Forpremiere og kropsanalyse

Endelig forpremiere!

I går var en længe ventet dag!
Som mange af jer efterhånden har luret, blev jeg i sommer “Gift ved første blik”, og i går var jeg så endelig til forpremiere på de første to afsnit. Mit hjerte hamrede bare derudaf halvanden time i streg af nervøsitet, MEN det var en enorm lettelse og forløsning endelig at se, hvordan de har klippet det sammen, og jeg føler heldigvis, at det er den ægte Katrine, seerne får serveret 🙂 Phew!
Der var dog flere gange, hvor jeg tænkte “Eeeej, hvorfor har de ikke taget det med”, for de har jo filmet helt sindssygt meget, men jeg trøster mig ved tanken om, at det er bedre end at tænke “Øv, hvorfor har de dog taget det med?” 😉

Så alt i alt: Jeg er glad og lettet – og faktisk er jeg også lidt stolt af, at tossen her turde melde sig til noget så vanvittigt. Når jeg har kunnet klare sådan et projekt, kan jeg dælme klare alt!

Flere detaljer må jeg desværre ikke afsløre (og det ville jo også være kedeligt), men jeg håber, at I har lyst til at følge med de næste seks tirsdage på DR1. Enhver opbakning er guld værd!

Dagen i dag: kropsanalyse(!)

Her er så udgangspunktet ;)

Her er så udgangspunktet 😉

Efter job tog jeg i Fitness World med min kusine, hvor vi fik lavet en InBody kropsanalyse på en eller anden fancy maskine. Vi havde lige brug for at give vores kroppe et grundigt servicetjek, for vi er begge glade for mad, drukture og andre lækre sager, så kiloene kommer jo hurtigt snigende 😉 Satans til djævelske små kalorie-sataner, som smelter sig fast lige på dunken!
Status blev, at den dumme maskine foreslog, at jeg skulle tabe 5,4 kg fedt, hmpf! Det er sgu mange jordbærtærter der skal svedes væk, kan jeg godt afsløre.. Utroligt nok påstod maskinen dog også, at jeg ikke var i underskud af muskler, hvilket jeg fatter hat af 😀 Magen til spaghetti-arme skal man da lede længe efter!

Nåh, men træneren der vejede os gav selvfølgelig også mange råd med på vejen, som jo egentlig ikke var så overraskende (man ved jo godt, hvad der skal til), men da han påstod, at han hellere ville spise 3 kg gulerødder end en plade chokolade, mistede jeg vist lidt respekten 😉 Jeg foreslog et kompromis med i det mindste at dyppe rødderne i lidt sovs, men det forslag blev ikke godkendt.. Træning er en rar ting, men det der med at pille ved min kost – det er jeg ik’ tosset med! Jeg vil hellere løbe en ekstra tur, så der er plads til lidt guf! Han gav dog også et enkelt tip om at droppe morgenmaden for at bibeholde natteforbrændingen i løbet af formiddagen (eller noget i den retning). Måske skal det afprøves i stedet for de 2-3 omgange morgenmad, som jeg normalt kan få kvalt i løbet af en dag? Det er da en overkommelig start..

Efter at have været på vægten, skyndte vi os op på løbebåndet. Det blev kun til 5 km, men taget i betragtning af at det var på et løbebånd, er jeg næsten imponeret over mig selv. Nu mangler jeg så nok kun at smide 5,39999999 kg. fedt 😉

Vi planlægger at tage en ny vejning om et par måneder, og så skulle der gerne være sket lidt. MEN fanatisk bliver jeg ALDRIG, så jeg er meget tilfreds, hvis der bare er røget lidt af. Nu skal der bare skrues lidt op for træningen, og så må vi se, om jeg også tør svigte hr. flæskesteg og frøken jordbærtærte..

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *