I’m back!

Lang uge med min stakkels mand...

Lang uge med min stakkels mand…

Føj, for den lede hankat, hvor har det været nogle ækle uger, jeg lige har kæmpet mig igennem! I onsdags var jeg så nedbrudt og træt, at tårerne trillede i stride strømme foran min chef og kollegaer – pyha.. Katrine har været en presset kvinde!

Som nævnt i forrige indlæg, har jeg været hårdt ramt på jobfronten, men det havde egentlig været til at kapere, så længe basen derhjemme kørte som smurt i Lurpak. Korthuset væltede dog i sidste uge, da vi pludselig løb tør for “Lurpak” i Hyggehytten. Jeppe blev i løbet af sidste weekend ramt af lede nyrestensanfald, og af den grund akut indlagt i mandags på Skejby på grund af de små sataner. Det er fandme ikke sjovt at se min søde Jeppe ligge og kaste op af smerte. Øv!😔❤️

Hele ugen blev derfor et rend til og fra hospitalet, 4-5 timers søvn hver nat, og samtidig skulle der liiiiige gøres en gammel Hyggehytte klar til syn. Søndag måtte jeg derfor lave et rengørings SOS-opkald til min søster og niece, så den gamle Hyggehytte kunne skinne som en barnenumse mandag eftermiddag. Jeg måtte derfor modvilligt efterlade Jeppe i sygesengen, og få min mor til at hente mig på Skejby, så jeg kunne nå hjem til synet kl. 15:30.

Små detaljer fra den nye Hyggehytte :)

Små detaljer fra den nye Hyggehytte 🙂

Kl. 15:45 var synsinspektøren stadig ikke dukket op, så jeg forsøgte flere gange forgæves at ringe til boligforeningen. Jeg nåede dog kun at bande over dem et par enkelte gange, inden jeg fik den idé at dobbelttjekke papirene fra boligforeningen. Og jeps, synet var fan-fuckme først tirsdag. DOH! Eller som jeg nok ville have udbrudt: “Ååårgh, bol mig i øret!”

Det er faktisk anden gang på blot en måned, at jeg laver et dato fuck-up. Jeg plejer altid at have styr på min kalender, så det må være et tydeligt tegn på, at der snart skal noget ro på i Katrine-knolden. Men det kommer der også nu! Jeg kan tydeligt se lyset for enden af tunnelen, så nu skal jeg bare krybe det sidste stykke mod lys og overskud😊

Lørdag blev Jeppe endelig smertefri efter en uge i helvede, og det er virkelig en stor lettelse at have “min gamle”, smilende Jeppe tilbage igen❤️ Vi har derfor nydt weekenden med afslapning, lækker mad og dynehygge på sofaen, hvilket var vores første store skridt mod energi og overskud☺️ Vi fik også fikset de allersidste detaljer i den nye Hyggehytte, så NU skal der snart flashes bolig (I promise!). Jeg kan dog afsløre, at der allerede er blevet flashet lidt på Instagram)😘

Lige nu flasher jeg også brandtilbud fra webshoppen, for til og med i morgen sparer I 20% på ALT fra Kari Traa og hele 40% på ALT fra Bloomingville. Jeg knuselsker vores lækre hængende urtepotte fra Bloomingville, som blandt andet er sat ned fra 299,- til 179,-👍

Bum, og over and out fra en kommende overskudspige☺️

 

7 Kommentarer

  1. Karen johanson

    Hihi Katrine ❤️ Mon ikke det os kommer for mig en dag 🙂 🙏

    Bliver bare så glad i låget af at læse om
    Jeres liv og kærlighed ! Håber så meget i bliver sammen i mange mange år Fortjener i ! 🙏❤️

    I virker så perfekte sammen, dig og din flotte “unge mand ”

    Hav det dejligt .
    Knus karen

    Svar
  2. Karen johanson

    Puhaa.. Sikke da en omgang i har været i gennem i 2 😁❤️
    Dejligt i kan passe på hinanden , “sårn som din søde mand forkæler dig, er simpelthen så misundelig “❤️❤️
    dejligt du kan give ham igen , og være en støtte for ham i en tid med smerter !
    I er simpelthen bare det perfekte par !

    Alt godt til jer i fremtiden .

    Knus en trofast læser !
    Der misunder den store forelskelse du er i Katrine !!❤️

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Karen

      Tak for din søde hilsen 🙂

      Jeg er sikker på, at den store forelskelse også venter på dig – nogle gange kan den bare tage mange år at opspore (det ved jeg jo alt om, hihi) 🙂

      Tak fordi du trofast følger med, selvom jeg er lidt fraværende for tiden 🙂

      K.h. Katrine

      Svar
  3. Kristine

    Hvad hedder den flotte plante du har i din hængende urtepotte? Er helt vild med den😍

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Kristine

      Ja, er den ikke lidt fin? 😀
      Den hedder faktisk bare “perler på snor”, men har nok også et mere fancy latinsk navn 😉

      K.h. Katrine

      Svar
  4. Susanne Dalsgaard Nielsen

    Pyyhhh der har godt nok været pres på. Det er absolut ikke sjovt, at se ens kære have mange smerter og ikke kan gøre noget.
    Jeg er glad for at i fik kæmpet jer igennem sammen.

    God vind til jer begge

    Kram fra en trofast jysk kvinde, som er glad for dine indlæg. Både på din blog, instagram og Facebook.

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Susanne

      Jeg er glad for, at du følger med i både tykt og tyndt 🙂
      Tak!

      K.h. Katrine

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *