Farvel hyggedunk – Status på uge 3
Kort stop i Mindeparken på vores 13 km lange gåtur😊
Lad det være sagt med det samme: Jeg har været en bandit i denne uge!
Der har været alt for meget fokus på frustration over ikke at kunne løbe på grund af mit dumme knæ, så alt andet har været lidt ligegyldigt. Mit hoved prøver at bilde mig ind, at jeg ikke kan tabe mig uden løb, og så kan jeg jo lige så godt spise, som jeg plejer. Flot, Katrine!😁
Humøret er heller ikke så højt i dag, da jeg har været et smut forbi doktoren, som mener, at jeg har skrabet et såkaldt “løberknæ” til mig😔 Den kamel skal lige sluges, da det nok kræver en del flere uger væk fra løbeskoene, end jeg havde regnet med. Crap!
Heldigvis har Jeppe været sød til at gå hyggelige ture sammen med mig, og i lørdags triumferede vi med 13 km rundt i skønne Aarhus. Det var en hel rar følelse at have summende fødder, da vi kom hjem😊
Meeeen I får altså ingen slavisk gennemgang af madindtag og motion for denne uge, for motion har der ikke været noget af (bortset fra gåture), og mad har der været for meget forkert af, og så er den vist ikke længere😉 Bum!
Håb forude
Lækker brunch på Cafe Faust☺️
Selvom jeg har været lidt af en bandit i denne uge, har jeg alligevel formået at minde mig selv om, at jeg skal stoppe med at spise inden koldsveden triller ned af panden. Da Jeppe og jeg blev lokket af en lækker brunch på Cafe Faust i går, valgte vi endda utroligt nok den sunde model stort set uden kulhydrater, så jeg har heldigvis begrænset skaden😊
Der er også sket en væsentlig ændring i min indstilling til at være “faldet i” (som jeg har prøvet så mange gange før). Normalt ville jeg bare kaste håndklædet i ringen, og råbe et stort, fedt “FUCK DET!”, men denne gang har jeg formået at være sød ved mig selv og i stedet tænke, at jeg har haft en dejlig, social uge, hvor jeg har slikket sår ovenpå knæ-frustrationerne, og nu er klar til at være “Helse Helle” for fuld skrue igen👍🏼
Heldigvis siger målebåndet også, at jeg stadig har tabt de 17 cm, som var status efter uge 2 på skrump, så det hjælper en del på optimismen, at en uges “ballade” ikke har ødelagt den gode stime. Jeg har også en kjole, som jeg gerne skulle kunne passe til min fætters bryllup i slutningen af september, så det er jo bare at komme i omdrejninger! Og nårh ja, bikinien kalder jo også i Thailand om lidt under to måneder!😊☀️
Op på hesten igen, Katrine!💪🏼
