Blandede bolcher

Kære lille mormor

Mormor

Mormor hjælper den tykke Kat med at holde balancen 😉

I dag vil jeg have lov til at prale. Normalt er jeg ikke stor fan af pral, MEN det er en anden sag, når man praler af andre! Så her kommer det: jeg har verdens sejeste og modigste mormor!

– her KUNNE man jo så diskret indskyde, at disse gener uden tvivl er gået i arv, men nok om det 😉

Verdens sejeste mormor er:
90 år, rap i replikken (man fristes til at sige flabet på den gode måde), daglig bruger af både SMS og email, tidligere fodboldmålmand og håndboldspiller, fortaler for takt og tone (uden overhovedet at overholde reglerne selv), meget glad for sin morgensnaps, og sidst men ikke mindst blev hun i foråret 2014 ejer af: en Facebook-profil!

– Jep, indsæt selv det chok jeg fik, da der pludselig lå en venneanmodning fra mormor Bodil, 90 år, klar til godkendelse! 😀

Min mormor er kort og godt pissehamrende nysgerrig på alt omkring hende, og det beundrer jeg hende meget for, SELVOM hun nogle gange har lidt for svært ved at tie stille, når der er hemmeligheder i luften! Det kan især være svært at forstå, at Facebook ikke er et sted at være, når man har hemmeligheder, som man næsten ikke kan holde inde. Men jeg har vist fået tøjlet hende nu!

Mange i min omgangskreds føler, at de kender min mormor, selvom de aldrig har mødt hende. Jeg har immervæk også altid haft gode historier at fortælle om hende. Sidste vinter forstuvede jeg min ankel, hvilket hurtigt gav respons fra mormor pr. sms: “Hej din klovn. Kan du ikke finde ud af at gå ordentlig på dine ben?” Det lyder hårdere end det er ment, og lige meget hvad, så har hun jo fat i den lange ende 😉
Der var også dengang, hvor jeg oplyste hende om, at “…nu skal jeg snart have gips på næsen” hvortil hun glædesstrålende udbrød “SKAL DU GIFTES?!”. Der måtte jeg jo desværre slukke julelysene i hendes øjne og forklare, at jeg blot skulle opereres i næsen 😉 Der røg det håb!
Den kære mormutti er også altid frisk på kommentarer til mine nye profilbilleder etc. så som “Et flot billede af dig, men jeg kan bedre lide dig uden skæg”, “Billedet hvor du svæver er godt (læs: faldskærmsudspring), men det nye profilbillede må du gerne skifte ud” 😀 Hun har dog ikke fået lov til at bestemme over mig endnu 😉

Kort og godt: Kære mormor. Tak for god inspiration til at være en anelse tosset og flabet. Jeg håber, at der er smuttet mange gode gener videre til mig. Nu mangler du blot at oplære mig i kærligheden til snaps og bridge!

Lidt om min dag i dag:
Var et smut i Fitness World til stepfit efter job, selvom mine ben var som beton efter tre dages træning i streg. Jeg er ikke vant til at være så pokkers aktiv, men der skal svedes lidt tanker ud for tiden, så det må kroppen finde sig i 😉 Alternativet er at ligge på sofaen og straffe dunken ved at æde mig i fordærv, så umiddelbart har jeg vist valgt den rigtige løsning, selvom benene pt. er uenige 😉
Jeg fik dog udlignet kalorieforbruget lidt derefter, da jeg rullede direkte fra FW til madklub med nogle søde Mexico-piger, hvor der var gang i lækker Tikka Masala og chokoladekage med vanilleis – SMOUS!

Benene var nok lidt ekstra trætte i dag, fordi jeg i går var jeg ude at løbe 9 km i selskab med min kusine Mathilde, mine nye løbesko og løbeklubben RunningWild, som tilbyder gratis og rart løbeselskab flere gange om ugen. Klubben er en fantastisk mulighed for at blive presset lidt ekstra i selskab med søde mennesker, og jeg skal snart have prøvet deres intervaltræning af, da jeg er elendig til at hive mig selv igang med sådan noget. Læs mere om RunningWild på Facebook her. Jeg kan kun anbefale dem 🙂

 

Selvdestruktiv adfærd i biffen

Graffiti fjæs ved Godsbanen

Spøjs graffiti på aftentur v. Godsbanen

Netop hjemvendt fra biftur med min skønne veninde, Camilla, som jeg endelig har fået retur fra London. Hun har været manglet i smilets by i mange år efterhånden, så jeg nyder at have hende hjemme igen!

Vi så “The Maze Runner”, hvilket måske var et lidt forkert valg af film til to kyllinger, som næsten ikke kunne holde spændingen ud. Jeg er viiiirkelig elendig til at se uhyggelige film, og i dag præsterede jeg sgu at spjætte så meget i chok, at jeg gav mig selv én på lampen, så jeg endte ud med en blødende underlæbe, haha.. Nøj, det’ da dosk!

Jeg savnede dælme at have fjernbetjeningen til rådighed, så jeg kunne mute lyden, når det blev lidt for uhyggeligt! Og hvor var dynen, man kunne gemme sig under? Måske burde jeg alligevel holde mig til at se film (i hvert fald de uhyggelige) hjemme i hyggehytten?

Alt i alt var det en ok film, så jeg lusker mig op på 3 ud af 6 stjerner – flottenhejmer! Dog var der lidt for få pæne mænd at kigge på, og måske lidt for mange kaotiske kampscener med gigant-edderkopper, hvor man næsten ikke kunne nå at opfange, hvad der skete. Det største minus var dog, at hverken Camilla eller jeg var klar over, at der er planlagt en fortsættelse til filmen. Skide træls at få en flad afslutning uden særlig mange svar på handlingen, så man bare lignede ét stort spørgsmålstegn efter to timer i mørket. Ohh well, så kan man lære at lave sin research ordentlig en anden gang, når man skal vælge film 😉 Det vigtigste er jo også, at der er godt selskab og rigeligt med snolder 😛

Jeg er i øvrigt overrasket over, hvor mange unge der går i biffen en lørdag aften! Jeg troede da, at de fleste på min alder sad til fest og bundede lunkne Slots om lørdagen, men jeg er åbenbart ikke den eneste der er blevet træt af at bruge søndagen på at ørle. Hip hurra for alderdommen! Jeg tvivler dog på, at jeg bliver fast lørdagsinventar i Cinemaxx, for det sker immervæk ofte, at jeg alligevel falder lige lukt i øl-fælden på trods af uendeligt mange erfaringer med grumme søndage foran kummen 😉 Det er vist min egen form for en 6-1 kur, og med alt det jeg æder i løbet af ugen, er det vel trods alt godt med en “fastedag” søndag? Kald mig bare genial 😉 – Selvom jeg dog ikke heeeelt kan se effekten på dunken endnu..

Filmen sluttede 23.30 og derefter tog vi på en lille aftentur i Aarhus. Der var overraskende dødt i byen, men vi fandt en fantastisk udsigtspost fra toppen af Godsbanen, som Camilla ikke havde oplevet endnu. Området omkring Godsbanen fremstår lidt som Christianias kiksede lillesøster, der prøver at være mere end det egentlig er. Men det er nok bare typisk Aarhus – vi vil så gerne lege med de store, men vi kan altså ikke helt følge med, og det synes jeg egentlig bare er ret charmerende 🙂

 

At blogge eller ej

At blogge eller ejVoilà og velkommen!
Jeg har nu officielt kastet mig ud i den moderne blog-verden. Jow jow, det betyder, at jeg officielt er ung med de unge, selvom jeg jo egentlig meget snart rammer de 30 med et brag (av!).
Men hvad er så tanken med denne blog? Jeg er jo sådan set bare en ganske gennemsnitlig leverpostejs-jyde uden de vilde målsætninger, og som heller ikke decideret “brænder” for noget – udover at nyde livet og have det godt i nuet.
Derfor deler jeg nu i stedet ud af lidt blandede bolcher fra hverdagens skæve tankemylder, op og nedture, bramfri udbasuneringer samt succeser og fiaskoer til dem, der kunne have lyst til at læse med.

Jeg blogger først og fremmest for at udfordre en fluffy målsætning, jeg satte på min coachingrejse til Mexico sidste år: “Jeg vil skrive noget mere”. Samtidig er jeg flere gange blevet opfordret til at gribe pennen noget oftere, så en blog er vel en fin start på skrive-eventyret? 🙂

Bon appétit!