Camping-efterveer

image

Hjemme fra den dejligste ferie med ham her❤️

Dunken er efterhånden stillet tilfreds med rugbrød, flæskesteg og brun sovs, siden vi kom retur fra Ungarn i torsdags, så nu er det tid til en lille update her fra Hyggehytten☺️

Vi havde 17 dejlige, afslappede dage på Füred Camping ved Balatonsøen, hvor livet kun handlede om en masse afslapning, solbadning, spisning, hygge og kærlighed – mums! Det er derfor lidt af et kulturchok at være tilbage til hverdagen nu, hvor bare lyden af et vækkeur er noget, jeg lykkeligt havde glemt alt om! Jeg skal godt nok også lige vænne mig til at lægge krigsmaske hver morgen igen efter at have været en doven camping-skid, som sjældent kunne overskue mere end et strejf mascara dernede, haha😂

På trods af vækkeure og krigsmaske er der nu alligevel noget magisk over at komme tilbage til sit eget hjem efter en lang ferie, for selvom det var fantastisk at være nede i varmen, så havde vi sgu alligevel savnet Hyggehytten😊 Jeg har heller aldrig hørt Jeppe udtrykke større nydelse, end da han smed sig i sengen efter en 19 timer lang køretur, haha.. Luftmadrassen er i hvert fald ikke savnet😉

Hyggemave på visit

Fra det her....

Fra det her….

Nu hvor det er hverdag igen, betyder det også, at der skal skæres liiiiiidt ned for charmen, når det kommer til junk og sukker. Jeg formåede heldigvis at løbe nogle ture nede i varmen, så jeg ikke skal starte helt fra scratch med konditionen herhjemme, men jeg kan alligevel godt mærke, at jeg er blevet liiiiidt tung i røven😄 Jeg har i hvert fald svært ved at forstå, at jeg nedlagde 21 ubehagelige kilometer for blot en måned siden til Aarhus City Halvmarathon!

Heldigvis røg der trods alt kun 2,5 kg hyggemave på i ferien, men de er altså kun midlertidigt velkomne, så Jeppe og jeg er allerede i skarp træning med at gnaske råkost, så hyggemaven ikke for alvor sætter sig fast😁 Jeg nyder virkelig at være i fuld gang med motionen igen, og nu varer det jo heller ikke længe før bikinien skal luftes i Thailand fra d. 1/10, så det er jo bare om at klø på!💪🏼

Min kusine og jeg har tidligere battlet om at smide mest fedt, og nu har vi

...til det her!

…til det her!

smidt en ny vejedato i luften der hedder d. 23/9, hvor vi begge gerne skulle være åleslanke sild😄 – eller i hvert fald noget i den retning… En halvslank makrel er vel heller ikke sådan et kimse af😉

Startvægt: 76,5 kg og dunkens omkreds: 100,5 cm (gulp! Over en meter dunk!).

Jeg opdaterer selvfølgelig løbende…

SÆT I GANG!

(Har jeg mon et heppekor med mig?)

 

1 Kommentar

  1. Susanne Dalsgaard Nielsen

    Go Go Go Go Go!!!
    Der er i hvert fald opbakning herfra.
    Synes da også at man skal hygge, når man er på ferie. Men man skal jo heller ikke helt glemme, at det er svært at skulle af med den der hygge dunk igen.
    Hep Hep!

    Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *