!
    Jeg må indrømme, at noget af det, jeg har været lidt træt af ved din blog er, at det er som om, at din identitet bygger rigtig meget på ting som, at du er fra Århus – altså jyde, og at du bare eeeelsker mad.. Altså for mig meget faktuelle ting. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor det har irriteret mig… Måske skulle du prøve at bygge din identitet på dine værdier? Ens værdier kan selvfølgelig også rykke sig, men nok ikke i samme hastighed.. Måske kan dine veninder godt lide din selvironi og humor? Selvironi kan du sagtens have selvom du nu ikke har dine to “faste” selvironiske “nicher”. Selvironi kan man vel bruge i mange forskellige situationer i hverdagen..

    Og noget helt andet. Husk refleksion i den proces, du er i gang med – ikke at jeg siger, at det mangler ved dig, men jeg synes altid selv det er en godt at minde sig selv om, når man prøver på at udvikle sig. Det er ikke din ryggrad, der er som en regnorm, men de “værktøjer” du bruger til at spise sundt skal jo passe til dig. Nogle kan sagtens købe bland-selv-slik og kun købe 200 g. Andre bliver nødt til at sige max 50 stykker. Nogle helt andre bliver måske nødt til at holde sig helt fra bland-selv-slik. I hvert fald hvis de ikke har lyst til at købe overdådige mængder slik. Det handler alt sammen om, hvordan vores psyke er….
    Håber jeg har givet dig lidt tanker til eftertanke og ikke bare er et sure opstød! Det har i hvert fald ikke været min mening, hvis du betragter mig som belærende.

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Kære Marianne

      Tak for dine ærlige ord, som selvfølgelig altid er velkomne 🙂 Ytringsfrihed, du ved 😉 Jeg er ærgerlig over, at du ikke kan se meget andet indhold end mad og jyde-udtalelser i min blog (og ikke mindst, at du er træt af at læse den), MEN derudover rammer du dog alligevel noget meget essentielt.

      Jeg er pt. i en tilstand, hvor jeg føler mig ved siden af mig selv. Jeg ved ikke helt ved, hvad jeg står for, hvad jeg føler, hvad jeg mener, og hvor jeg er på vej hen. Alt i alt kan man sige, at jeg lige nu er et styk meget forvirret kvindemenneske, og denne usikkerhed gemmer jeg pr. automatik bag humoren i de mere overfladiske ting i hverdagen.

      Jeg er samtidig en pleaser, som (af flere grunde) aldrig kunne finde på at komme med kontante udmeldinger vedrørende specifikke personer, politiske standpunkter, samfundsrelevante emner eller lignende, og derfor skriver jeg i stedet om de mere overfladiske elementer som f.eks. mad, jyder/københavnere og min tossede familie. Ting som alle kan forholde sig til, men som de færreste bliver stødt over.

      Det er hverdagens små skæve indspark, som giver mig inspiration til bloggen, og det er også den slags blog, jeg vil være indehaver af. Du har dog fat i noget rigtigt med, at jeg pt. søger efter nogle dybere værdier, som forhåbentlig snart falder på plads.

      Mon man tænker bedst på tom eller fuld mave? 😉

      Mvh. Katrine

      Svar
  6. Sara

    Hej Katrine.
    Jeg har som dig altid været (og er stadig) meget glad for mad. Har derfor næsten altid vejet 20-30 kg for meget. For fem år siden startede jeg så på madlog.dk, og tabte 24 kg. Det var fedt at kg raslede af, jeg havde aldrig ondt i maven længere, og skammen over at ha voldædt var også væk. Jeg kunne gå i smart tøj igen, og havde ikke længere ondt i ryggen pga stor barm. Men hov jeg blev ikke lykkelig. Det kunne jeg jo ha sagt mig selv, for bekymringer om børn, parforhold, økonomi, fremtid osv forsvinder jo ikke fordi man vejer mindre. Der er også stadig sure chefer, lorte-mandage, og hårde dilemmaer. Men efter så lang tid som overvægtig, havde jeg bare bildt mig selv ind at tynd = lykkeligt. Og ja så kom identitetskrisen, som du beskriver. For hvem var jeg nu. Før elskede jeg at læse bøger, se serier på sofaen med tilhørende chokolade, bage kager med min datter osv. Men det havde jeg bare svært ved at forene med at holde et vægttab. Og hvad ville alle de folk der havde rost mig for mit vægttab nu sige/tænke, når jeg efter at ha skejet ud, havde taget 2 kg på. Sikke et tankemylder, som jeg brugte meget energi på.
    Nu fem år efter, har jeg stadig ikke fundet mig selv helt igen, men er på vej. Ved at jeg godt kan skeje ud i ferier, hvis jeg kommer på ret køl i hverdagene igen. Hvis bare jeg får lagt lidt motion ind hver dag, er der også plads til at sidde en halv time med en bog. Hvis bare jeg holder igen i hverdagene, så er der plads til at bage en kage med min datter om søndagen. Mit mål er at acceptere helt at jeg som person bare er madglad, men at det ikke skal styre mit liv, men at der også skal være plads til en del af det gamle mig, for der var jeg også ok, selv om jeg var fed.
    Held og lykke med livstilsomlægningen, men ikke mindst med at finde dig selv.
    Sara

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Sara
      Tak fordi du fortæller din historie 🙂
      Du rammer noget meget vigtigt i din sidste sætning, for det handler helt sikkert først og fremmest om at finde ro i sig selv. Hvordan man finder den, er mig dog stadig en gåde! Tænk sig, at det kan være så svært at regne ud, hvem man selv er..

      Tillykke med dit flotte vægttab, men ikke mindst tillykke med at du mærker efter, hvad der gør dig glad. Så kan vægten sgu være ligegyldig!

      Jeg er sikker på, at din datter er lykkelig for dit bageselskab, og en lykkelig datter er vel ikke sådan at kimse af 🙂

      K.h. Katrine

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *