Der ryddes ud i Hyggehytten
I tirsdags fik vi nøglerne til vores nye Hyggehytte (yay!)😄👍🏻 Flyttefolket kommer i morgen, og jeg begynder for alvor at få ryddet ud i skabe, skuffer, møbler og dullegrej, så vi ikke skal slæbe en masse unødvendigt “crap” med os ind i vores nye, fine hyggehytte.
Det kan være svært at sige farvel til ting, man engang har holdt af, men nogle gange må man indse, at det nok aldrig bliver brugt, hvis det har samlet støv i et år eller mere. Så jeg har taget arbejdshandskerne på, og er for alvor i gang med at proppe ting på det dersens smarte DBA.
I første weekend af april har jeg også bestilt en stand med en god veninde til Megakup på Godsbanen, hvor jeg for alvor skal sælge ud af mine mange fine kjoler. Nu er det slut med at have kjoler hængende, som enten er for store eller for små – basta!😊 Okay okay, de fleste er jo nok blevet for små… – Hvilket ikke er så mærkeligt!😁
I lørdags var jeg nemlig som tidligere nævnt til InBody-måling i FitnessWorld. Det gik… Hmmm… Som forventet (desværre). Hyggen har sat sig på mig, hvilket betyder, at 9 kilo er kommet snigende på blot et år (og kun 400 gram af disse er større muller). Jeg er egentlig ikke chokeret, da jeg jo godt ved, at der er gået ekstra hygge i den, og vi har det fandme også dejligt! Heldigvis panikker jeg ikke, men 9 kilo er alligevel noget af en motivationsfaktor. Wauw! Hvor er det dog heldigt, at jeg elsker motion (men knapt så heldigt, at jeg også elsker sovs).
Nåh, jeg hører vist løbeskoene kalde i det fjerne! …Og sovsen, som prøver at overdøve dem😉
Og så et lille forårstip som afslutning: Har I nået at deltage i min bette forårskonkurrence om et gavekort på 500 kr. til min webshop? I finder konkurrencen her 🙂 Vinderen findes allerede på søndag!