Det strammer!

Fandme også kun fordi det er gratis!

Skeptisk inden første slurk – MEN det er jo gratis…

Jeg faldt lige over dette vers forleden, som ramte mig lige i hjertet:

“Se min kjole,
Den er alt for lille,
Alt hvad jeg ejer,
Det er småt som den,
Det er fordi jeg elsker chokolade,
Og fordi at kage er min ven.” 😀

Jeg er livsnyder med et enormt L, og det skal der fisme også være plads til! MEN! Når yndlingskjolerne strammer, bliver jeg sgu en smule depri! Sundhedsfanatiker bliver jeg aldrig, da kærligheden til kage simpelthen er for stor, men jeg har vist indset, at der skal trænes noget mere for at kompensere for mit nærmest skamfulde indtag af sukker.

Tilbage i november fik jeg lavet mig en kropsanalyse, og jeg må indrømme, at der ikke er sket meget under solen siden. De kloge siger jo desværre, at kosten betyder 70% ved et vægttab, men det er sgu da en skide irriterende pis-teori! 🙁 Jeg har intet imod at træne noget mere, men mine kager holder I altså nallerne fra! “Jeg ska’ da haaaa’, Thorkild!” Bum bum, nærmer vi os monstro en afhængighed?

Proteinoverraskelse

Dagen i går startede ellers ganske fornuftigt ud. Vækkeuret ringede, en banan blev kvalt, fitnesstøjet blev pakket og løbeskoene blev snøret. Afsti-afsted til FitnessWorld det gik i et fint tempo (taget tidspunktet i betragtning). Der er godt nok kun 1,7 km til nærmeste center, men lidt tæller vel også – især når man også skal hjem igen 😉 I FitnessWorld hapsede jeg en omgang stepfit, og derefter måtte løbeskoene på igen. På vej ud af FItnessWorld blev jeg dog tryllebundet af et skilt, hvor der stod noget med “GRATIS”, og her er det som jyde livsnødvendigt at læse videre!

FitnessWorld kører åbenbart et februar-tilbud på grund af deres 10 års fødselsdag, hvor man kan tage et gratis proteinprodukt med hjem hver dag efter træning. Jeg har altid været stor modstander af det der klammo proteinpulver, som lugter af muggen bæ, og jeg har jo alligevel ikke nogle muskler, som proteinet kan gøre godt for. MEN skidtet er jo GRATIS, så pludselig havde proteintilskuds-modstanderen hapset en chokoshake med i løbetasken hjemad! I skulle satme se mig lave hønserøv, da jeg skulle drikke af flasken for første gang. Der var mange flashbacks til mit gamle arbejde som servicemedarbejder på Aarhus Sygehus, hvor jeg hældte utrolig meget proteindrik ud i vasken. Puuuuha, det var kun lugten af penicillin-pis, der kunne overgå det på kvalme-skalaen!

Desværre må jeg dog krybe til korset nu og indrømme, at chokoladeshaken smagte af… chokolade! Så pas på derude – muskelbundt er under opbygning! Eller.. Det kræver sgu nok noget styrketræning i første runde, hvilket jeg finder enoooormt kedsommeligt, så risikoen er vist minimal…

Flabet angreb fra FitnessWorld

Uha, min dag i går fremstår jo egentlig meget hellig, men heldigvis kan jeg berolige jer med, at jeg fik konsumeret hele tre fastelavnsboller senere på eftermiddagen, så der er ingen grund til panik! Jeg er skam stadig gode gamle Katrine 🙂

Faktisk tikkede der sjovt nok en mail ind fra Fitness World med emnet “Hvor er du nu”, da jeg sad med en ordentlig Børge af en fastelavnsbolle i kæften, og min første tanke var selvfølgelig “Hvad rager det dog jer?! Jeg har jo lige besøgt jer!”. Her sad man lige og havde det så rart, og havde god samvittighed over dagens træning, og så begynder de pludselig på det overvågningsfis midt i eftermiddagshyggen! Jeg blev dog beroliget, da jeg fandt ud af, at mailen blot indeholdt et spørgeskema omkring træningsmængde, mål osv. Det var dog lidt sigende, at jeg på spørgsmålet “Har du sat en fast deadline for hvad du vil opnå hvornår?” måtte svare “Nej”, for nu går det også op for mig, at jeg har vævet rundt i dagens indlæg uden at servere nogen konkret målsætning for jer.

Jeg kan vist efterhånden ikke længere give projekt gift-ved-første-blik skylden for min inaktivitet, så måske skal der snart ske noget action? Jeg skal bare lige tygge (uhhhhmmm) på, hvad der er realistisk. Stay tuned!

5 Kommentarer

  1. Anne

    Ved ikke hvordan jeg fik rodet den sang frem fra et gammelt blog indlæg – men jeg elsker den!! – Alt hvad jeg ejer, det er småt som den… Haha! Bad bad. Og kjolerne har smittet alle mine bukser. Tid til at overveje hvordan man får lidt styr på sin regnorme-rygrad…

    Svar
  2. Mette

    Jamen altså, kage smager jo bare SÅ godt. Det er virkeligt irriterende!!!!!

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Ja, for pokker! Dumme kage 🙁

      Svar
  3. Tina

    Hejsa. Synes det er sejt du tænker som du gør

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Tina
      Jeg ved ikke om det er sejt, men usundt er det i hvert fald 😉

      Svar

Skriv et svar til Tina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *