Coachingrejse Mexico

Konstant dårlig samvittighed

Ugens outfit ;)

Ugens outfit 😉

Jeg har lige smidt mig på sofaen efter endnu en lang dag med lidt for mange timers arbejde. Vi har kursistopstart på jobbet for tiden, så der er fuld knald på, og derfor er bloggen stadig lidt nedprioriteret (beklager).

Det er dog rigtig spændende at tage imod alle de nye kursister, så tiden flyver heldigvis af sted, selvom arbejdet – efter min smag – fylder lidt for meget i tilværelsen for tiden 😉

Inderst inde

I går aftes fik jeg dog heldigvis tid til at hoppe i biffen med min gode veninde, som desværre er flyttet til Kjøwenhavn, så det er med at udnytte det, når hun endelig er i Aarhus. En eller anden dag får jeg dog forhåbentlig lokket hende tilbage til smilets by? 🙂

Vi så den nye Pixar-film “Inderst inde”, som er en fantastisk sød fortælling om, hvad der sker oppe i hovedet på en lille pige, som (selvfølgelig) skal hele følelsesregistret igennem på halvanden time 😉

Man bliver aldrig for gammel til Pixar-film!

Man bliver aldrig for gammel til Pixar-film!

Jeg har en stor svaghed for Pixar-film, så jeg har glædet mig til denne film i et års tid efterhånden, og jeg kan virkelig anbefale den! Skøn og sød film med en god flok fantastiske “personligheder”, som Pixar som altid er geniale til at skabe 🙂 “Find Nemo” er dog stadig min yndlings, men jeg skal uden tvivl se “Inderst inde” igen!

En del af charmen ved Pixar-film er de søde små forfilm, der altid følger med, men desværre blev jeg lidt skuffet denne gang. Jeg vil hellere grine end blive rørt, når der er tegnefilm på menuen, og det formåede forfilmen desværre ikke at opfylde. Mere vil jeg dog ikke afsløre om hverken film eller forfilm 🙂 Se den!

Jeg burde også…

Det gav lidt god karma til samvittigheden, at jeg kom i biffen med min søde veninde, for jeg føler ikke rigtig, at jeg har tid til de folk, der betyder noget for mig for tiden.

Hvad har jeg dog rodet mig ud i?

Hvad har jeg dog rodet mig ud i?

Alle mine weekender er booket op indtil starten af oktober, og selvom jeg skal mange dejlige ting med mange dejlige mennesker, så savner jeg altså efterhånden en weekend heeeelt uden planer. Samtidig er min lejlighed et bombet lokum, jeg æder stadig sukker som et bæst, vasketøjet hober sig op, jeg får ikke løbet så meget, som jeg gerne vil og værst af alt: jeg er ikke kommet særlig langt med forberedelserne til mine foredrag, som efterhånden er lige om hjørnet.

Jeps, I hørte rigtigt – foredrag i flertal! Jeg har fået en hjerneblødning, og sagt ja til endnu et foredrag på Risskov Bibliotek d. 5/11. Halvdelen af billetterne er allerede væk, så I skal være hurtige, hvis I vil være med på en lytter 🙂 Billetter kan købes her.

Det er dælme svært at nå det hele, men jeg håber på at have bare lidt at fortælle om til den tid. Sidder der nogle derude med gode tips til mindmapping/brainstorm-programmer, som man kan bruge til at samle tanker, der flyver lidt i øst og vest? 🙂

Farvel alkohol

Happy hour på Londonbar ;)

Happy hour på Londonbar 😉

Ja, altså ikke sådan helt definitivt – bare rolig!

Jeg hentyder blot til, at alkoholen fra i går netop er blevet svedt ud på en 6 km’er løbetur i det skønne efterårsvejr, – selvom jeg nok burde have løbet noget længere, før regnskabet gik op. Det var virkelig en stor fornøjelse at komme væk fra løbebåndet i Fitness World, og jeg er stolt af, at jeg kunne komme fri af sofaens klamme hånd dagen derpå. Sejr!

Dagens tømmermænd skyldes, at jeg var til reunion med mit skønne Mexico-hold i går. Efter lidt opvarmning og pizza til forfesten fortsatte aftenen på Londonbar, hvor deres happy hour blev groft udnyttet. Billedet taler vist for sig selv 😉 Hvem kan sige nej til tre drinks for 140 kr.?! – Ikke frøken Aakjær i hvert fald…

Desværre er jeg vist stadig ramt af, at overskuddet ikke er det største for tiden, så jeg lå allerede i min seng igen kl. 01.30, efter at have konsumeret en saftig burger fra Sunset – haps! Det ligner mig ikke – altså det med at være tidligt hjemme, for burgere ryger skam tit ned 😉 Jeg er vist bare ikke rigtig i gear til det vilde for tiden.

Sushi fra Sushi Mania

Sushi fra SushiMania

Der er dog åbenbart også positive ting ved at være en party pooper, for i dag var der ligefrem overskud til en lille tur ind til Bruuns Galleri med min skønne veninde, Gitte. Vi var en smule dvaske, men jeg fik da købt en gave til min kære papa, som fylder 70 år på onsdag. Han har, ligesom alle andre mænd, aldrig rigtig nogle ønsker i ærmet, så man skal tænke kreativt for at glæde den kære papa. Men på den anden side, skal der jo egentlig ikke så meget til at glæde ham, for han er vist ligesom mig: når maven er glad, er alting godt!  – Hvilket minder mig om, at vi også fik kvalt lidt sushi fra SushiMania i Bruuns Galleri. Det var egentlig en ganske udmærket omgang, selvom min favorit nu stadig er Sushi Sakura 🙂

Hov, jeg har da vist allerede glemt alt om sidste uges kropsanalyse… Drinks, pizza, burger, sushi… Ups! Der kalder vist en stepfit time i morgen, så samvittigheden kan få det lidt godt igen 😉

Nåh, jeg lugter af muggen ost, så måske skulle jeg lige have skyllet løbeturen af mig, inden resten af aftenen står på bagning til tirsdagens store premieredag, hvor første afsnit af “Gift ved første blik” bliver sendt. Jeg skal have bagt chokolade-drømmekage og bananmuffins (de to sikre valg), så der er både til kollegaerne om eftermiddagen og familie + veninder om aftenen. Uhhhh, hvor bliver det spændende, hvad reaktionen på første afsnit bliver!

At blogge eller ej

At blogge eller ejVoilà og velkommen!
Jeg har nu officielt kastet mig ud i den moderne blog-verden. Jow jow, det betyder, at jeg officielt er ung med de unge, selvom jeg jo egentlig meget snart rammer de 30 med et brag (av!).
Men hvad er så tanken med denne blog? Jeg er jo sådan set bare en ganske gennemsnitlig leverpostejs-jyde uden de vilde målsætninger, og som heller ikke decideret “brænder” for noget – udover at nyde livet og have det godt i nuet.
Derfor deler jeg nu i stedet ud af lidt blandede bolcher fra hverdagens skæve tankemylder, op og nedture, bramfri udbasuneringer samt succeser og fiaskoer til dem, der kunne have lyst til at læse med.

Jeg blogger først og fremmest for at udfordre en fluffy målsætning, jeg satte på min coachingrejse til Mexico sidste år: “Jeg vil skrive noget mere”. Samtidig er jeg flere gange blevet opfordret til at gribe pennen noget oftere, så en blog er vel en fin start på skrive-eventyret? 🙂

Bon appétit!