Hoftebrud og nøgent blackout

image

En af ugens tjanser: Vand-woman til Aarhus City Halvmarathon 🙂

Jep, jeg ved det – long time no see (og det beklager jeg fandme meget!). Men for døvlan da, hvor går det stærkt i det lille hjem for tiden! Jeg har jo knapt nok tid til at trække vejret (men der er selvfølgelig altid tid til at æde – det er klart…) 😉

Foruden spontan deltagelse i Northside Festivallen, arrangering af bedstevenindens bryllup (jep, jeg er både toastmaster og gavekoordinator), tjans som vanddepot-woman ved Aarhus City Halvmarathon (hvor jeg i øvrigt fik æren af at uddele vand til selveste borgmester Bundsgaard) og en evig kamp for at nå op på de 80 km’er løb for juni måned, så har den sidste uges tid også været ret vild på andre lidt mere uheldige måder, da både min mor og jeg kan “prale af” at have lavet stunts (mon det ligger i generne?). Uheldigvis lavede min mor et av-for-satan-i-helvede-stunt, mens jeg måtte nøjes med et mere pinligt et af slagsen…

Lad os starte ud med min stakkels mutti: Torsdag eftermiddag blev valgaftenen pludselig afbrudt, da jeg måtte skynde mig til Silkeborg Sygehus, fordi min søde mor var faldet ned af en trappe med et brag og havde brækket hoften 🙁 Øv, det var ikke sjovt at se hende have så ondt! Det plejer jo at være hende der passer på mig, når jeg er syg og dårlig, så det var helt mærkeligt, at det nu var hende, der bar det lækre hospitalsoutfit. Jeg krydser godt nok fingre for, at min kære mutti snart er på benene igen, så vi bl.a. kan rå-shoppe IKEA i smadder og mæske os i de sædvanlige køtt-og kanelbullar 😉 Sikke en forskrækkelse!

Katrine for fanden…

Nååååh… Jeg kan jo nok ikke komme uden om at fortælle om mit “stunt” – eller jo, i princippet kunne jeg, men I skal da ikke snydes for en god historie 😉

"Skønt" syn at vågne op til! Av, mit hovede...

“Skønt” syn at vågne op til! Av, mit hovede…

I fredags var jeg inviteret til stor fest på Centralværkstedet med mit gamle arbejde, og festinvitationer er jeg sgu godt nok den sidste til at sige nej tak til! 😉 Egentlig havde jeg ikke tænkt, at jeg skulle være “ung med de unge” den aften, men beslutninger er jo til for at blive ændret, når der kommer alkohol på bordet! Vi havde en super hyggelig aften indtil midnat, hvor det sidste jeg kan huske er, at jeg bestilte et par whisky og Sprite i baren og vupti! …dernæst var der blackout, indtil jeg vågnede op i min seng splitterragende Hans Jørgen! Mon tøjet har været ubehageligt stramt med alle de drinks i dunken? 😉

OK, situationen kunne jo umiddelbart have været værre (hvis jeg f.eks. vågnede op ved siden af Ole Wedel), men twistet var, at jeg var blevet vækket af en skarp sol, for jeg havde åbenbart været for vissen til at trække gardinerne for, inden jeg gik kold. Så der lå jeg altså.. Med bleg, bar mås til fuld skue fra flere naboers køkkenvinduer! Forhåbentlig havde ingen af dem kameraerne fremme så tidligt på dagen.. FORHÅBENTLIG!

For helvede, Katrine… Grow up!

Nåh, jeg skyndte mig at få trukket for, og tjekkede lige hurtigt Facebook igennem (altid min første indskydelse om morgenen). Hov, der lå sgu en besked fra en pige, jeg ikke kender med ordlyden: “Hej Katrine. Mangler du en taske?”. FUCK! Nu måtte jeg tvinge mig selv ud af sengen for at tjekke op på situationen, og på billedet ser I det syn, der mødte mig i entreen. Hvad dælen er der mon sket, da jeg trådte ind af døren?! Mit bedste bud er, at jeg viiiiirkelig skulle pisse, men resten må stå hen i det uvisse! Og ganske rigtigt manglede jeg min bette “backup-taske”.. Og dankort… Suk…

Alle historier skal dog helst ende lykkeligt, så jeg kan berolige jer med, at dagen sluttede nogenlunde ok med “walk-of-shame”-afhentning af både taske og dankort på Bodegaen, OG at jeg har endnu ikke set nogle skandale-billeder fra naboerne 😉 Hvem jeg var i byen med, og hvordan jeg kom hjem, må dog stå hen i det uvisse fo evigt, men jeg er stadig i live, så hip hurra for det 😉 Jeg undres ofte!

Næste weekend napper jeg altså en bajer mindre…

 

2 Kommentarer

  1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

    Jamen, det ville satme da være trist! 😀

    Svar
  2. Mie

    “Hvis jeg fx var vågnet op ved siden af Ole Wedel” hahahahah !

    Svar

Skriv et svar til Mie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *