Bolig

Lad roen sænke sig

image

Den bunke sushi kan vi vist godt være stolte af!

Advarsel: Jeg er på kanten til at blive en smule kærestekedelig, men jeg nyder det i fulde drag 😉 (Psssst… En dummeflad fra jer er velkommen, hvis jeg når kvalmegrænsen en dag!).

Nåh, men efter mange måneders heftig aktivitet, er jeg nu endelig begyndt at kunne trække vejret igen, så hele weekenden er faktisk gået med kærestehygge, afslapning og lækker mad. Det er da ikke så mærkeligt, at man snakker om de dersens farlige kærestekilo!

I søndags rullede hr. kæreste og jeg endda sushi til den store guldmedalje, og vi var ærlig talt ret stolte af resultatet, taget i betragtning af, at vi er ret nye i faget 😉 Bevares – risene kunne da godt have kogt et par minutter ekstra, men alt i alt var det en stor succes, som helt sikkert skal gentages, næste gang vi er proppet med overskud. Pt. er dunken dog ret mættet ved tanken om mere sushi, så der går nok lige et par måneder, før vi skal have gang i rullemullerne igen 😉

Gift Ved Første Blik III

I aften skal vi så et smut til Silkeborg ved min mutti, hvor min søster, niece og nevøer også er på visit. Forhåbentlig får jeg overbevist flokken om, at der skal tændes for DR1 kl. 20 i aften, hvor første afsnit af Gift Ved Første Blik III ryger af stablen, for jeg er da ved at revne af nysgerrighed!

Egentlig var jeg også inviteret med som gæst i Aftenshowet i aften, men jeg valgte at lytte til mit hjerte, som sagde at jeg havde mere brug for familiehygge, så det var næsten en lettelse at sige pænt nej tak 🙂 Nu skal der ro i knolden på fru Nielsen! Der er faktisk kun nogle få journalister, som har kontaktet mig i forbindelse med den nye sæson, så det er en ganske overskuelig mængde i forhold til sidste år, og jeg nyder at være lidt ude i “kulden” igen 🙂

Det er lidt vildt at tænke på, hvad der venter de nye deltagere efter premieren, og jeg håber, at de føler sig godt rustet til “stormvejret” 🙂 Jeg ønsker dem i hvert fald alt det bedste, og så glæder jeg mig dæl-dytme til at heppe på kærligheden de næste mange uger! Tirsdag er nu officielt min yndlingsdag! Hvad siger I? 😉

Nyheder fra webshoppen

Fine nye sager på webshoppen :)

Fine nye sager på webshoppen 🙂

Nu varer det jo ikke længe, før jeg kan præsentere jer for det nye design på min webshop, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg kan dog afsløre, at der allerede nu er ved at ryge en masse lækre nye sager ind på lageret, hvilket bl.a. inkluderer:

– Og jeg tør godt love jer, at der er mange flere godter på vej! 🙂

Hav en fantastisk tirsdag!

 

Hyggehyttens webshop

Skærmbillede 2015-04-12 07.57.08Jeg har længe proklameret, at der var nye tiltag på vej i mit hygge-univers, og nu kan jeg endelig afsløre, at min nye fine webshop i dag har slået dørene op 🙂

I Hyggehyttens webshop finder I skønne boligting til jeres egne hyggehytter, men også tøj til både afsplatning og feiiiist, samt en masse andre fine sager. Selvfølgelig er der også sovse- og slikskåle, for hvad mere har man ellers brug for i en hyggehytte? 😉

Sving endelig forbi og se mine hyggefavoritter, boligfavoritter, festfavoritter, smykkefavoritter osv. på: www.zircles.com/Hyggehytten

Der er også et link til webshoppen via hyggehytten.dk’s egen menulinje 🙂

Webshoppen er som sagt helt ny, så muligvis kan I støde på lidt “børnesygdomme” hist og her (sportsmenuen driller f.eks. lidt), men jeg håber, at I kan væbne jer med lidt god gammeldaws tålmodighed her i opstarten 😉 Jeg satser også på, at der snart er et større sportssortiment på vej til jer, så vi sammen kan ryste dunserne i smukt, nyt gear 🙂

Nu vil jeg spænde mine skønne Asics og springe ud i det fantastiske solskinsvejr! I går var jeg ude for at heppe på Jakob og hans hold Fundracers, da de løb forhindringsløbet “Reborn in hell”, som indebar både udspring og svømning i det åbne hav, stød, mudder osv. Jeg er glad for, at der ikke er sådanne forhindringer på min rute i dag, for sådan noget er jeg sgu for ømskindet til, hihi..

Dejlig dag til jer!

Skærmbillede 2015-04-12 08.01.00

Udpluk fra min fine nye shop 🙂

 

 

Shoppecravings

Store beslutninger!

Store beslutninger!

Halleluja! Efter 2,5 måned på de dersens røvsyge dagpenge, har jeg endelig modtaget en rigtig lønseddel – “Så er der fucking fest”! 😀 Samtidig kan jeg prale af, at jeg de sidste par måneder har halveret mit privatforbrug, så der er en god grund til at være liiiiidt stolt af mig selv, OG der er endda 2400 DKK på vej fra skattefar lige om hjørnet! Haps! I sådan en situation føles det egentlig helt OK at ville forkæle sig selv lidt, men hvor er det dog svært at finde ud af, hvor mine hårdt optjente monetos skal falde!

Pt. står en ny sofa og en udskiftning af Macbook’en meget højt på ønskelisten, men begge dele er jo pikkedyre, så den ene ting må nok vente lidt 🙁 Min elskede Macbook er efterhånden fem år gammel, så man kan ikke længere påstå, at den er den skarpeste kniv i skuffen, men det er eddersparkme noget af en udgift at skulle smide for en opgradering! Av av av… På den anden side er det vist bedre at skifte den ud nu, inden den selv går kold, for jeg skal jo også holde bloggen ved lige, og der er snart spændende tiltag i vente på Hyggehytten 🙂 Derfor: hvis der sidder en derude med en brugt Macbook Pro i overskud, må du endelig gerne give lyd fra dig, så jeg kan fortsætte mine skriblerier 😉

Fornuften kan godt se, at sofaen nok må vente lidt i denne runde, men jeg er godt nok jævnt træt af at kigge på den brune øjenbæ af en sofa, jeg har stående i stuen for tiden. Det er dog endnu ikke lykkedes mig at få opstøvet den perfekte sofa til mit relativt beskedne budget, så måske er det fint nok at vente et par måneder? Indtil videre er IDÉmøbler, ILVA, IKEA, Sofakompagniet og BILKA  blevet gennemsøgt for den perfekte sofa, men jeg drømmer stadig sødt om en lidt for dyr modulløsning fra Bolia (av!), så det er lidt op af bakke. Har I mon nogle gode tips til sofakøb derude? Er der en fantastisk møbelbutik, jeg har overset og bør lure lidt på?

Nu hvor jeg ikke føler, at der er penge til to kæmpe udgifter på én gang, er jeg i stedet startet i det små ved at sende en lille omgang forkælelse i Hyggehyttens retning 🙂 Jeg kom i hvert fald til at smide en “Miss piggy”-plakat fra Løfberg med den sødeste bette dating-gris i indkøbskurven forleden <3 Netshopping er herligt! Jeg er virkelig imponeret over Løfbergs talent, og har allerede skrevet hans “Coal mine canaries“-plakat på min ønskeliste. Hyggehytten løber vist snart tør for vægge til alle de smukke ting, jeg gerne vil hænge op 🙂

Mon jeg også snart løber tør for penge igen?