Feriekvaler

Ahhhh.. Ferie-minder :)

Ahhhh.. Ferie-minder fra Como-søen 🙂

Så blev det langt om længe fredag (min yndlingsdag lige efter smovse-onsdag) 🙂
Jeg sidder pt. på Molslinien på vej mod djævleø, eksmand, venindefødselsdag og søsterfødselsdag – det bliver rart!

Søndag var en rigtig møgdag, men humøret er heldigvis lettet lidt i løbet af ugen. Jeg føler dog stadig, at verden er en smule grå og intetsigende for tiden. Og ja, klokken 23 i går aftes hoppede jeg pludselig på en bøtte lakridsis, som var en rar og velsmagende makker efter en træls uge. Ups! Det føles lidt vinterdepressivt, så jeg drømmer mig væk til fjerne destinationer, hvor jeg bare kan nyde livet og slippe bekymringerne.

Egentlig havde jeg ikke planer om, at der skulle ske noget vildt i sommerferien, men min sjæl råber efter oplevelser og selvforkælelse. Pengene er små for tiden (okay okay, “for tiden” er en underdrivelse), men jeg håber naivt på, at der pludselig dukker spændende (og billige) muligheder op. Jeg har længe overvejet en gåtur på Caminoen, for at rense lidt ud i sindet, men jeg er alligevel lidt bange for at blive det eneste “halvunge kød” blandt langsomme pensionister, og så tiltaler sovesale mig bare ikke rigtig. Jeg får flashback til de gode gamle dage, hvor jeg var på ø-lejr med de gamle, og vi alle var samlet i store, varme, snorkende fællestelte 😀 Jeg elsker teltferier, men jeg er altså blevet for sart til at dele soverum med 30 andre. Bum.

Det ville nok også være lidt nemmere at lægge en plan for sommeren, hvis jeg havde en at tage af sted med, men jeg er bare desværre efterhånden nået den alder, hvor det er svært at arrangere venindeferier, da der er både børn, arbejde og kærester at tage hensyn til. Det er sgu bøvlet at blive gammel!

Jeg overvejer også en cykeltur/gåtur et sted i Danmark, men igen skræmmer det mig lidt, hvis jeg skal af sted helt alene. Ak ak, first world problems! Har I nogle gode ideer til, hvad en pige med mit beskedne budget, kan bruge sin ferie på? Jeg orker ikke at være spærret inde i en lummer lejlighed imens andre slubrer Piña Coladas i sig ved et azurblåt hav. Jeg vil uuuuuuuuud i det blå (kun med klipklapper på) 🙂

Hvad skal I bruge ferien på? – og har I plads i kufferten til et depressivt festfyrværkeri som mig? 😉

12 Kommentarer

  1. Marie

    Sommerhøjskole med enkeltværelse og alligevel er det socialt

    Svar
  2. Anita

    Du kan også tage et kig på http://www.jysk-rejsebureau.dk/find_rejsepartner.asp
    Måske kan du derinde finde en at rejse med ☺
    Rigtig god sommer til dig – selv benytter jeg mig af min sidste lange sommerferie, da studierne slutter til januar, og tager derfor hele sommerferien til Australien og New Zealand. Alene. Jeg ser frem til at besøge gode venner forskellige steder i Australien og til at rejse rundt i New Zealand uden nogen jeg kender på forhånd.

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Tak for tippet – der vil jeg lure lidt 🙂
      Uha, det lyder jo aaaalt for lækkert! Hav en fantastisk tur! 🙂
      Mvh. Katrine

      Svar
  3. Yvonne

    Hej,
    du skal slet ikke være bange for at være den eneste i 20erne, der tager camino-turen. Har en veninde, der gjorde for nogle år siden. Hun var vildt glad for det og mødte meget hurtig nogle på sin egen alder at følges med 😊 Og i forhold til billig ferie skulle du checke http://www.holidaypirates.com de har tit super gode tilbud!

    Svar
  4. Ane

    Ih, hvor jeg kender det! Selv har jeg heller ikke begivet med ud i mere end en forlænget weekend alene til Malmø, men det gik ellers rigtig fint. Jeg synes dog, at folk kiggede lidt mærkeligt på mig, når jeg sagde, at jeg skulle afsted alene, og det var lidt træls. Men hey, hellere mærkelige blikke end at gå glip af gode oplevelser.

    Jeg er dog så heldig, at jeg har flere udenlandske venner, så I år går sommerferien til Finland for at besøge en veninde, og det glæder jeg mig meget til.

    Du kunne jo eventuelt se, om du kunne finde et hostel, som også har private værelser. Så kan du få privatliv, men også møde mennesker på fællesområderne. Det er ikke noget jeg selv har prøvet, men jeg har kraftigt overvejet det. Ellers er du sikkert også velkommen i Finland 🙂

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hvor sejt, at du tog af sted alene! Jeg tror faktisk også, at det er meget sundt bare at være i sit eget godt selskab engang i mellem 🙂
      Rigtig god tur til Finland! Og tak for invitationen, hihi 😉
      Mvh. Katrine

      Svar
  5. Hanne

    Op med humøret! Sommeren er endelig lige om hjørnet, – og den har altid noget godt med sig!! 🙂
    Tillader mig lige at smide et link: du er jo god på kamera 🙂 Så måske dette er en idé til at komme billigt (/gratis) afsted
    http://vildmedcharter.dk/faa-en-gratis-rejse-lav-en-film-som-testpilot-familie/

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Tak for linket, men der er vist ikke så meget “familieferie” over min situation😉
      Jeg ser frem til en forhåbentlig solrig sommer😊

      Svar
  6. Lotte

    Åååååh jesus hvor jeg kender den der fornemmelse. Men syns altså os at det er at begrænse sin verden liiiige vel meget når man pludselig kun kan lave ting med sin kæreste/familie og veninder er hensat til en kaffedate i ny og næ. Bom.

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Ja, det kunne altså være rart, hvis de børn kunne sættes lidt på hold engang imellem (selvom de er dejlige, hihi)..
      Jeg må på jagt efter flere singleveninder 😉

      Svar
  7. Thilde-Marie Fredsted Iversen

    Vandring er fedt til at klare hjernen. Vil selv gerne Camino-vandre, men til en start er der jo Hærvejen som har start i Viborg og som er spækket med skøn Morten Korch-idyl.
    Der er flere måder at overnatte undervejs og der findes også en god informativ app “Hærvejen” – billig, dejlig ferie 😉
    Ellers lej et sommerhus på Airbnb.com

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hærvejen kunne godt være en mulighed 🙂 HVIS vejrguderne tager sig lidt sammen😉 Jeg vil da lige lure på en app! Tak for tippet😊

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *