Det tegner sgu da meget godt!

Dette års seje og modige singler :)

Dette års seje og modige singler 🙂

Missionen lykkedes! Jeg fik overtalt familien og kæresten til at se første afsnit af Gift Ved Første Blik i går 🙂 Det var – som forventet – super nervepirrende at se programmet, og det værste er de klip, hvor man ser brudene stå og hyperventilere ude foran døren ind til vielsen. Pyha, der røg jeg godt nok en tur ned af memory lane, og sveden piblede frem i håndfladerne!

Jeg synes dog allerede, at den nye sæson tegner rigtig godt. De fire deltagere, som vi fik præsenteret i går, virkede alle som søde og sympatiske mennesker med benene godt plantet i jorden. Me like!

Jeg kunne i øvrigt ikke lade være med at grine lidt, da Lene blev helt vild i varmen over, at Poul snakkede portugisisk 😀 Hvor er de skønne! Jeg er dog meget spændt på, hvordan hun reagerer på hans heavy metal 😉 Er jeg egentlig den eneste der undrede mig over, at hun pludselig skiftede kjole? Den var dog rigtig fin, den perlesag hun skiftede til 🙂

Ane og Ulrik klikkede super godt allerede fra start af, så det er svært ikke at være optimistisk (selvom jeg jo godt ved, at virkeligheden kan drejes en del med den rette klipning). Jeg kan sgu godt forstå, at Ulrik var godt tilfreds med den tildelte viv, for hun er godt nok en køn og smilende pige. Og ja, også en smuk kjole her! Hvor længe mon de havde til kjoleshopping i år? Jeg bliver jo helt misundelig 😀

Alt i alt er jeg næsten jubeloptimist efter at have set de to første par! Meget kan ændre sig – I know, men der var da ingen tåkrummende scener i denne runde, og alle virkede godt tilfredse med deres match. Skønt!

Hvad synes I om første afsnit af Gift Ved Første Blik III, og har I allerede et favoritpar? 🙂

Hr. kæreste synes, at det er en anelse mærkeligt, at jeg har været med i “Cirkus GVFB”, men han tackler nu meget pænt, at jeg er en fraskilt woman 😉

Jeg mindes dog stadig, hvordan han fik ret store øjne på en bar i Ungarn, da jeg fortalte ham, hvad jeg havde rendt rundt og lavet det sidste års tid 😉 Han boede selv i England, da programmet blev sendt, så han anede intet om mit lidt vilde eksperiment, og det er faktisk rigtig rart, at han ikke har nogle forudindtagede holdninger til, hvem jeg er. At vi bare kan starte helt fra scratch uden at vide en dyt om hinanden 🙂 Jeg er fan!

I morgen triller vi på kærestetur til Berlin, og det har vi dælme set frem til i mange uger efterhånden. Nu er der endelig tid til bare at være os to, og det skal saftsuseme nydes i fulde drag! 🙂

6 Kommentarer

  1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

    Kære anonyme “fan” 😉
    Først og fremmest: Tak for alle dine dejlige ord om mine skriblerier! Jeg er glad for, at bloggen også kan tiltale jer, som ikke har set programmet 🙂

    Og bare rolig: dårlige sider har jeg skam rigeligt af! I modsætningen til mere anonyme blogs, er jeg dog meget obs på, at medierne også følger med herinde, og jeg har ikke rigtig noget behov for at trække store overskrifter igen lige foreløbigt, så derfor holder jeg de dårligste sider for mig selv pt. 😉 Dem må mine nærmeste have for sig selv, hahaha 😀

    Din kommentar gjorde mig dog obs på, at det måske er mere menneskeligt for jer læsere også at høre om, når jeg kvajer mig lidt 😉 Så måske får I fremover en bid af de små kvaje-historier 😉 Nu må vi se 🙂

    Du har helt ret i, at programmet ikke bare sådan lige er noget, man melder sig til for sjov. Det er en hård omgang, men også enorm lærerig, og jeg tror, at det er sundt at “give slip” engang i mellem. Jeg var også bange for at skulle på skærmen, da jeg er enormt dårlig til at snakke om følelser, men nogle gange er man nødt til at kaste sig ud i noget vildt for at rykke sig 🙂

    God fornøjelse med den nye sæson og held og lykke med jagten på kærligheden 🙂

    Mvh. Katrine

    Svar
  2. Anonym

    Kære Katrine. Nu overgiver jeg mig simpelthen til din blog! Har været herinde nogle gange, tilfældigt via links, hvor jeg har tænkt sådan lidt hmm, hvad skal jeg herinde, for jeg så ikke programmet dengang du var med. Men du skriver SÅ skønt! – og virker også bare til at være en skøn person. Dit levende sprog er især noget jeg synes har manglet i bloggerland. Men jeg må indrømme, at jeg, når jeg læser dine indlæg, lidt leder efter en dårlig side ved dig. For dem har vi jo alle, men ved dig er der bare indtil videre slet ikke noget at sætte en finger på, synes jeg. Jeg forstår i hvert fald efterhånden, hvorfor du så hurtigt blev populær ifm. programmet. Anyways, jeg ser frem til fortsat at følge lidt med herinde, og måske det kan lære mig, at der altså bare findes typer, som umiddelbart ikke har den dér dårlige side jeg fisker lidt efter 😉 Men skal selvfølgelig ikke sætte dig i bås! Det kan jo være du overrasker mig, positivt såvel som negativt.

    Jeg beklager hvis min kommentar er for direkte, men jeg prøver at beskrive præcis hvad jeg tænker og føler. Håber det er okay 🙂 Jeg tror jeg vil gå ind og tage et kig på den nye sæson nu. Det må virkelig kræve noget helt særligt, at deltage i det program! En åbenhed og appetit på livet uden lige, ellers tror jeg ikke man ville kunne overlade al kontrol til nogle fremmede mennesker i en sådan grad. Nu er jeg selv lidt yngre end deltagerne, og jeg kan mærke jeg aldrig ville kunne gøre det, i hvert fald ikke som mit liv ser ud nu. Jeg er nok for bange for at vise mig så sårbar, og har derudover nok nogle for fastlagte idéer om, hvordan min drømmepartner er. Det er beundringsværdigt at du gjorde det, og super dejligt for dig, at du ikke lod dig skræmme af at kærligheden svigtede – og at du allerede nu har fundet den rette, så kort tid efter.

    Bedste hilsner, en anonym “fan” 😉

    Svar
  3. Dorthe Borup Truelsen

    Jeg kan helt tilslutte mig din begejstring, Katrine 🙂 De var alle fire supersøde og meget sympatiske… håber det holder. Jeg savner dog alligevel en stor personlighed – som dig. Du fængede bare med det samme! Glæder mig bare så meget over, at du har fundet kærligheden – og så endda helt på egen hånd 😉 Rigtig god kærestetur til Berlin, som er en rigtig dejlig by at gå på opdagelse i. Kh Dorthe

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Jeg er sikker på, at vi nok skal møde nogle skønne personligheder i den nye sæson, men tak for de meget søde ord 🙂

      Tak, jeg er en heldig pige!
      K.h. Katrine

      Svar
  4. Susanne Dalsgaard Nielsen

    Uha jeg fik lov til at se udsendelsen i går og synes det tegner godt. I hvert fald for de to par vi så i går.
    Jeg kunne heller ikke lade være med at smile, da Poul snakkede portugisisk og Lene synes det var lidt sexet 🙂
    Er spændt på at se hvordan det går med de to andre par i næste uge

    God kærestetur til Berlin.

    Manden og jeg skal et par dage til Sverige i næste uge. Og så bliver vores dreng Asbjørn paslet af min mor… Glæder mig til lidt kone og mand tid

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Haha ja, det var altså lidt sødt 🙂
      Nu krydser vi fingre for de to nye par i aften!

      Håber I har haft en fantastisk tur!

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *