Jeg orker det ikke…

Der findes en Snapchat-mulighed til ethvert humør😉

Der findes en Snapchat-mulighed til ethvert humør😉

Påskeferien er slut, og jeg burde være lalleglad og sprængende fuld af energi, men jeg trænger allerede til ferie igen!😁

Af flere grunde er jobbet en tough cookie for tiden, og jeg står pludselig ret alene med mange opgaver, som jeg er helt grøn i. Ingen tvivl om, at jeg lærer mange nye ting for tiden (nød lærer nøgen kvinde at spinde), men for pokker, hvor stjæler det også meget overskud fra bette K

Psyken har dog accepteret, at jobbet er en tidsrøver pt., men mange ting er sat på stand-by lige nu uden min gode vilje:

  • Jeg skal have arrangeret min 30 års fødselsdag, men jeg orker ikke engang at lave invitationer. Måske skulle jeg bare vente med festen til overskuddet er der, men nu har jeg bare glædet mig så længe, altså😔
  • Jeg skal have gjort den gamle lejlighed hovedrent inden på mandag, men jeg orker ikke engang at vride en klud.
  • Jeg skal have bekæmpet de ni ekstra kilo, som har klistret sig til min krop, men jeg orker ikke engang at skrælle en gulerod.
  • Jeg skal holde kontakten til mine mange dejlige venner, men nogle gange orker jeg ikke engang at tage telefonen, når de ringer (undskyld, af hele mit hjerte)❤
  • Jeg har så mange ting at skrive om på bloggen, men lige nu orker jeg kun at fortælle om, hvorfor jeg er så stille.

Kort fortalt: I disse dage fylder jeg mig med sukker og hovedpinepiller uden skam, gemmer mig under dynen med min Jeppe efter fyraften, forsøger at være en god kæreste for ham (selvom jeg vist er lidt utilregnelig til tider), booker en masse holdtimer i FitnessWorld (men aflyser desværre lige så mange), og så snupper jeg mig skam også en morfar i ny og næ på vores nye sofa😉

Ja, jeg går vist nærmest i hi, så snart jeg rammer Hyggehytten efter en lang dag, men hvor er det dog blevet et smukt hjem at gå i hi i😊

Jeg er dog også fortrøstningsfuld, og ved at overskuddet nok skal vende tilbage, og heldigvis har jeg fundet den rette bjørn at gå i hi med❤️ Solen skal jo nok lokke os ud af hyggehulen før eller siden☀️

God weekend til jer alle!

1 Kommentar

  1. Susanne Dalsgaard Nielsen

    Jeg synes heller ikke at jeg har det store overskud til al det jeg gerne vil.
    Jeg har ingen arbejde og leder med lys og lygte efter et. Men da jeg er røget ud af dagpenge, så er der bare et mega stort pres på mine skuldre for at det lykkes, inden penge kassen fra kommunen lukker helt i.
    Det er super hårdt og gør at jeg er stresset, ked af det og hvad der ellers kan komme.
    De kræfter jeg har bruger jeg på at være mor for min søn på 3 (har fødselsdag i dag) og være en okay kone. Pyyhhh
    Håber sku snart at jeg får lidt medvind.
    God weekend til dig og din Jeppe

    Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *