Hverdag

Statusupdate

Der er fuld fart over feltet i Hyggehytten!

Der er fuld fart over feltet i Hyggehytten!


 

Endelig fyraften! Jeg har nogle lange dage på jobbet for tiden, så jeg smider lige en hurtig status på livet i Hyggehytten, nu hvor bloggen bliver nedprioriteret lidt😊

Status er pt.:

  • Dagene med Jeppe er stadig lige så fantastiske, som de altid har været❤️
  • De første flyttekasser er pakket, og om kun 4 dage får vi nøglerne til vores nye Hyggehytte!😍 Hip hurra for at få et større badeværelse, hvor man ikke konstant skal klistre måsen op af det kolde badeforhæng!
  • Jeg spiser stadig lige så meget sukker, som jeg altid har gjort (desværre). Det er svært at agere Helse Helle, når hr. Haribo skriger efter mig konstant! “Luk op for noget godt…” Schhhhh…
  • …og netop derfor frygter jeg for i morgen, hvor jeg skal have lavet en InBody-måling i Fitnessworld😁 Ja, faktisk har jeg vundet målingen i en konkurrence.. Skræmmende sund konkurrence at deltage i! Det er et år siden sidste måling, og det er bestemt IKKE gået i den rigtige retning siden😂 Fik jeg i øvrigt nævnt, at Jeppe pt. står i køkkenet og kokkerer flødekartofler og steg til mig? 😉 ❤️
  • Og nårh ja, vi skal selvfølgelig også have gammeldaws æwlekage til dessert😛
  • Til gengæld går det fremad med løbetræningen👍 Jeg begynder jo også så småt at kunne snuse Aarhus City Halvmarathon i det fjerne! Det kan dog godt mærkes, at jeg har fået flere kilo at bære på😁
  • Webshopeventyret er stadig virkelig spændende, og i dag har den nye, smukke forårskollektion fra Newline endda ramt min webshop ☺️ Jeg er allerede pisse forelsket i min nye løbejakke i den smukkeste pastelfarve! Indtil d. 14/3 sparer I desuden 20% på alle smykker fra Spinning Jewelry ved brug af rabatkoden “SPINNING20″👌🏻
  • Min egen seje Jeppe får ny arbejdstitel pr. 1/4, og jeg er simpelthen SÅ pavestolt af den knejt!❤️
  • Ham den seje Jeppe og jeg går med “vilde” campingplaner til sommer❤️ Vi vil tilbage til det sted, hvor vi pludselig mødte hinanden ret så tilfældigt, og vi glæder os begge helt vildt til at lunte rundt som hr. og fru Danmark på en campingplads i Ungarn😂 Fælles campinghabit er vel et must?
  • Det er gået op for mig, at der kun sølle 3 måneder til jeg fylder 30 år… 30 år!!!??! Mit hoved er i fuld gang med at forberede festen, men indtil videre er der kun skaffet lokale og fadølsanlæg (men det er vel også det vigtigste?)🍺 Jeg synes det er svært, at finde den perfekte kombination af fest med både venner og familie, men måske I har nogle gode råd/erfaringer derude?😊
  • Selvom 30’erne trænger sig på, har jeg vist generelt INTET at klage over, og nu går jeg en weekend i møde med et smukt mix af kærlighed, lækker mad, X Factor, løbetur, håndboldkamp, rødvin og HYGGE😊 Jeg er fan! Det gør ikke så meget, at arbejdsdagene er lange, når timerne derhjemme opvejer hele skidtet👌🏻

Og som en afslutning, vil jeg da lige ønske jer alle en rigtig dejlig weekend! Selvom jeg er lidt fraværende for tiden, håber jeg, at I vil have lidt tålmodighed med den gamle kone, for jeg skal nok vende stærkt tilbage, når overskuddet er tilbaws igen😊

 

5 sære facts om mig #1

Frøken weirdo😄

Frøken weirdo😄

Såååå er vi retur fra en skøn kæresteweekend i Hamborg😍 Update om byen må vente til i næste indlæg, så bare for at prøve noget lidt nyt, får I i dag serveret 5 sære facts om mig i stedet for😄

Ingen kan vel prale af at være helt normal, og jeg er bestemt ingen undtagelse!😜

Her er et udpluk af mine særheder:

  1. Jeg får det fysisk dårligt af at røre ved tørt træ. Grydeskeer skal være af plastik – ellers rører jeg ikke i sovsen! Basta😳 Jeg kan til nød gøre skeen våd, for at kunne røre ved den, men det er i yderste nødstilfælde!
  2. Jeg får derfor også næsten kvalme, når folk tygger i træispinde. Pyha, jeg får helt gåsehud ved tanken! Så er der alligevel et minus ved sommerens komme😉 Og Jeppe elsker is… Shit!
  3. Jeg er rædselsslagen for at køre i bil. Jeg fik utroligt nok hevet kørekortet i hus i første hug for 11 år siden, men har ikke turdet sidde bag rattet siden. Jeg er pt. i gang med at samle mod til at forsøge mig bag rattet igen, men jeg får store pandekager under armene bare ved tanken… Jernhesten er nu altså en dejlig ven!
  4. Jeg fik fjernet åreknuder som 23-årig. Sølle 23-årig! Lægen undrede sig også over, at jeg hverken havde været overvægtig, ryger eller gravid, siden de var der, men væk skulle de, for de gjorde niller-naller. Jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt, som at få hevet blodårer ud af benet! Av for satan i helvede, hvor brugte de dog for lidt bedøvelse! I dag har jeg 5 fine ar ned af benet fra indgrebet, og jeg begynder at bøvle med problemet igen. Pis! Alderdommen trykker….
  5. Jeg haaaaader nødder! De smager af røvbanan, og det er mega klamt, når nøddesnasket sætter sig fast i tænderne. Jeg overvejer, om jeg bare skal sige, at jeg er allergisk, for folk kigger altid mærkeligt på mig, når jeg siger “bvadr” til nødder.. De eneste nødder, jeg kan klemme ned er, når de gemmer sig i en Toffifee😂 Fylder jeg virkelig 30 år næste gang?😳

Over and out for denne gang, men jeg kunne ikke forestille mig andet, end at jeg gemmer på mange andre “skæve sider”, så jeg kan vist blot sige: “To be continued”…

Hvad er jeres særheder?😄

5 pokkers hyggekilo

Løbetøjet har savnet mig!

Løbetøjet har savnet mig!

Forleden stødte jeg på badevægten😳 Jeg har ellers med vilje undgået den i et halvt års tid, da jeg godt vidste, at der ikke ventede gode nyheder på displayet, og resultatet blev da også som forventet (og lidt til)😉 Man er jo nødt til at være realist, når tøjet dagligt truer med at sprænge i luften😉

Det kunne altså godt tyde på at julemad, kærestehygge og en uge med all Inclusive har været en farlig cocktail, for status er i hvert fald nu, at dunken er blevet 5 kg tungere siden sommerferien. Jeg vejer derfor nu officielt mere, end jeg nogensinde har gjort *gulp*. Jeg husker tydeligt dengang, hvor jeg lovede mig selv, at jeg aldrig skulle veje over 60 kg… Det rykkede sig hurtigt til 65 kg… Og så 70 kg… Og fandme om jeg ikke er over de 75 kg nu! ARGH!😳 En kvindekrop i forfald, hihi…

Jeg har dog heldigvis mindre krise over vægten, end jeg havde troet, og der er ingen tvivl om, at Jeppe kan tage æren for dette. Komplimenterne flyver om mig flere gange dagligt, og jeg er derfor begyndt at slappe af i min egen krop, selvom der nu altså er liiiidt flere kilo at slappe af i. For første gang nogensinde, har jeg endda prøvet at ligge ved en pool, uden hele tiden at tænke på, at jeg skulle huske at trække maven ind. What a relief!

Nåh, men selvom jeg efterhånden hviler ret meget i min egen krop, er der dog også en sundhed at tage hensyn til (og en garderobe, jeg gerne vil kunne passe igen), så jeg har været nødt til at reagere på den voksende dunk. Jeppe er heldigvis fantastisk i et køkken, og han er helt med på at eksperimentere med grøntsager und so weiter, så ham har jeg god støtte fra👍

Men hvordan bekæmper man ellers sådan en ekstra 5 kg’s dunse? Tjaaaa, grundlæggende skal der egentlig bare fokuseres på at sige nej tak til kage, og i stedet ja tak til løbeture og grøntsager. Jeg har heldigvis nemt ved at sige ja tak til de sunde ting, men det kniber ret meget(!) med at sige nej tak til kage, så det bliver uden tvivl min største udfordring, men der er vist ingen vej udenom, hvis jeg vil kunne klemme mig i mit tøj igen.

For at svede dunsen væk, skal jeg uden tvivl til at fokusere meget på at få gang i løbeskoene igen, og derfor har jeg investeret i noget lunt løbegrej, så jeg ikke længere har nogle temperatur-undskyldninger. Jeg overvejer endda, om 2016 skal blive året, hvor jeg skal gentage oplevelsen med Aarhus City Halvmarathon….. Bum bum bum….

Er der andre derude, som også har fået et wake up call i 2016?😉