Jeppe-kuller

Funny-I-Love-You-Sayings-For-Him-12Normalt har jeg en masse at berette om: weekender med byture (og dertilhørende tømmermænd), løbeture og enorme mængde mad, men det er som om, at alle disse ting er blevet lidt ligegyldige. Ja, faktisk har jeg lidt svært ved at skrive blogindlæg for tiden, da jeg er bange for at kede jer en smule med mit “alt er jo bå’ dæjligt-liv” 🙂

Jovist, jeg løber da stadig i ny og næ, og jeg æder stadig som var der ingen dag i morgen, men hele min tilværelse lige nu handler stort set kun om én ting: Jeppe <3 Ja, jeg har jo nok fået lidt Jeppe-kuller, hvis jeg skal være helt ærlig 😉

I går mødte jeg lidt mere af hans dejlige familie i Haderslev, og de fandt lynhurtigt plads i mit hjerte både pga. deres skønne åbenhed og varme, men de fik selvfølgelig også ret billige points, da de serverede flæskesteg mæ’ sovs og hele svineriet! 😉 Så bli’r det da æ’ bedre! Jeg må dog indrømme, at jeg ofte skulle holde tungen lige i munden for at forstå det sønderjyske. Nøj, det går stærkt og ofte fløj pointerne forbi mig, uden jeg nåede at fange essensen, men så kunne de da også grine lidt af mig, når jeg sad med store øjne, og ikke fattede en bjælde 😉

I dag har Jeppe så været med mig som heppekor til en håndboldkamp, hvor mit hold mødte en flok dygtige unge damer med alt for friske ben, og dermed fik vi en ordentlig afklapsning på 9-29. Avs! Det var dælme intervaltræning, der ville noget! Rimelig dårlig timing at tage Jeppe med til kamp mod puljens numero uno, men jeg nød nu bare, at han havde tålmodighed til at glo på en flok gumpetunge trunter i serie 4 😉

Nu er vi så endelig landet i Hyggehytten igen, og efter et langt bad, er jeg blevet beordret ind på sofaen, hvor jeg ligger omgivet af levende lys, imens varmepuden luner min dumme skulder, og han selv leger mr. masterchef ude i køkkenet. Jeg har ønsket mig stegt flæsk med persillesovs (svin skal man jo aldrig gå ned på), så han er i fuld gang 😉

Hvor heldig har man egentlig lov at være?

 

2 Kommentarer

  1. Susanne Dalsgaard Nielsen

    Hvis du har Jeppe-kuller, så har jeg Bo-kuller. Det hedder min mand og bedste ven, som jeg har kendt i 15 år.
    Han er nordjyde og da jeg begyndte at lære ham mere at kende, når vi var sammen med hans familie slæng. Så gik det også stærkt hen over bordet – både på kryds og tværs, samt fra den ene ende af bordet til den anden 🙂
    Men her efter så mange år, så må jeg sige at det går godt med at følge med.
    Min søde mand kan godt lave mad og det er den gammeldags mad… Så de få gange om året han går i køkkenet, så nyder jeg det ekstra meget.

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hvor herligt med Bo-kuller 😀 Jeg håber på, at det med accenten bliver fanget efterhånden, hihi 🙂

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *